Furesø Kommune

Oplev Flyvestationen på hjul i en weekend fuld af fart

Del
Der er fuld fart på Furesø i weekenden den 7. -8. september. Cykelløbet Chasing Cancellara rammer Farum om lørdagen, mens hjul i alle varianter triller afsted på Flyvestationen søndag.
Hjul af alle slags triller på Flyvestationen i Værløse
Hjul af alle slags triller på Flyvestationen i Værløse

Danskerne er vilde med hjul i alle størrelser, når fritiden og transporten skal være sundere, mere bæredygtig eller bare sjovere. I Furesø er weekenden den 7. og 8. september hjulenes fest, hvor de mange alternative transport- og motionsformer bliver taget alvorligt.

Lørdag suser cykelløbet Chasing Cancellara afsted med start fra Farum Park, mens tidligere års 'Store cykeldag- og rulledag' på Flyvestationen i år er vokset til søndagseventen Flyvestationen på hjul. For i år er det vitterligt hjul i alle størrelser, der snurrer til stor fornøjelse for både børn, unge og voksne.

Ud over, at motionscykelløbet Bastrup Sø Rundt har mål foran Hangar 2, er der officielt danmarksmesterskab på rulleskøjter og Copenhagen Skate Maraton, hvor der løbes en maraton på Flyvestationen.

Hele dagen lang er der gang i cykel- og rullefestpladsen, hvor det legende og udforskende er i højsædet, fortæller Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (A):

”Det bliver en stor fornøjelse at se, hvordan hjul i alle størrelser igen i år indtager Flyvestationen. Jeg glæder mig til at cykle med i Bastrup Sø Rundt, men jeg glæder mig faktisk lige så meget til at opleve målområdet summe af rulleskøjter, skateboards og alle de andre aktiviteter. Der er en enorm tiltrækningskraft i disse aktiviteter, og det peger fremad. Vi finder jo alle sammen ud af, at bevægelse i dagligdagen, både til transport og som sjov og motion, giver os overskud, samvær og sundhed. Og så er det godt for miljøet, samtidig med at det er sjovt,” siger han.

Alle kan være med på Flyvestationen
Der er rulleski-træningsbane med rampe, cykel-pumptrackbane med instruktør, skateboardpark med instruktører, DGI Urban Kidz MTB-løb, undervisning i at løbe på rulleskøjter eller cykle på racercykler. Det er også muligt at prøve en ny el-, racer eller ladcykel, hvis man går med de tanker.

Furesø Kommune har stillet den mobile cykellegebane for de mindste cyklister op, og Cykelstalden kommer med deres fantastiske og populære fantasi-cykler. Der stilles gratis pumptrackcykler, skateboards, rulleskøjter og racercykler til unge til rådighed, mens der er tilmelding til DGI Urban Kidz mountanbikeløbet, hvor børnene deltager på egen cykel.

Dertil er der optræden af Jægerspris Ethjulede cykler, interview med unge cykelatleter om at deltage i cykelsporten og rundvisninger i området – så husk at medbringe cyklen.

Det foregår foran og ved Hangar 2 på Flyvestationen, og i dagen anledning har Værløse Flyhistoriske Forening åbnet hangaren, så man kan komme til at klappe en flyver og prøve at sidde i cockpittet på en F16.

Til de sultne og tørstige serveres traditionelle grillpølser og øl/vand efter cykelløbet, økologiske sandwiches og juice, bærkager, smoothies og luksuskaffe.

Der er i alt 34 aktører fra det lokale og regionale forenings- og erhvervsliv, der stimler sammen på Flyvestationen for at skabe en festlig og informativ dag om bevægelse i alle former på hjul. De glæder sig til at byde alle velkommen til et stort publikum i forhåbentlig godt vejr.

Se hele programmet og listen over aktører på furesoe.dk/påhjul

Kontakter

Lene W. Hartmann, projektleder, lwh@furesoe.dk på 7216 4113 eller 40979939.
Rasmus Gorm Hansen, kommunikationskonsulent, tlf. 7216 5382
Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø Kommune, tlf. 7216 5200

Billeder

Hjul af alle slags triller på Flyvestationen i Værløse
Hjul af alle slags triller på Flyvestationen i Værløse
Download
Ung som ældre - Flyvestationen på hjul favner danskerne store interesse for grønne transportformer.
Ung som ældre - Flyvestationen på hjul favner danskerne store interesse for grønne transportformer.
Download

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Flyvestationen på hjul:
Se hele programmet og listen over aktører på furesoe.dk/påhjul
Følg eventen på Facebook på facebook.com/flyvestationenpaahjul/

Tid og sted: Søndag d. 8. september kl 10 – 15.

Adresse: Flyvestation Værløse v. Hangar 2, 3500 Værløse.

Arrangører: Furesø Kommune i samarbejde med motionscykelløbet Bastrup Sø Rundt, rulleskøjteforeningen Rulnord og DGI Nordsjælland.
DM i rulleskøjtning arrangeres af Rulnord i samarbejde med Vesterbro Rulleskøjteklub og Rullesport Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

"Vi har lavet et Skovmus-pindsvin-blad!" - Legen er centrum i overgangen mellem børnehave og skole19.4.2024 10:19:21 CEST | Pressemeddelelse

En klar forårsdag i april tog 5 børnehavebørn fra Børnehuset Ryet til Hareskoven. De skal snart starte i Lille Værløse FFO. På skovturen mødtes de med børn fra andre børnehaver, som også skal starte i FFO’en. Turen i skoven var en del af et forløb, som hjælper børnene med at forberede sig på det nye, der venter, og give en tryg overgang fra børnehave til FFO og skole.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye