Hvalsøe

Opbevaringen af din køkkenkniv har også betydning for, hvor tit den skal slibes

Del
De fleste – måske især mænd – vil gerne kunne imponere familie og venner med at slibe deres køkkenkniv med et strygestål. For kan du gøre det lige så legende let som en professionel kok, er du sikkert rigtig dygtig til at lave mad. Det er dog sjældent tilfældet – ligesom det ikke er nok at kunne slibe kniven, for at holde den skarp. Også måden du opbevarer din kniv på, har betydning for, hvor længe den forbliver skarp.

Synes du også, det er imponerende, når en af de kendte tv-kokke griber ud efter strygestålet og sliber deres kokkekniv.

Så er du ikke alene. For masser af mænd drømmer om at kunne gøre dem kunsten efter. Der er nemlig både noget maskulint ved at stå og svinge med strygestålet, og så emmer det lang væk af mange timers erfaring med både knive og det at stå i køkkenet.

Ikke nødvendigvis en garanti for en skarp kniv

Men ligesom en imponerende slibning med et strygestål ikke er nogen garanti for, at du kan lave velsmagende mad, er det heller ikke sikkert, at slibningen resulterer i en skarp kniv.

For er du ikke superpræcis med vinklen mellem kniven og strygestålet, får du nemt en uens og måske direkte ødelæggende slibning af kniven. Derfor oplever mange, at deres knive bliver superskarp nogen steder, og er lige så sløve andre steder, at du på det nærmeste kan ride på dem uden at skære dig.

Det gør det svært at lave en flot og ensartet skæring med kniven. Særligt hvis det skal være præcist og ikke særlig dybt. For skærer kniven ikke, lægger du automatisk mere vægt bag. Og så har du pludselig skåret for dybt.

Vælg en knivsliber, hvis du vil have en nem og sikker slibning

Som almindelig hverdagskok derhjemme får du en meget mere sikker og ensartet slibning, hvis du vælger en knivsliber. Og er der brug for en grundigere slibning, bør du indlevere kniven til opslibning hos en professionel skærsliber.

Opbevaringen af kniven er også vigtig for skarpheden

Hver gang du sliber din kniv, slides den. Derfor får du hurtigt forkortet levetiden på din kniv, hvis du skal slibe den for tit. Det gør det vigtigt, at du opbevarer den korrekt. Derved holder slibningen længere. 

For hvis du f.eks. har kniven siddende i en knivblok, slider det på skæret hver gang, du tager den ud og sætter den tilbage i knivblokken. Også selv om du har den stående på knivryggen. Tilsvarende kommer kniven nemt til skade, hvis du har den liggende løs i skuffen eller i en skuffeindsats.

Derfor vælger de fleste professionelle kokke at bruge en knivmagnet til at holde styr på deres knive, når de arbejder i køkkenet. Her holdes kniven fast på knivbladet, så skæret ikke bliver slidt eller beskadiget. Hverken under opbevaring eller håndtering af kniven.

Det gør knivmagneten til den mest velegnede opbevaringsmetode, hvis du vil holde dine knive skarpe og funktionelle i længst mulig tid.

Nøgleord

Billeder

Information om Hvalsøe

Hvalsøe
Åshøjvej 32
4600 Køge

https://hvalsoe-design.dk/

Følg pressemeddelelser fra Hvalsøe

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hvalsøe

Nye anvendelser af traditionelle produkter sparer plads i små hjem28.4.2021 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Finanskrisen i 2008 tog hårdt på danskernes økonomi, arbejdsmarkedet og boligpriserne. I 2010 vendte kurven, og lige siden er boligpriserne steget stødt herhjemme. I dag ligger boligpriserne på det højeste niveau siden da, og hvis vi skal tro på prognoserne, vil de fortsat være opadgående i en del år endnu. Dette betyder, at vi i dag får væsentlig mindre for pengene, og det har fordret nye måder at tænke indretning, multifunktionalitet og pladsbesparelse på.

På trods af krisen: Danskerne bygger huse som aldrig før2.4.2021 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Coronakrisen har budt på landsdækkende nedlukninger, hjemsendelser og konkurser. Det har dog ikke fået danskerne til at spare på pengene – tværtimod. Nye statistikker viser nemlig, at danskerne under coronakrisen har bygget huse og renoveret som aldrig før. Coronakrise rimer ikke umiddelbart på renovering eller nybyg. Alligevel er det den tendens, der har præget danskernes boligvaner under pandemien. Det skyldes blandt andet en stærk privatøkonomi og lave renter.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye