Arbejdsmarkedets Feriefond

Omfattende feriehjælpsprogram hjælper fattige børn med høj risiko for social isolation

Del

”Jeg bliver dybt bevæget over at høre hvordan feriehjælpen løfter børnene” udtaler Nina Löwe Krarup, direktør i Arbejdsmarkedets Feriefond.

Udsagn fra deltagere på ferieophold gør indtryk og bekræfter feriehjælpens betydning for de mange udsatte børn og familier:

”Det var så dejligt, at vi kunne glæde os til en ferie lige som alle andre og at se mine børns glade øjne, er det bedste, jeg har oplevet i lang tid” udtrykker en deltager fra Foreningen til Støtte for Mødre og Børn.

”Ferien har virkelig gjort en forskel for mig og børnene. Børnene har været helt anderledes efter ferien. Min datter er meget mere tryg ved verden, end hun var inden ferien. Hendes utryghed ved verden har hun døjet med i mange år. Hun er en helt anden pige efter ferien”, udtaler en deltager fra Samvirkende Menighedsplejere.

En anden deltager fra Samvirkende Menighedsplejers ferieophold skriver ”Jeg fik faktisk vand i øjnene, da jeg gik og pakkede ud om lørdagen, efter ferien. Jeg blev så rørt af situationen. Tænk jeg kunne give mine børn en ferie i år”

Arbejdsmarkedets Feriefond har via fondens landsdækkende feriehjælpsprogram bevilget ca. 40 mio. kr. til feriehjælp i 2022, samt afsat 5 mio. kr. til feriehjælp for ukrainske flygtninge.

Mere end 60 pct. af deltagerne er børn og unge fra udsatte familier.

Det er børn i familier under konstant pres og stress, med dårlig økonomi, ofte gældsatte, med konfliktfyldte opbrud, ofte psykisk og fysisk sygdom. Vilkår, der binder familierne til hjemmene og gør hverdagen svær for mange børn.

Feriehjælpsprogrammet har været med til at give deltagerne på ferieopholdene glæde, ny energi, mod til at indgå i nye fællesskaber og mange har fundet en bedre måde at være sammen på i familien. Nogen har endda fået mod på at gå i uddannelse eller arbejde. Tilbagemeldingerne understreger at et ferieophold kan være med til at booste sociale netværk og social mobilitet.

Det har været helt fantastisk. Min datter, der har været knækket i skolen, tør pludselig gå hen til andre børn og spørge om de vil lege. Ferien har været SÅ god for os alle”, skriver en deltager fra Dansk Folkehjælp

En anden deltager fra Dansk Folkehjælp udtrykker: ”Mine børn var bekymrede og flove over vores økonomisk situation. Mødet med andre ligestillede børn og familier var en super oplevelse for dem, og de nød ferien og de nye venner. De fik oplevelser sammen med mig, og med nye venner vi ellers ikke ville kunne have fået. Jeg forestiller mig mine børn kommer tilbage til skolen med lige så gode feriehistorier som alle de andre børn og det er jeg meget taknemmelig for.”

”Jeg er glad for at være med til at give børnene denne oplevelse, især fordi jeg kan mærke hvor meget de vokser på de fem dage, vi er afsted!”, udtaler en frivillig på en af Red Barnets ferielejre.

I 2021 deltog 16.000 vanskeligt stillede familier og børn over hele landet i et ferieophold i Arbejdsmarkedets Feriefonds regi. En ferie som for manges vedkommende ikke havde været mulig uden den økonomiske hjælp og opbakningen fra de mange tilknyttede frivillige i de sociale civilsamfundsorganisationer, som Arbejdsmarkedets Feriefond har indgået partnerskaber med omkring organisering og tilrettelæggelse af ferieopholdene.

Feriehjælpen er i år uddelt med hjælp fra Folketinget, der over finansloven 2019 reserverede hhv. 15,3 mio. kr. til de ferieophold der løber af stablen i 2022 og 30,6 mio. kr. til kommende ferieophold i 2023.

På baggrund af den nye ferielov er der usikkerhed om den fremadrettede finansiering af Arbejdsmarkedets Feriefonds feriehjælpsprogram.

Hos Arbejdsmarkedets Feriefond er man taknemmelige for den hjælp Folketinget har ydet, men understreger behovet for en permanent finanslovbevilling, da fonden ellers kan blive nødt til at skrue ned for uddelingerne.

”Jeg nærer en stærk forhåbning om at man fortsat politisk vil sikre uddelingsniveauet hos Arbejdsmarkedets Feriefond så de børn, der er i risiko for fattigdom, mistrivsel og social isolation får del i de ferieglæder, andre børn har”, afslutter direktør Nina Löwe Krarup.

Kontakter

Billeder

Information om Arbejdsmarkedets Feriefond

Arbejdsmarkedets Feriefond
Arbejdsmarkedets Feriefond
Otto Mønsteds Gade 5
1571 København V

33487000http://aff.dk

Følg pressemeddelelser fra Arbejdsmarkedets Feriefond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arbejdsmarkedets Feriefond

I dag lanceres sitet SikkerLejr.dk14.10.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Arbejdsmarkedets Feriefond bevilgede i 2020 to millioner kroner til at udvikle et site, der samler viden, gode råd og konkrete værktøjer til arbejdet med beskyttelse af børn i ferie- og fritidslivet. ”Vi er glade for, at der nu er gratis adgang til viden og konkret materiale for alle organisationer, der beskæftiger sig med børn og unges fritidsliv professionelt eller på frivillig basis, i deres fortsatte arbejde med børnebeskyttelse”, udtaler Nina Löwe Krarup, direktør i Arbejdsmarkedets Feriefond. Det er Red Barnet, der har stået for udvikling af sitet SikkerLejr.dk, som lanceres i dag. Hør Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, fortælle om sitet på: https://sikkerlejr.redbarnet.dk/om-sikkerlejr/

Ny formand for Arbejdsmarkedets Feriefond: Thomas Adelskov30.6.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har udpeget Thomas Adelskov som ny bestyrelsesformand for Arbejdsmarkedets Feriefond pr. 1. juli 2022. Thomas Adelskov er medlem af byrådet for Socialdemokratiet i Odsherred Kommune, hvor han er 2. viceborgmester og medlem af Økonomiudvalget. Fra 2013-2017 og 2018-2021 var Thomas Adelskov borgmester i samme kommune. Tidligere har Thomas Adelskov været socialdemokratisk folketingsmedlem, og bl.a. medlem af Arbejds­markedsudvalget, samt medlem af KL’s bestyrelse og formand for KL’s Socialudvalg. Thomas Adelskov har i sin civile og politiske karriere haft inkluderende fællesskaber og læring som vigtige omdrejningspunkter, og det fokus bringer han med som ny bestyrelsesformand for Arbejds­markedets Feriefond. Arbejdsmarkedets Feriefond uddeler hvert år 40 mio. kr. til et landsdæk­kende feriehjælpsprogram, som giver vanskeligt stillede familier og børn mulighed for ferie fra en presset hverdag. ”Man skal ikke underkende værdien af ferielejre, hvor de

Arbejdsmarkedets Feriefond støtter projekt om børnebeskyttelse på ferielejre4.6.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

20.000 udsatte familier og børn over hele landet får hvert år en håndsrækning til ferie via Arbejdsmarkedets Feriefonds Feriehjælpsprogram. 60 procent af dem er børn og unge. Fonden har nu bevilget to millioner kroner til et udviklingsprojekt i samarbejde med Red Barnet, der går helt tæt på praksis af børnebeskyttelse på ferielejre. ”Det er vigtigt at have fokus på beskyttelse og omsorg for børn – også når rammen er glade ferielejre med masser af oplevelser, sjov leg og god mad. Vi er derfor glade for, at Red Barnet har sagt ja til at stå i spidsen for at udvikle et fagligt koncept, der skal understøtte børnebeskyttelse på ferielejre,” siger Arbejdsmarkedets Feriefonds direktør, Nina Löwe Krarup. Projektet skal munde ud i et elektronisk materiale med viden, procedurer og undervisningsvideoer om, hvad man som arrangør af ferieophold og andre fritidsaktiviteter kan gøre for at drage omsorg for børn og beskytte børn. Hos Red Barnet vækker initiativet begejstring. ”Det er en kerneopgave fo

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye