Opel Danmark

”Opel goes electric”: Velkommen til ”OPELHAUS” på Frankfurt IAA

Del
• Designet på Opel standen er en hyldest til Bauhaus bevægelsen • Fra 120 års automobil erfaring til ”Opel goes electric” • Premiere på Opel Corsa og Corsa-e og Opel Grandland X plug-in hybrid • Opel præsenterer en elektrisk rallybil som den første bilproducent i verden

Opel byder velkommen til sin stand på Frankfurt IAA: ”OPELHAUS 120”. Som navnet indikerer, er standen inspireret af en tydelig Bauhaus stil, men har samtidig et nutidigt Opel særkende med et moderne look, som understreger Opels nye strategi: ”Opel goes electric”.

Opel sætter strøm til rallysporten

Med ikke mindre end tre elektriske verdenspremierer, understreger Opel, at mærket allerede er godt på vej til at gøre strategien til virkelighed.

Ud over at have verdenspremiere på den nye Corsa-e og Grandland X plug-in, er Opel den første bilproducent til at præsentere en elektrisk rallybil. Den er baseret på Corsa-e og vil være en del af ADAC Opel e-Rally Cup, det første rally brand cup for elektriske biler i verden. Opel og ADAC fortsætter således deres succesfulde partnerskab, der i de senere år har givet 100 unge kørere fra 18 lande en mulighed for at køre rally.

Den nye Corsa-e erstatter Adam i rally og den elektriske rallybil er udstyret med et Lithium-ion batteri på 50 kWh, der yder 136 hk og har et drejningsmoment på 260 Nm fra stående start. Rallybilen har samme længde som Corsa-e (4,060 m), en bredde på 1,770 m (5 mm mere end den serieproducerede bil) og en højdepå 1,440 m (5 mm mere end den serieproducerede bil). Akselafstanden er 2 mm længere, og undervognen er tilpasset rally med bl.a. McPherson stivere. Herudover har rallybilen forhjulstræk med Torsen differentiale og særlige bremseskiver.

”Corsa-e er elbilen for alle. Den er komplet udstyret til hverdagen og har en overkommelig pris – dette passer perfekt til motorsporten. Den nye Corsa er sjov at køre og meget dynamisk, så ved at tage udgangspunkt i den serieproducerede bil, er vi den første bilproducent, der har udviklet en elektrisk rallybil”, fortæller Opel CEO, Michael Lohscheller.

Hermann Tomczyk, præsident for ADAC Sport, tilføjer: ”Med ADAC Opel e-Rally Cup bringer vi for første gang elbiler til mainstream sporten og især til de unge kørere. Dette innovative koncept og samarbejde med Groupe PSA åbner op for helt nye muligheder for os, især når det gælder støtte til unge kørere. Jeg er sikker på, at ADAC Opel e-Rally Cup vil inspirere langt ud over Tysklands grænser.”

ADAC Opel e-Rally starter sommeren 2020 og vil indeholde mindst 10 kvalificerende runder gennem 2021 i en ”Super Season”.

”Opel har en lang tradition for rally, fortæller Michael Lohscheller. Vi kan med stolthed se tilbage på flere succeser, herunder 7 europamesterskaber og et World Rally Championship i 1982 med Walter Röhrl og Christian Geistdörfer i Opel Ascona 400. Nu bringer vi rally ind i fremtiden med vores elbil og jeg er sikker på, at fansene vil blive begejstrede over vores e-cup rally bil og dens performance.”

Udviklingen af Opel Corsa-e Rally er allerede i gang i Rüsselsheim og der er planlagt 15 biler til 2020/2021.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Opel Danmark

Opel Danmark
Opel Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

https://www.opel.dk

Opel Danmark er 1. december 2018 blevet opkøbt af Interdan Bil A/S.

Opel Danmark skifter i den forbindelse navn til K.W. Bruun Automotive A/S, der er et datterselskab under Interdan Bil A/S. 

Opel sætter standarden. 

Hos K.W. Bruun Automotive A/S er kunden i centrum. Vores mål er at sikre kunden en god oplevelse med Opel, fra den første prøvetur til købet af den næste Opel.
Alle kæmper kort sagt for at sikre: kvalitet og gode oplevelser – hele vejen!

Følg pressemeddelelser fra Opel Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Opel Danmark

Back to The Future: Opel Manta bliver elektrificeret18.3.2021 12:11:03 CET | Pressemeddelelse

Inden udgangen af 2024, vil hele Opels modelprogram blive tilbudt i en elektrificeret udgave. Det nyeste skud på stammen er Mokka-e, der lander i Danmark til foråret. Mokka er den første Opel, der blev introduceret med det nye Opel ansigt Opel Vizor. Vizor-fronten er stærkt inspireret af den klassiske Opel Mantas frontparti fra 1970. Men nu er tingene vendt på hovedet. Opel løfter det første slør for et spændende nyt elektrisk projekt, hvor Manta inspireres af Mokka-e: Opel Manta GSe ElektroMOD.

Vivaro-e introduceres i Danmark – og timingen er perfekt!1.3.2021 14:24:18 CET | Pressemeddelelse

Med introduktionen af den nye Movano-e i slutningen af året, er hele Opels varebilsprogram elektrificeret. Combo-e (International Van of The Year 2019), Vivaro-e (International Van of The Year 2021) og Movano-e, dækker alt fra pizzaudbringning til tung materialekørsel på byggepladser. Der er ikke mange bilproducenter, der tilbyder erhvervslivet et så komplet elektrisk varebilsprogram og det er derfor med store forventninger, at Opel Danmark introducerer Vivaro-e til Danmark.

Kompromiløs E-mobilitet: Ny Opel Combo-e20.1.2021 09:25:09 CET | Pressemeddelelse

Opel Combo-e kender sin besøgstid. CO2-udledning har politikernes og befolkningens bevågenhed og Danmark har sat som klimamål frem mod 2030, at nedbringe den nuværende årlige CO2-udledning med 70%. Emissionskravene i de større danske byer bliver til stadighed skærpet og kravene til kørsel i miljøzonerne, vil kun blive højere i fremtiden. Med Opel Combo-e kan man trygt kigge ind i en fremtid med restriktioner på benzin- og dieselbiler, for Combo-e kører på el, uden at gå på kompromis med kørekomfort eller varerum.

Opel digitalt nytårssalg fra 2. og 3. januar: Stærke tilbud og en ren danmarkspremiere29.12.2020 09:30:00 CET | Pressemeddelelse

Opel skyder det nye år ind med et brag af et nytårssalg, der som noget helt nyt foregår online. I år har Opel fokus på den grønne omstilling. Vinderen af ”Golden Steering Wheel 2020”, Opel Corsa-e, har danmarkspremiere og Grandland X Plug-in Hybrid charmerer med plug-in hybrid-teknologi og plads til familien. Opel Corsa, der også vandt AutoBest prisen som bedste køb i 2020, bl.a. for sit flotte design, gode køreegenskaber og muligheden for at vælge Corsa med benzin, diesel eller el, er til årets nytårssalg skarpt prissat.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye