Deloitte

Op mod 650.000 danskere kan forsøde foråret med en bonus fra jobbet

Del

24 pct. får bonus på arbejdet

Kim Domdal
Kim Domdal

København, 17. marts 2016

Stadigt flere virksomheder vælger at give en del af deres overskud til medarbejderne. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Faktisk kan helt op mod 650.000 danskere potentielt få en bonus med hjem i år. God ide at påskønne medarbejderne, mener ekspert.

- At belønne medarbejderne med en bonus bliver mere og mere almindeligt i disse år, hvor der virkelig er kamp om talenterne. Der er ingen tvivl om, at en bonus er et positivt signal til medarbejderne. Det er en måde at sige ’du gør det godt’, siger partner i Deloitte Kim Domdal.

Bonussen er naturligvis afhængig af, om virksomheden har klaret sig godt, og hvor meget ledelsen vælger at dele ud. Typisk sker det i løbet af foråret, når pengekassen fra sidste år er gjort op, og årsregnskabet er i hus.

- Tal fra revisorforeningen FSR viser, at en tredjedel af de danske selskaber havde underskud i 2015. Her skal medarbejderne nok ikke forvente, at træerne vokser ind i himlen. Dog har det store flertal af selskaber formået at levere et overskud. Her bør der være en god chance for at få penge med hjem, siger Kim Domdal.

Mens bonusser altså er blevet en almindelig del af lønpakken for mange danskere, er der dog stor forskel mellem de forskellige brancher.

- Bonusser er mest udbredte i industrien, i energibranchen samt i rådgiverbranchen, hvor de gives til næsten halvdelen af medarbejderne. Omvendt er det kun hver tiende landbrugsmedarbejder, der kan tage en bonus med hjem, og hver 12. medarbejder i det offentlige.

Selv om en bonus kan skabe glæde, findes der dog mange andre måder at motivere medarbejderne, påpeger Kim Domdal:

- Skal man virkelig øge motivationen blandt medarbejderne, skal alle føle, at de bidrager med noget meningsfyldt til fællesskabet. Det er derfor, så mange virksomheder bruger tid på at forklare, hvordan de vil redde verden. Penge gør det ikke alene.

Ud af de danskere, der modtager bonus på deres job, siger en tredjedel, at den gives på baggrund af deres personlige indsats, mens resten får bonus på baggrund af enten afdelingens resultat, hele arbejdspladsens resultat eller en kombination heraf.

Om undersøgelsen:

 

Tallene er baseret på i alt 2086 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

 

Får du bonus på dit arbejde?

- Nej: 73 pct.

- Ja, den bliver udregnet på baggrund af min personlige performance: 8 pct.

- Ja, den bliver udregnet på baggrund af hele arbejdspladsens performance: 6 pct.

- Ja, bliver udregnet på baggrund af min afdelings performance: 4 pct.

- Ja, bliver udregnet som en kombination af ovenstående: 6 pct.

- Andet/ved ikke: 3 pct.

Andel af medarbejdere, der får bonus i udvalgte brancher:

Industri, produktion, energi og affald: 44 pct.

Medier, information og kommunikation: 39 pct.

Handel, butik, transport, hotel og restaurant: 31 pct.

Byggeri, anlæg og håndværk: 28 pct.

Ejendomshandel, ejendomsadministration og udlejning: 28 pct.

Finansiel sektor, bank og forsikring: 20 pct.

Landbrug, skovbrug og fiskeri: 10 pct.

Offentlig sektor, stat, kommuner, undervisning, politi og sundhed: 8 pct.

Ved udgangen af 2015 var cirka 2,7 mio. mennesker beskæftiget i Danmark.

Tallene fra FSR findes her: http://www.fsr.dk/Nyheder%20og%20presse/Nyheder/2016-nyheder/Underskud-2015

Nøgleord

Kontakter

Kim Domdal
Tlf. +45 30 93 63 51
kdomdal@deloitte.dk

Billeder

Kim Domdal
Kim Domdal
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html
Kim Domdal er partner i Deloitte og rådgiver virksomheder om ledelse, HR og Performance Management. Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum