Operasangeren Johan Reuter får ny tilknytning til Det Kongelige Teater
Danmarks stjerne-baryton Johan Reuter har været en del af Det Kongelige Teaters solistensemble siden 1996. Han har optrådt i et utal af operaer lige fra Mozart til Wagner og især brilleret i rollerne som de modne, mørke og konfliktramte karakterer. I alle år har han haft en forbilledlig arbejdsdisciplin og sunget på et usædvanligt højt kunstnerisk niveau.
Sideløbende med sit arbejde for at være med til at hæve standarden i dansk opera har han haft en international karriere og sunget i de største og vigtigste operahuse og koncertsale i verden. Han er bl.a. fast gæst på Royal Opera House i London, Metropolitan Opera i New York, Opera de Bastille i Paris, Wiener Staatsoper, Bayerische Staatsoper i München og Salzburger Festspiele. Det er den del af karrerien, som får lidt ekstra opmærksomhed i de kommende år. Der er dog ingen grund til at fortvivle for det danske publikum, da Johan Reuter fortsat vil kunne opleves på scenen på Det Kongelige Teater.
Operachef John Fulljames udtaler:
“Johan Reuter’s relationship with Det Kongelige Teater moves to another form as his international career takes him increasingly around the world. He will leave the ensemble next summer, following an intensive Spring with the productions of Drot og Marsk and Nixon in China, but we are looking forward to an ongoing relationship with him for many years to come. Next season he will return in the title role in Snedronningen, as well as for one of our concerts.”
Johan Reuter ser frem til at få en ny tilknytning til Det Kongelige Teater og siger:
"Efter mange år med en succesfuld balance mellem mit arbejde på Det Kongelige Teater og mit arbejde i andre operahuse i verden, viste et kig på de kommende sæsoner mig, at den retning som min internationale karriere har, ikke længere er forenelig med en fast ansættelse. Men det er helt uden vemod, at jeg træffer denne beslutning, for John Fulljames og jeg er allerede i gang med at finde ud af, hvilke spændende projekter, jeg skal være med i som gæst i de kommende år, og jeg glæder mig allerede"
Johan Reuter kan opleves to gange yderligere i Operaen i denne sæson. Først som Marsk Stig, en af de to hovedroller i Heises nationalopera Drot og Marsk, der har premiere den 23. marts. Dernæst fra den 12. maj, hvor han er Richard Nixon i John Adams opera Nixon in China, der instrueres af John Fulljames.
Kontakter
Claus KjærPR og presseansvarlig, opera og koncerter
Tlf:+45 27 52 90 77clkj@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Den lille havfrue - en fortælling om forelskelsens forførende rus17.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
H.C. Andersens tragiske eventyr om Den lille havfrue bliver i Skuespilhuset til en poetisk og sanselig musikforestilling om længsel efter kærlighed – og om alt det, vi vil ofre for den.
Det Kongelige Teater lancerer sæson 2024/202515.4.2024 20:00:00 CEST | Nyhed
Opera, ballet, skuespil, musical og koncerter - fra i aften kan man gå på oplevelse i Det Kongelige Teaters nye sæson.
Ny spektakulær balletoplevelse11.4.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet gør sig klar til sin største genresatsning siden Dødens triumf.
Det Kongelige Teater er klar med det voksne cast til BILLY ELLIOT - THE MUSICAL10.4.2024 16:29:53 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater kan i dag offentliggøre det voksne cast til BILLY ELLIOT - THE MUSICAL, der får premiere til november i Operaen. På rollelisten står bl.a. Annette Heick, Mads Rømer Brolin-Tani, Lukas Toya, Alban Lendorf, Anne Marie Helger, Christopher Læssø og Camille-Cathrine Rommedahl.
To Hell with Opera9.4.2024 10:47:52 CEST | Pressemeddelelse
Simon Steen-Andersen’s new opera, Don Giovanni’s Inferno, is a humorous and grotesque performance chronicling Don Giovanni’s descent into an operatic underworld.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum