Opfordring til pårørende: Minimer jeres besøg på hospitalerne
12.3.2020 07:00:00 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Antallet af besøg på de danske sygehuse skal minimeres mest muligt for at mindske risikoen for smitte med coronavirus.
Derfor appellerer regionerne nu til, at pårørende og gæster til patienter på alle landets hospitaler minimerer deres besøg så meget som muligt - og måske helt undlader at komme på besøg. Hvis man alligevel vælger at tage på besøg, så opfordrer regionerne til, at man tænker over, hvor mange man møder op.
Baggrunden for opfordringen er, at patienter, der er indlagt på hospitalet allerede, er syge og svækkede. Og derfor er det vigtigt at gøre alt for ikke at udsætte den patientgruppe for smitterisiko. På hospitalernes fødegange henstilles til, at kun den allernærmeste familie kommer på besøg.
Også andre besøg skal minimeres
Udover besøg fra pårørende skal besøg fra f.eks. fra lægemiddelindustrien eller udenlandske delegationer også minimeres - og politiske møder som for eksempel regionens udvalgsmøder, der ofte afholdes på regionernes sygehuse, vil blive flyttet til et andet sted, hvor patienter og borgere ikke befinder sig.
Alle fysiske møder med eksterne gæster på for eksempel en afdeling eller i et mødelokale på sygehusene vil så vidt det er muligt erstattes af andre mødeformer for eksempel videomøder.
Yderligere info
- Region Hovedstadens pressevagt på 7020 9588 eller presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Budgettet skrider endnu en gang på Nyt Hospital Nordsjælland22.4.2026 14:45:51 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden er blevet bedt om at godkende et nyt budget for Nyt Hospital Nordsjælland på ca. 11 mia. kr. Det er 3 mia. kr. over det nuværende budget – og 2 mia. kr. mere, end politikerne blev varslet om i sommeren 2025. Forretningsudvalget skal også godkende en plan for finansiering gennem et lån, som afbetales indenfor Region Hovedstadens økonomi.
Nye mobile laboratorier klar til kamp mod forurenet grundvand21.4.2026 08:00:58 CEST | Pressemeddelelse
To nye mobile laboratorie gør det muligt at teste forurenet jord og grundvand direkte på en forurenet grund. Det giver mere præcise prøvesvar og regionen sparer samtidig både tid og penge ved at undgå dyre tests i udlandet.
Ny aftale skal nedbringe ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien og indenfor neurologi og lungemedicin20.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og de praktiserende speciallæger tager markante skridt for at nedbringe ventetiderne til speciallægehjælp i regionen. Det gøres med 16 mio. kr. fra regeringens og Danske Regioners aftale om sundhedsreform.
Omfattende beskyttelsesudstyr og streng isolation: Ny indsatsgruppe styrker arbejdet mod farlig smitte13.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis en borger mistænkes for at være smittet med en alvorlig, smitsom sygdom, kræver det en specialiseret indsats. Derfor har Region Hovedstadens Akutberedskab nu specialtrænet 16 ambulancebehandlere til at indgå i en ny indsatsgruppe, der kan håndtere patienter med høj smitterisiko.
Hotline og rådgivningsklinik: Sådan bliver kvinders sundhed styrket9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden sætter fra 2026 3 mio. kr. af årligt til at styrke indsatser målrettet kvindesygdomme. Nu er midlerne fordelt til seks initiativer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
