Danmarks Statistik

(Opdateret udgave) Indvandrere uden dansk uddannelse har ofte videregående uddannelse i forvejen

Del

42,7 procent af indvandrere mellem 25 og 64 år uden dansk uddannelse var allerede i besiddelse af en videregående uddannelse, da de kom til Danmark. Til sammenligning har 38,1 procent af alle 25 til 64-årige med dansk uddannelse gennemført en videregående uddannelse.

(Der er desværre fundet fejl i artiklens tabeller og den tilhørende tekst. Fejlene er rettede i denne udgave. Se rettelser angivet med rødt i kildeartiklen)

En ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik ser på indvandrernes medbragte uddannelse. Sammenholdt med eksisterende data viser undersøgelsen, at 17,3 procent af indvandrerne uden dansk uddannelse har medbragt en lang videregående uddannelse (LVU), mens 2,6 procent har medbragt en Ph.D. 

Blandt personer med dansk uddannelse har 10,8 procent en lang videregående uddannelse og 0,9 procent har en Ph.D.

Blandt personer med dansk uddannelse udgør mellemlange videregående uddannelser til gengæld en større andel: 20,6 procent. Blandt indvandrerne har 16,3 procent medbragt en mellemlang videregående uddannelse som deres højst fuldførte uddannelse.

NATIONALITETER MED MANGE HØJTUDDANNEDE

Kigger man på de ti lande, hvorfra flest personer er indvandret, vil man se, at særligt mænd fra Pakistan, Iran og Tyskland og kvinder fra Tyskland, Iran og Polen har medbragt en uddannelse på højt niveau.

Nationalitet

Mænd m. medbragt LVU i pct.

Kvinder m. medbragt LVU i pct.

Mænd m. medbragt Ph.D. i pct.

Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct.

Antal mænd i alt

Antal kvinder i alt

Iransk

22,2

20,5

3,4

3,2

3.368

2.538

Pakistansk

29,8

12,2

2,8

0,7

3.564

3.488

Polsk

9,1

20,7

1,2

1,9

13.861

8.921

Tysk

24,2

28,9

8,7

4,9

5.250

4.529

Rumænsk

7,9

14,1

1,9

2,8

8.251

4.939

Eksempelvis har 29,8 procent af de pakistanske mænd medbragt en lang videregående uddannelse og 2,8 procent har medbragt en Ph.D., mens 8,7 procent af de tyske mænd har medbragt en Ph.D.

Også en relativt stor del af de tyske kvinder har medbragt en Ph.D., nemlig 4,9 procent. For de iranske kvinder er andelen 3,2 procent og blandt de rumænske kvinder har 2,8 procent en Ph.D. som medbragt uddannelse.

Blandt de tyske, iranske og polske kvinder har henholdsvis 28,9 procent, 20,5 procent og 20,7 procent medbragt en lang videregående uddannelse.

Ser man på de rumænske indvandreres medbragte uddannelsesniveau, så har en mindre andel af både mænd og kvinder en lang videregående uddannelse: Henholdsvis 7,9 og 14,1 procent.

MARKANT LØNFORSKEL TRODS SAMMENLIGNELIGT UDDANNELSES­NIVEAU

Indvandrere med medbragt uddannelse har altså i højere grad lange videregående uddannelser og Ph.d.-uddannelser end personer med dansk uddannelse.

Til gengæld er deres gennemsnitlige timeløn markant lavere. En indvandrer med Ph.D. har i gennemsnit en timeløn på 308 kr., mens en person med dansk Ph.D.-uddannelse i gennemsnit har 369 kr. timelønnen for en indvandrer med medbragt Ph.D. er dermed knap 17 procent lavere i gennemsnit end for en person med dansk Ph.D.-uddannelse. 

For personer med lang videregående uddannelse er lønforskellen endnu mere markant. Har man en dansk lang videregående uddannelse vil den gennemsnitlige timeløn være knap 330 kr. Er man indvandrer og har medbragt en lang videregående uddannelse, er timeløn i gennemsnit godt 264 kr. Det er næsten 66 kr. lavere, hvilket svarer til 20 procent mindre.

For både personer med lange videregående uddannelser og Ph.D. er det vigtig at være opmærksom på, at alderen - og dermed sandsynligvis også antallet af år på arbejdsmarkedet - er lavere blandt indvandrere med medbragt uddannelse end blandt personer med en dansk uddannelse. Det må antages være en del af forklaringen på lønforskellen, da anciennitet på arbejdsmarkedet har betydning for lønnen.

Oplysningerne om medbragt uddannelse er behæftet med en større usikkerhed end oplysninger om dansk uddannelse, hvilket gør, at estimatet for timelønnen er mere usikkert for personer med medbragt uddannelse end for personer med dansk uddannelse. Du kan læse mere om hvordan oplysningerne om medbragt uddannelse er indsamlet nederst.

STORE ANDELE AF INDVANDRERE FÅR INGEN UDDANNELSE EFTER GRUNDSKOLEN

Blandt alle indvandrere – både dem med dansk uddannelse og dem uden dansk uddannelse – er der overordnet set en højere frekvens af personer med lang videregående uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse. Men tallene dækker over store forskelle fordelt på nationaliteterne.

Når man ser på de ti hyppigst forekommende nationaliteter blandt personer, der er indvandret til Danmark, ser man, at især tre nationaliteter har særligt store andele personer, som ikke har fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken før eller efter de kom til Danmark.

Nationalitet 

Mænd uden fuldført uddannelse efter grundskolen - hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. 

Kvinder uden fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. 

 Antal mænd i alt

Antal kvinder i alt

Syrisk

68,3

62,8

9.204

5.856

Tyrkisk

51,5

53,8

14.548

13.369

Libanesisk

35,9

44,3

6.139

5.173

Samles personerne med medbragt og/eller dansk uddannelse, så har 68,3 procent af mændene og 62,8 procent af kvinderne fra Syrien en grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau.

For tyrkiske mænd og kvinder er disse andele 51,5 og 53,8 procent, mens det for libanesiske mænd og kvinder er henholdsvis 35,9 og 44,3 procent.

Blandt disse nationaliteter er der derfor også relativt få indvandrere, der har medbragt en lang videregående uddannelse eller en Ph.D.

Nationalitet 

Mænd m. medbragt LVU i pct.

Kvinder m. medbragt LVU i pct.

Mænd m. medbragt Ph.D. i pct.

Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct.

Antal mænd i alt

Antal kvinder i alt

Syrisk

2,4

1,7

0,8

0,7

8.431

5.405

Tyrkisk

4,3

2,2

0,5

0,4

8.606

7.696

Libanesisk

7,2

3,2

0,4

0,2

2.978

2.998

OM UNDERSØGELSEN

Formålet med undersøgelsen er at skabe et mere fuldstændigt billede af de uddannelsesmæssige baggrunde i Danmark i dag med fokus på formel uddannelse. Hensigten har været at indsamle data for medbragt uddannelse for alle, der er indvandret til Danmark siden 2004, som fortsat befinder sig i landet, og som ikke har fuldført eller er i gang med en formel uddannelse i Danmark pr. 30. juni 2016, og som på indvandringstidspunktet var mellem 15-65 år.

Information om medbragt uddannelse er dels sket via et nyudviklet spørgeskema indsamlet henholdsvis på danske sprogskoler og via digital post (e-Boks), dels gennem en supplerende indsamling af eksisterende uddannelsesoplysninger registreret hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

På baggrund af de tilgængelige registerinformationer er uddannelsesniveauet søgt beregnet for de indvandrere, der ikke er opnået besvarelser for i undersøgelsen, for på den måde at give et kvalificeret uddannelsesskøn for den resterende del af populationen.

Hvis du har spørgsmål til opgørelsen er du velkommen til at kontakte Johanne Snog Gillesberg på mail jsg@dst.dk eller telefon 39 17 31 25.

Nøgleord

Billeder

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

STIGNING I OVERTRÆDELSER AF STRAFFELOVEN FOR FØRSTE GANG I SYV ÅR13.12.2017 08:36pressemeddelelse

Antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven steg med 3 pct. fra 2015 til 2016 til lidt over 400.000. Stigningen kommer efter seks år med et faldende antal anmeldelser. Den samlede stigning dækker bl.a. over flere bedragerier, mens antallet af indbrud både i beboelse og virksomheder er faldet. Ligeledes er antallet af anmeldte volds- og seksualforbrydelser steget, hvilket til dels kan skyldes ændret registreringspraksis.

Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger12.12.2017 14:12pressemeddelelse

Rigsstatistikerens klumme af Jørgen Elmeskov: Vi er i opløbet til overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. I den situation er der et naturligt fokus på den historiske udvikling i offentlige lønninger sammenlignet med private lønninger. Tal fra Danmarks Statistiks lønindeks bruges i denne sammenhæng, og der kan derfor være grund til at præcisere naturen af tallene. Vores lønindeks er beregnet efter en fælles EU forskrift. Det gør, at tallene bliver mere sammenlignelige på tværs af lande. Forskriften påvirker imidlertid også tallenes udvikling over tid og dermed konklusionerne, når man sammenligner historiske udviklinger på tværs af den offentlige og private sektor. Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i hhv. den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum