Ingeniørforeningen, IDA

Online-undervisning er ikke vejen frem

Del
Det fysiske fremmøde er vigtigt for de studerendes læring og trivsel, og online-undervisningen efterlader de studerende demotiverede og ukoncentrerede
Det faglige udbytte bliver mindre når undervisningen foregår online
Det faglige udbytte bliver mindre når undervisningen foregår online

To ud af tre studerende på landets STEM-uddannelser mener, at online-undervisningen fungerer dårligere eller meget dårligere end den traditionelle undervisning. Kun hver tiende af de medvirkende giver udtryk for, at erstatningen for den traditionelle undervisning har været en fordel. Det viser en undersøgelse foretaget blandt godt 2.000 af IDAs studiemedlemmer.

Ifølge Mathias Botoft Hansen, der er talsperson for IDA STEM Students, har onlineundervisningen for mange slagsider.

”En ting er at digital undervisning ikke kan erstatte de praktiske undervisningsformer i laboratorier og værksteder, men på den mere traditionelle undervisning, er der også store udfordringer. I teoretiske fag, hvor der ikke er lagt op til diskussion, og den studerendes egen individuelle forståelse er i højsædet, kan online-undervisning bruges som et fleksibelt supplement, men derudover er det svært at få øje på fordelene,” siger han.

Helt essentielle elementer i læringen står ifølge Mathias Botoft Hansen til at fordufte helt, hvis online-undervisningen tager for meget over.

”Fremtidens ingeniører, cand. scient.er og it-professionelle skal ikke udklækkes gennem fjernundervisning. Corona-pandemien har vist, at vi skal kunne møde fysisk op, så vi kan få et rigtigt studieliv. Et studieliv, hvor social omgang og faglige interaktion studerende til studerende, og mellem studerende og undervisere skaber unikke øjeblikke og læringsrum, der sikrer uddannelse af høj kvalitet,” siger han.

STEM Students frygter, at den billigere online-undervisning kan friste både politikere og uddannelsesinstitutioner til at undervise via nettet, for at spare penge, men at det på sigt vil være en dyr besparelse.

”Jeg tror ikke, at det vil ende med en gevinst – tværtimod. Masseuddannelse vil ikke skabe den innovative arbejdsstyrke, der efterspørges. Vi kan ikke konkurrere med det store udland på kvantitet og derfor må vi ikke sænke kvaliteten og de skæve aspekter af de danske uddannelser.,” siger Mathias Botoft Hansen.

Hvordan har dit faglige udbytte været af erstatningsundervisningen i forhold til udbyttet af den traditionelle undervisning?

Antal

Procent

Meget bedre

22

2 %

Bedre

92

8 %

Det samme

245

21 %

Dårligere

559

48 %

Meget dårligere

222

19 %

Ved ikke

 13

1 %

Har ikke erfaring med traditionel undervisning i dette fag

 20

1 %

Total

1.173

100 %

Kilde: IDA Studentersurvey 2020. Pct. af dem som deltog i nogen form for erstatningsundervisning for den øvrige undervisning der ikke blev gennemført som planlagt. 1.173 har svaret på spørgsmålet.

I hvilken grad er du enig i følgende udsagn om den virtuelle undervisning du har deltaget i?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/

ønsker ikke at svare

Total

Det virtuelle rum gør mig mere tryg ved at stille spørgsmål til underviser

5%

18%

35%

37%

5%

100%

Den gør mig generelt mere

motiveret for at deltage end

almindelig undervisning

6%

11%

30%

50%

3%

100%

Den er generelt mere ensformig end den almindelige undervisning

31%

41%

15%

7%

7%

100%

Jeg har vanskeligere ved at

koncentrere mig om det end om den almindelige undervisning

46%

29%

14%

9%

2%

100%

Det er positivt at jeg kan se

undervisningen når det passer mig

36%

31%

16%

10%

7%

100%

Kilde: IDA Studentersurvey 2020. Pct. af dem som deltog i nogen form for erstatningsundervisning for den øvrige undervisning der ikke blev gennemført som planlagt. 1.145 har svaret på spørgsmålet.

Kontakter

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Billeder

Det faglige udbytte bliver mindre når undervisningen foregår online
Det faglige udbytte bliver mindre når undervisningen foregår online
Download

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye