Omfanget af lastbiler på vejene tyder på et erhvervsliv i topform
25.6.2021 07:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Selv om samfundet stadig er delvist nedlukket, er der nu flere store køretøjer på vejnettet end nogensinde før.
Vejdirektoratets nyeste tal viser, at der i maj måned kørte otte procent flere lange køretøjer – altså lastbiler og modulvogntog m.m. – på vejene end i maj 2019.
Dermed er aktiviteten blandt de store køretøjer den højeste, der er målt på vejnettet i al den tid, man har ført statistik på området. Og det glæder transportminister Benny Engelbrecht:
”Antallet af lastbiler på vejene viser tydeligt, at transportbranchen har holdt Danmark kørende, selvom mange andre er blevet hjemme. Nu genåbner samfundet, og igen er transportbranchen på farten, endda mere end før corona kom til landet. De mange erhvervstransporter på vejene vidner om, at coronaen er på vej ud på et sidespor, og det er da kun til at glæde sig over, siger ministeren.”
Transportministeren bliver suppleret af afdelingsleder Kasper Rosenstand fra Vejdirektoratet, der siger:
”Det er på sin vis bemærkelsesværdigt, at der lige nu kører flere lastbiler på vejene end nogensinde før – og også flere end dengang samfundet var helt åbent og restriktionsfrit. Men det signalerer, at der trods de udfordrende omstændigheder, som pandemien har sat os i, fortsat er høj erhvervsmæssig aktivitet på vejene.”
Hvad angår personbil-området, så viser tallene dog, at den delvise nedlukning stadig sætter sit præg på trafikniveauet.
Således lå omfanget af personbiler i den forgangne måned omkring tolv procent under det niveau, som det havde i maj 2019, da samfundet var åbent og normalt.
”Det kan der være flere forklaringer på,” siger Kasper Rosenstand. ”Det kan for eksempel skyldes, at den delvise nedlukning stadig holder nogle folk hjemme, ligesom der også kan have indfundet sig en større tendens til hjemmearbejde. Vi kan i hvert fald konstatere, at omkring hver ottende personbil på statsvejene lige nu mangler i forhold til tiden før Coronakrisen.”
Kontakter
Afdelingsleder Kasper Rosenstand, tlf. 7244 3048, mail: kar@vd.dk
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk
Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny tilkørsel og nedrivning af bro ved E45 Aarhus Nord kan give forlænget rejsetid20.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der vil være omkørsel og risiko for kø ved Motorvejskryds Aarhus Nord fra mandag den 23. marts, hvor Vejdirektoratet arbejder med en ny tilkørsel fra Hinnerup mod E45 i sydgående retning, og igen efter påske hvor en bro skal rives ned.
Nu genåbner Rådvedvej over E45 ved Horsens20.3.2026 12:54:04 CET | Pressemeddelelse
Rådvedvej og den nye bro over E45 Østjyske Motorvej mellem Horsens V og Horsens N åbner inden påske.
E20 får ny asfalt mellem Korsør og Vemmelev18.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparerer den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev fra den 23. marts til den 1. april. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Dronning Margrethe II’s Bro åbner for trafik17.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Inden længe kan de første biler og cykler tage turen over Storstrømmen på Dronning Margrethe II’s Bro. Broen åbner for bil- og stitrafik mandag den 23. marts.
Kom til informationsmøde om 3. etape af Kalundborgmotorvejen17.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts afholder Vejdirektoratet et informationsmøde i Knabstrup Hallen om 3. etape af Kalundborgmotorvejen. Mødet vil omhandle strækningen mellem Tornved og Knabstrup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

