Den seneste tids fokus på PFAS pga. forurening fra brandslukningsarealer har givet ny viden, der viser, at stofferne også transporteres i kloaknettet med spildevandet til renseanlæg og kan måles i både spildevandsudledninger og i spildevandsslam.

DANVA, vandsektorens brancheorganisation, er i dialog med Miljøstyrelsen om at få kortlagt spredningsveje for stofferne. På nuværende tidspunkt er der ikke et overblik over omfanget af PFAS i spildevand og spildevandsslam, ligesom der mangler viden om, hvorvidt der er grund til generel bekymring.

"På grund af den manglende viden, så foreslår DANVA at håndhæve forsigtighedsprincippet og indføre et forbud mod at udbringe spildevandsslam i områder med særlige drikkevandsinteresser," udtaler Lars Therkildsen og Ango Winther, henholdsvis formand og næstformand i DANVA.

DANVA er i tæt samarbejde med den Europæiske brancheforening for vand- og spildevandsforsyninger (EurEau) om miljøfarlige stoffer i spildevand og slam, hvor PFAS gennem længere tid har været i fokus. DANVA ønsker i den forbindelse et fuldt forbud mod brug af PFAS, kombineret med skrappere kontrol ved kilden. PFAS skal ikke ledes til afløbssystemet og de offentlige renseanlæg.

Spildevandsselskaber rundt om i landet arbejder i disse år på højtryk for at udvikle metoder, der kan trække fosfor og andre ressourcer ud af slammet, så vi kan genanvende disse ressourcer uden at sprede spildevandsslam på markerne. Miljøfarlige stoffer herunder nogle medicinrester, PFAS og tungmetaller opsamles i slammet, som er et biprodukt af spildevandsrensningen, stofferne kommer både fra industrien og fra private hjem via husspildevandet.

Miljøstyrelsen har netop fastsat vejledende grænseværdier for spildevandsslam til jordbrugsformål, og DANVA er i dialog med styrelsen omkring konsekvenserne af dette tiltag. Samtidig med fastsættelse af de vejledende grænseværdier vil Miljøstyrelsen også igangsætte et analyseprojekt, der skal give viden om forekomsten af PFAS i spildevandsslam på danske renseanlæg og indsamle internationale resultater.

Renseanlæg udgør ikke kilden til forurening med PFAS, men ny bevågenhed på stofferne og målinger i udløb og slam viser, at renseanlæggene kan være en spredningsvej. Man kender ikke problemets omfang, og Miljøstyrelsen har som et akut tiltag meldt vejledende grænseværdier ud for PFAS i slam. DANVA foreslår som endnu et tiltag, at vejledningen for tilslutning af industrispildevand til kommunale renseanlæg skal suppleres med grænseværdier for PFAS og suppleres med vejledning til kommuner og virksomheder om, hvordan stofferne kan reduceres, så de ikke ledes til renseanlægget.  Når man måler stofferne i renseanlæggets udløb, så bør der sættes et kildeopsporingsarbejde i gang, for stofferne skal fjernes, inden de havner i kloaksystem og renseanlæg.

Danmark er i EU-regi et af de lande, der ønsker en restriktiv regulering, hvor kun essentielle PFAS-stoffer må tillades. DANVA bakker op om holdningen til brug af PFAS, men på linje med den europæiske vandforening EurEau, arbejder DANVA for et fuldt PFAS-forbud.

Fakta:

PFAS-stoffer er vidt udbredt i omgivelserne, og der er flere tusinde forbindelser i omløb. PFAS er en forkortelse for per- og poly-flouralkylstoffer. Stofferne er menneskeskabte, og 5000 individuelle stoffer er nævnt, men andre kilder sætter tallet endnu højere. Mange af stofferne er svært nedbrydelige, mobile og toksiske og akkumuleres over tid såvel i mennesker som i omgivelserne. Stoffer, der er udviklet for at erstatte eksempelvis PFOS, som blev udfaset i 2001, har vist sig at være næsten lige så problematiske.

PFAS-stofferne bruges til non-stick belægninger, vand- og fedtafvisende overfladebehandling på møbler, tæpper, udendørs grej, skivoks etc. De anvendes desuden i mange husholdningsprodukter herunder cremer og kosmetik, bil- og gulvplejeprodukter, afspændingsmiddel til opvaskemaskiner, indpakning til mad (pizzabakker, mikroovnspopcorn, kageforme), stegepander, affedtningsmiddel i industrien og i brandskum. Ny viden har dog sat fokus på nødvendigheden af at udfase brugen endnu mere.