Opfordrer til at tjekke kældre og udhuse: Detailkæde mangler defekte affugtere retur – kan bryde i brand
2.3.2021 08:00:00 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse

Butikskæden Harald Nyborg har brug for hjælp fra danskerne til at tilvejebringe populære affugtere, som er solgt i over 33.000 eksemplarer i Harald Nyborg varehuse over hele landet frem til 2014. Kun ca. 6.000 er kommet retur til trods for, at de har været tilbagekaldt gennem længere tid.
Tjek kældre og udhuse
Det er flere år siden, at affugterne er solgt, og derfor opfordrer Harald Nyborg A/S til, at boligejere tjekker kældre og udhuse for om en eventuel affugter, man har stående, er en af de pågældende to modeller.
- Vi stoppede salget og fjernede de pågældende affugtere fra butikkerne med det samme, da vi konstaterede usikkerheden på maskinerne. Vores vurdering er dog, at der fortsat må stå mange af disse affugtere i private hjem, oplyser Arne Gerlyng-Hansen, adm. direktør i Harald Nyborg A/S.
- Der kan også være boligejere, der har overtaget en maskine i forbindelse med boligkøb, og derfor ikke selv kender til fabrikat og forhandler. Så vores opfordring til alle ejere af affugtere er at tjekke modelnavn og serienummer, hvis man har en maskine stående i hjemmet, i kælderen eller i udhuset, siger Arne Gerlyng-Hansen.
Det drejer sig om affugtere med navnet WASCO 10 og WASCO 2000 og serienummer HN5763201xxxxxxxxx eller HN5153201xxxxxxxxx, solgt før 2014. Har du en sådan, skal du stoppe med at bruge den og kontakte den lokale Harald Nyborg butik.
Forsikringsselskab bekræfter omfattende skader
Forsikringsselskabet If har behandlet og opgjort skaderne efter de defekte affugtere, og kommunikationschef Birgitte Ringbæk supplerer:
- Vores skaderådgivere bekræfter, at der er opstået brand inde i affugterne, og at maskinerne derefter er brændt op med en kraftig røgudvikling til følge. I et par af tilfældene har ilden bredt sig til øvrigt inventar med brandskader til følge. Alene soden fra en brand kan trænge ind overalt, og derfor har der været tale om omfattende skader på både bygninger og inventar. Der er lykkeligvis ikke sket skader på mennesker i forbindelse med hændelserne, siger hun.
Kvittering ikke nødvendig
De to modeller af affugtere er solgt hos Harald Nyborg over hele landet samt i butikskædens webshop. Serienummeret fremgår bag på selve affugteren, samt af produktets bestillingsnummer på kvitteringen.
Affugterne kan ombyttes i alle Harald Nyborgs butikker. Det er ikke nødvendigt at medbringe kvittering eller købsbevis for at få maskinen ombyttet. Kunder kan også kontakte Harald Nyborgs kundeservice på telefon 63 95 95 95.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger - kontakt:
Arne Gerlyng-Hansen, adm. direktør Harald-Nyborg A/S, tlf. 6395 9500
Birgitte Ringbæk, kommunikationschef If Skadeforsikring, tlf. 6120 5009
Billeder


Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If: Tøvejr kan give boligejere en ubehagelig overraskelse21.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge forsikringsselskabet bør man særligt være opmærksom på tre typer af skader i weekenden.
Av: Flere danskere kommer til skade i vinteren17.2.2026 06:29:00 CET | Pressemeddelelse
Som fodgænger kan man selv mindske risikoen for faldulykker ved at vælge skridsikkert fodtøj og være opmærksom på glatte veje og fortove, lyder det fra If.
If til boligejere: Det kan blive dyrt, hvis du glemmer at rydde sne6.2.2026 13:31:05 CET | Pressemeddelelse
Boligejere skal huske at rydde sne og salte - ellers kan det få konsekvenser, lyder advarslen fra If, Nordens største forsikringsselskab.
If har rykket ud til ekstremt mange fastkørsler: Kan ikke mindes lignende i otte år6.2.2026 12:55:15 CET | Pressemeddelelse
Kraftigt snefald har betydet, at usædvanligt mange danskere det seneste døgn har fået hjælp til at blive trukket fri på vejene, viser nye tal fra forsikringsselskabet If.
If hjælper meget-rapport Q4: Proaktive indsatser hjalp kunderne under stormvejr5.2.2026 07:40:27 CET | Pressemeddelelse
Sampo-koncernen fortsatte med at udnytte sine markedspositioner og skala til at levere et solidt resultat for både fjerde kvartal og hele 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
