Klimabevægelsen i Danmark

Opbakning til lokale vindmøller vokser markant

Del
Ny meningsmåling viser at opbakning til vindmøller visse steder er fordoblet. Klimabevægelsen kræver politisk handling.
Aktive i Klimabevægelsen står med en papvindmølle med teskten "ud med Putins gas - ind med sol og vind". Klimabevægelsen.
Aktive i Klimabevægelsen står med en papvindmølle med teskten "ud med Putins gas - ind med sol og vind". Klimabevægelsen.

74 procent af danske borgerne ønsker at udbygge vedvarende energi hurtigst muligt. Et lige så stort flertal mener også, at det gerne må ske med vindmøller i egen kommune.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af YouGov for Tryghedsgruppen.

I nogle dele af landet er tilslutningen til lokal vindenergi steget kraftigt i forhold til sidste år. I Sydjylland er opbakningen eksempelvis sprunget fra 42 procent sidste år til 67 procent i år.

Nina Skriver Dahl fra Vejle er en af de borgere, som bakker op om lokale vindmøller, og som altså nu er i flertal i Sydjylland.

- I Vejle Kommune er der kun få vindmøller per kvadratkilometer, så jeg mener helt klart, at kommunen bør arbejde for at få flere. Sammenligner man elproduktionen per hektar, der udlægges til hhv. solceller og vindmøller, slår vindmøller solceller med en kæmpe margen. Solcelleparker producerer ca. 759.000 kilowatt-timer per hektar per år, mens en vindmøllepark med 150 meter høje møller kan komme helt op på 26 mio. kilowatt-timer.

Nu er det op til kommunen at gøre en forskel, mener den lokale aktivist i Vejle:

- Derfor bliver det spændende, om kommunen er opmærksomme på, at der er sket et skift i befolkningens opbakning til lokale vindmøller, og handler derefter. Det er dokumenteret, at lokal opbakning også afhænger af, at borgerne inddrages i planlægningen og fx også får mulighed for at være medejere af anlæggene til vedvarende energi. Det håber jeg indgår i kommunens planlægning, siger Nina Skriver Dahl.

En anden borger er Erik Legene fra Holbæk, der har oplevet hvordan støtten til vedvarende energi er steget i Holbæk.

- Opbakningen til vedvarende energi kommer helt af sig selv nu. Det gjorde det ikke før. Det er sket siden gasprisen blev helt urolig. Vi har også selv forsøgt at gå foregang. I oktober fik vi vores varmepumpe, som er vi er rigtig glade for, siger Erik Legene fra Holbæk, hvor knap 4 ud af 5 nu støtter lokale vindmøller.

 - Folk i kirkerne har været imod fordi det skal se pænt ud i landskabet. Kirkenes vetoret til at stoppe vindmøller skal fjernes. Det går ikke at en minoritet kan bestemme sådan noget, siger Erik Legene til Klimabevægelsen.

Underskud på grøn strøm

Denne tilslutning kommer på et tidspunkt hvor Klimarådet advarer om, at Danmark kommer til at mangle endnu mere grøn strøm i fremtiden. 

Manglen på strøm skyldes delvist regeringens egne ambitioner for at producere flere grønne brændsler fremover. Det står i en bred power-to-x aftale som blev indgået i marts i år.

Derfor mener Klimabevægelsen at Folketinget skal fremrykke og anlægge nye vindmøller og solceller:

- Vi kommer til at mange 8 gigawatt ny grøn strøm i 2030. Det at regeringen og Folketinget har valgt at satse på power-to-x må forpligte på yderligere handling. Hvor skal al den strøm, som power-to-x jo kræver, komme fra? Det skal vi se en aftale på hurtigst muligt, siger Frederik Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen.

Inden sommerferien forventer regeringen at vedtage en ny aftale om sol- og vindenergi.

Kontakter

Billeder

Aktive i Klimabevægelsen står med en papvindmølle med teskten "ud med Putins gas - ind med sol og vind". Klimabevægelsen.
Aktive i Klimabevægelsen står med en papvindmølle med teskten "ud med Putins gas - ind med sol og vind". Klimabevægelsen.
Download

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen i Danmark
Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C

+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/

Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.

Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.

Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. 

Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye