Ombudsmanden orienterer Folketinget om bekymrende sagsbehandlingstider i aktindsigtssager hos sundhedsmyndighederne
Folketingets Ombudsmand har fulgt udviklingen i sagsbehandlingstiderne på aktindsigtsområdet i Sundhedsministeriet, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed under COVID-19 epidemien.
Den seneste status fra Sundhedsministeriet for 2. halvår 2021 viser, at myndighederne – og især ministeriet og Statens Serum Institut – fortsat har haft store udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne i offentlighedsloven og miljøoplysningsloven.
”Sundhedsmyndighedernes lange sagsbehandlingstider i aktindsigtssager betyder i praksis, at nogle sager bliver behandlet så sent, at bl.a. mediernes mulighed for at overvåge og formidle aktuelle problemstillinger er reelt udfordret. Derfor finder jeg situationen så bekymrende, at jeg har valgt at orientere Folketinget om situationen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Af den seneste status fra myndighederne fremgår det, at Sundhedsministeriet ved årsskiftet havde 125 verserende aktindsigtssager med en gennemsnitlig foreløbig sagsbehandlingstid på ca. 108 arbejdsdage, mens Statens Serum Institut havde 85 verserende sager med en gennemsnitlig foreløbig sagsbehandlingstid på ca. 44 arbejdsdage.
Iværksatte tiltag har ikke haft den fornødne effekt
Sundhedsmyndighederne har iværksat en række tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiderne, bl.a. i form af personaletilførsel.
Ombudsmanden konstaterer imidlertid, at de iværksatte tiltag ikke ved årsskiftet 2021/2022 havde haft den ønskede effekt, og at myndighederne flere gange har måttet justere deres forventninger til, hvornår sagsbehandlingstiderne ville være i overensstemmelse med fristerne i offentlighedsloven og miljøoplysningsloven.
Senest har Sundhedsministeriet oplyst, at ministeriet ikke længere forventer at dette vil være tilfældet i 3. kvartal 2022, mens Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed i april har oplyst, at de forventede at kunne overholde fristerne i løbet af 2. kvartal i år.
Ombudsmanden har derfor henstillet til Sundhedsministeriet at overveje, om de iværksatte og planlagte tiltag er tilstrækkelige til at sikre, at ministeriet vil kunne overholde fristerne inden for en kort tidshorisont. Samtidig har ombudsmanden bedt om at blive orienteret om, hvorvidt Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet i stand til at overholde fristerne inden for den senest udmeldte tidshorisont.
Ombudsmanden har bedt om en redegørelse fra ministeriet inden udgangen af september 2022.
Ombudsmanden har samtidig orienteret Folketingets Retsudvalg og Folketingets Sundhedsudvalg om sagen.
Læs ombudsmandens udtalelse af 23. juni 2022 til Sundhedsministeriet her.
Læs ombudsmandens orientering til Folketingets Retsudvalg her og Folketingets Sundhedsudvalg her.
Læs tidligere nyheder om sagen (12. juni 2020) her, (16. december 2020) her og (18. marts 2021) her.
FAKTA
OFFENTLIGHEDSLOVENS REGLER
- Af offentlighedsloven fremgår følgende om sagsbehandlingstiden, når der anmodes om aktindsigt:
”Vedkommende myndighed m.v. afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. (...)” - Det følger af forarbejderne til loven, at de mest omfattende eller komplicerede sager skal tilstræbes at være færdigbehandlet inden for 40 arbejdsdage.
MILJØOPLYSNINGSLOVENS REGLER
- I miljøoplysningsloven er der fastsat følgende frister for sagsbehandlingstiden, når der anmodes om aktindsigt:
”Sager om aktindsigt skal under hensyntagen til en eventuel tidsfrist, som anføres af den, der har fremsat anmodningen, afgøres hurtigst muligt og senest 1 måned efter modtagelsen af anmodningen eller, hvis sagens omfang og komplekse karakter er af en sådan art, at fristen på 1 måned ikke kan overholdes, senest 2 måneder efter modtagelsen. (…)” - EU-Domstolens dom i sag C-186/04, Housieaux, fastslår, at der i forhold til 2-månedersfristen er tale om en ubetinget sagsbehandlingsfrist.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Souschef Pernille Bjørnholk, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Kritisabelt at politiet satte behandling af våbensager i bero i næsten tre år5.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Politiet lod en række våbensager ligge stille i næsten tre år, mens man overvejede, om man kunne indhente oplysninger fra en særlig database for at kunne behandle sagerne. Det finder ombudsmanden kritisabelt. ”Jeg kan bestemt forstå, at politiet har brug for at sikre, at personer, som ikke skal have adgang til våben, heller ikke får det. Men borgerne har krav på, at myndighederne træffer afgørelse inden for rimelig tid. Og det er ikke sket i dette tilfælde”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Særlig database I 2021 stillede Politiets Administrative Center (PAC) en række våbensager i bero for at afvente en afklaring af, om der skulle anvendes oplysninger fra en database med særligt følsomme oplysninger – den såkaldte Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED). Oplysningerne skulle bruges til at vurdere, om det var betænkeligt at meddele våbentilladelse. Først i efteråret 2024 fandt Rigspolitiet og PAC en fremgangsmåde til at behandle sagerne. Rigspolitiet har
Ministerier udleverer materiale om Irak og Afghanistan og en tale fra uddeling af Cavlingprisen efter henvendelser fra ombudsmanden10.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeriet og Kulturministeriet har som led i meroffentlighed udleveret en række dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan samt kulturministerens tale fra uddeling af Cavlingprisen. Det er sket efter henvendelser fra ombudsmanden, som har givet de to ministerier anledning til at revurdere deres tidligere afslag på aktindsigt. Dokumenter fra 2000’erne Statsministeriet har udleveret yderligere dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan til en borger. Det drejer sig bl.a. om talepunkter til statsministeren, baggrundsoplysninger og diplomatiske briefinger fra navnlig 2000’erne, herunder i forbindelse med den daværende statsministers besøg på Camp David i USA i 2006. I forbindelse med behandling af borgerens aktindsigt havde Statsministeriet i sin oprindelige afgørelse undtaget en række dokumenter under henvisning til bl.a. ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24. Efter denne bestemmelse kan dokumenter og oplysninger, der er udvekslet mellem forskellige myndig
Ombudsmanden undersøger Vurderingsstyrelsens muligheder for at forklare beregningerne bag ejendomsvurderingerne6.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand spørger Vurderingsstyrelsen i en netop igangsat undersøgelse, om styrelsen er i stand til at forklare boligejerne om de bagvedliggende beregninger mv. for vurderingen af deres boliger. Ombudsmandens undersøgelse udspringer af en konkret sag om en borger, der efter eget udsagn ikke kunne få at vide, hvordan vurderingen af hans grund var blevet beregnet. Det fremgår, at der er tale om et tilfælde, hvor et rækkehus har status som en ejerlejlighed – og i sådanne tilfælde hænger borgerens grundværdi efter det oplyste sammen med værdien på det samlede areal for ”moderejendommen”, som borgerens bolig er en del af. Borgeren har klaget til ombudsmanden over Vurderingsstyrelsens og Skatteankestyrelsens afslag på aktindsigt i beregningen af den samlede grundværdi for denne ”moderejendom”. Hans sag har også været omtalt i medierne. Med afsæt i det konkrete sagsforløb beder ombudsmanden nu Vurderingsstyrelsen om at oplyse, hvordan styrelsen har indblik i og dokumenterer de b
Ombudsmanden vil følge med i sagsbehandlingstiderne i sager om børnebidrag8.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil i den kommende tid følge med i udviklingen i Familieretshusets sagsbehandlingstider i de sager, der handler om bidrag til forsørgelse af børn. Det udtaler han efter at have gennemført en undersøgelse af området. Undersøgelsen viser, at den tid, Familieretshuset i gennemsnit brugte på at behandle børnebidragssager, steg fra 9 til 17,6 uger fra 2023 til 2024. Og i første kvartal af 2025 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 15 uger. Derudover har et større antal familier måttet vente et år eller længere på at få afgjort deres sager. ”Det betragter jeg som meget beklageligt. Sager med børnebidrag handler helt grundlæggende om, hvordan økonomien skal hænge sammen i hverdagen for forældre med børn, og her bør myndighederne bestræbe sig på at behandle sagerne hurtigst muligt”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden vil bede Familieretshuset om en status for sagsbehandlingstiderne om et år, så han kan sikre sig, at myndighedens planlagte t
Ombudsmanden vil henstille fri proces i sag om aktindsigt i anklageskrifter mod tidligere FE-chef og tidligere forsvarsminister21.8.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil være indstillet på at henstille fri proces til, at en journalist ved domstolene kan få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt journalisten kan få fuld aktindsigt i anklageskrifterne mod en tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og en tidligere forsvarsminister. Journalisten søgte aktindsigt i anklageskrifterne hos Statsadvokaten i Viborg. Det skete med henvisning til, at Højesteret i to kendelser af 27. oktober 2023 havde anført, at anklageskrifterne mod de tiltalte (uden bilag) kunne oplæses for åbne døre under hovedforhandlingerne af straffesagerne. Statsadvokaten og Rigsadvokaten afslog at give fuld indsigt i anklageskrifterne. Myndighederne mente dels, at retsplejelovens § 41 f, stk. 2, om udlevering af anklageskrifter til redaktionelle formål ikke fandt anvendelse, idet anklageskrifterne var tilbagekaldt og påtale opgivet, og dels at Højesterets kendelser ikke indebar, at der skulle gives fuld meroffentlighed efter retsplejelovens § 41 h i anklageskrifterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum