ALDI Danmark

Ophørsudsalg i Aldi: Spar op til 70 %

Del
Aldi i Horsens holder ophørsudsalg med store rabatter. Kunderne kan spare helt op til 70 % på alle varer* i butikkens sidste åbningsuge. Butikken har sidste åbningsdag torsdag den 2. marts 2023.

Gør et kup fra fredag d. 24. februar

Aldi på Lilli Gyldenkildes Torv 8 i Horsens lukker i uge 9. I butikkens sidste uge vil der være store rabatter på alle varer i butikken med få undtagelser*. Det gælder både dagligvarer og al non-food, eksempelvis køkkenudstyr, tøj og boligtekstiler.

Hvor længe tør du vente?

Ophørsudsalget starter fredag d. 24. februar med minus 30 % på alle varer i hele weekenden. Mandag og tirsdag er der halv pris på alt, og i butikkens sidste åbningsdage onsdag og torsdag er der 70 % rabat, så længe lager haves. Rabatten fratrækkes ved kassen, og varer købt under ophørsudsalg kan ikke returneres.

Der vil ikke være fuldt sortiment i butikken i den sidste uge, og tilbud fra Aldis ugentlige tilbudsavis gælder ikke i butikker med ophørsudsalg.

Farvel og tak efter 45 år

ALDI åbnede den første danske butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark. Men efter 45 år siger Danmarks første discountkæde nu farvel.

”Jeg vil gerne sende en stor tak til alle vores loyale kunder og en særlig tak til vores dedikerede og dygtige medarbejdere, som er rygraden i Aldi. Vi håber at se en masse kunder i butikken i de sidste dage, hvor man kan gøre en rigtig god handel med først 30 %, så 50 % og til sidst 70 % rabat på alle varer,” siger adm. direktør i Aldi Danmark, Finn Tang.

Størstedelen af Aldis butikker er fortsat åbne. Se adresse og åbningstider for alle butikker på aldi.dk/find-butik og læs mere om vores ophørsudsalg på aldi.dk/ophoers_udsalg

*Følgende varegrupper gives der ikke rabat på: Tobak, modermælkserstatning, håndkøbsmedicin, magasiner og aviser. Der betales fuld pant på drikkevarer.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om ALDI Danmark

ALDI Danmark
ALDI Danmark
Herstedøstervej 27-29 C
2620 Albertslund

https://www.aldi.dk/

Aldi Danmark åbnede den første butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark. Aldis grundlæggende ide er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af kvalitetsdagligvarer til den lavest mulige pris. Aldi Danmark er en del af Aldi Nord Group of Companies, der er til stede i ni europæiske lande og beskæftiger flere end 86.000 medarbejdere. De 188 danske Aldi-butikker lukker i løbet af 2023 som følge af ALDI Nord gruppens beslutning om at forlade det danske marked.

Følg pressemeddelelser fra ALDI Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALDI Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum