Opfordring til ny regering: Styrk foreningslivet
5.7.2019 12:20:46 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Indfør fritidspas i alle kommuner og mindsk bureaukratiet i foreningslivet.
Sådan lyder nogle af de fem konkrete anbefalinger til et styrket foreningsliv, som de tre store foreningsorganisationer Danmarks Idrætsforbund (DIF),DGI og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har sendt på gaden under titlen ’Foreningsliv og frivillighed – værdier og anbefalinger’.
”Danmark har netop fået en ny regering og et nyt folketing, som allerede har anerkendt foreningslivet betydning i det politiske forståelsespapir. Vi opfordrer til, at politikerne passer fortsat godt på foreningslivet og lader sig inspirere af vores anbefalinger til et styrket foreningsliv. Det er afgørende for både borgerne og samfundet, at det frivillige foreningsliv står stærkt.Derfor er vi gået sammen med DGI og DUF om de her anbefalinger til at gøre vores alles foreningsliv endnu bedre,” siger DIF’s formand, Niels Nygaard
Foreningslivet i DIF, DGI og DUF er med samlet ca. 2,8 millioner medlemmer i cirka 18.000 lokale foreninger helt centrale aktører i det demokratiske og folkeoplysende foreningsliv.
”Foreningernes fællesskaber, som er båret af over 600.000 frivillige, er hjørnestene i opbygningen af det danske samfund. I vores foreninger har vi det vi først og fremmest sjovt, men vi bliver også sunde, aktive og ansvarsfulde borgere. Vi bliver nysgerrige på hinanden og på verden. Og vi skaber større tillid og sammenhængskraft. Det skal vi værne om,” siger DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen.
Selvom foreningsdeltagelsen og frivilligheden fortsat er stabil og høj i Danmark, så er der også udfordringer.
”Vi har en fælles udfordring med, at der er forskellige grupper i samfundet, der ofte står uden for samfundets fællesskaber. Det har fysiske, sociale og mentale omkostninger. Vi skal derfor hjælpe alle de borgere, der står udenfor fællesskaberne med at blive en del af foreningslivet. Det er en fælles opgave for foreningsliv, stat og kommuner at sikre, at flere udsatte grupper involveres i foreningernes fællesskaber,” siger formanden for DUF, Chris Preuss.
De fem anbefalinger i ’Foreningsliv og frivillighed’:
• Mindre bureaukrati i foreningerne
• Armslængde fra stat og marked til foreningslivet
• Projekter skal afløses af partnerskaber
• Civilsamfundets værdi skal synliggøres
• Fritidspas indføres i alle kommuner
Udspillet ’Foreningsliv og frivillighed – værdier og anbefalinger’ kan læses på https://www.dif.dk/da/politik/vi-s-mener/difs-politiker-og-holdninger
Yderligere information:
Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, tlf. 30 28 32 95
Chris Preuss, formand for DUF, tlf. 22 88 99 96
Niels Nygaard, formand for DIF, tlf. tlf. 20 73 71 12
Foto: DIF (Fri afbenyttelse)
Kontakter
Jacob AndersenRedaktør
Tlf:43262029 / 24411213jaa@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned18.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
