Avivir ApS

Op mod 43 procent får liggesår: Ny forskning peger på plante som løsning

Del

Op mod 43 procent af indlagte patienter får forskellige grader af liggesår under indlæggelsen. Ny forskning peger på populær plante til forebyggelse og lindring af de smertefulde sår.

Patientombuddet anslår, at op mod 43 procent af danske patienter har liggesår. Ifølge ny forskning kan en særlig plante forebygge og lindre de smertefulde sår.  Foto: PR.
Patientombuddet anslår, at op mod 43 procent af danske patienter har liggesår. Ifølge ny forskning kan en særlig plante forebygge og lindre de smertefulde sår. Foto: PR.

Aloe vera har i flere årtusinder været kendt som den mere alternative vej til bedre hud. Men nu er der noget, der tyder på, at den grønne plante vokser ind i hospitalsverdenen.

Et nyt internationalt studie viser nemlig, at saft fra Aloe vera-planten kan forhindre overfladiske tryksår, også kaldet liggesår, og lindre allerede opståede sår. I studiet har man opdelt en række patienter med tryksår i to grupper, hvor den ene ud over den almindelige behandling fik smurt ren Aloe vera-gel på sårene. Forsøget viste en signifikant forskel i udviklingen af tryksår.

Bo Jørgensen, der er overlæge på Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital, har læst rapporten bag studiet og er positivt overrasket.

– Der er ingen tvivl om, at det er et godt og seriøst studie. Så det tyder jo på, at Aloe vera er en glimrende løsning, hvis man vil beskytte huden. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at tryksår jo er en skade, man får fra tryk, så vi må ikke glemme, at det først og fremmest handler om patientens sidde- og liggestillinger. Men rapporten viser, at Aloe vera er et fint supplement og kan give en ekstra sikkerhed, siger han.

Tryksår er et stort problem

Ifølge det nye studie kan Aloe vera bidrage til at forhindre, at tryksår opstår på stadie 1, der er det mildeste stadie, ligesom planten kan reducere smerte, fordi det forhindrer lokal inflammation. Det skyldes plantens indhold af polysaccharider, som bevarer hudens integritet og fugtighed og nedsætter rødmen.

Patientombuddet anslår, at der årligt er 1,2 millioner indlæggelser på de danske sygehuse, og at mellem 13 og 43 procent af de indlagte patienter har liggesår.

– Jeg er glad for, at der bliver lavet studier, der fokuserer på tryksår, for det er et stort problem, mener overlæge Bo Jørgensen.

Aloe vera tages mere seriøst

Hos danske planteentusiaster vækker den nye forskning glæde. En af dem er Jesper Hummeluhr, der gennem firmaet Avivir har arbejdet med blandt andet Aloe vera-planten og dens egenskaber i næsten 30 år.

Det er fantastisk at mærke, at der er ved at ske et skifte. Fra at man så naturlige ingredienser som noget alternativt og hippie-agtigt, bliver det mere og mere gængs opfattelse, at det rent faktisk virker. Jeg har jo set utallige beviser på Aloe veras gode effekter førhen, men det er forskning som det her, der gør, at det bliver taget mere seriøst. Det glæder mig selvfølgelig – og kommer forhåbentligt også patienter til gode, siger han.

Nøgleord

Kontakter

Jesper Hummeluhr
Direktør, Avivir
(+45) 20 72 06 51
jh@aloevera.dk

Billeder

Patientombuddet anslår, at op mod 43 procent af danske patienter har liggesår. Ifølge ny forskning kan en særlig plante forebygge og lindre de smertefulde sår.  Foto: PR.
Patientombuddet anslår, at op mod 43 procent af danske patienter har liggesår. Ifølge ny forskning kan en særlig plante forebygge og lindre de smertefulde sår. Foto: PR.
Download
Aloe vera-planten har gennem flere årtusinder været anset som alternativ medicin. Jesper Hummeluhr, der er planteentusiast og har arbejdet med Aloe vera-planten i 30 år, er glad for, at plantens egenskaber nu tages mere seriøst. Foto: PR.

Information om Avivir ApS

Avivir ApS
Avivir ApS
Vangedevej 225, st. tv.
2870 Dyssegård

39 69 08 14http://avivir.dk/

For 30 år siden introducerede Jesper Hummeluhr danskerne for Aloe vera og dets virkning. Han blev den første danske forhandler af Aloe vera med firmaet Avivir. www.aloevera.dk

Følg pressemeddelelser fra Avivir ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Avivir ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum