Ombudsmanden: Myndighederne skal have øje for samspillet mellem it-systemer
21.6.2022 11:00:00 CEST | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse
I to nye undersøgelser har Folketingets Ombudsmand set nærmere på skattemyndighedernes udvikling af it-systemer.
Undersøgelserne angår, hvordan der ved udviklingen af offentlige it-systemer tages højde for forvaltningsretlige regler og rettigheder, f.eks. om partshøring og partsrepræsentation. Et fælles tema i undersøgelserne har været, hvordan forvaltningsretten efterleves i samspillet mellem it-systemer.
Offentlige it-systemer indgår i et komplekst samspil
Den ene undersøgelse angår it-systemet ”Deleøkonomisk Indberetningsløsning”, der understøtter beskatningen af indtægter fra deleøkonomien i Danmark. Via dette it-system skal virksomheder, der formidler udlejning af f.eks. bolig eller bil, indberette udlejerens lejeindtægter.
I Deleøkonomisk Indberetningsløsning træffes der ikke afgørelser. Men andre af Skatteforvaltningens it-systemer og andre myndigheder kan trække oplysninger fra indberetningsløsningen og bruge dem til bl.a. årsopgørelser, beregning af pension og offentlige tilskud. Indberetningsløsningen indgår dermed i en kæde af it-systemer mv., hvor oplysningerne fra systemet bruges i forskellige sammenhænge, herunder i afgørelser over for borgerne.
”Når myndighederne udvikler nye it-systemer, er det vigtigt, at de tænker forvaltningsretten ind i arbejdet fra starten. Og her kan myndighederne ikke nøjes med at se på det enkelte it-system, men må tage hensyn til den helhed, som systemet skal indgå i. Kun på den måde kan det sikres, at reglerne i sidste ende bliver efterlevet,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen burde derfor ifølge ombudsmanden have haft større fokus på samspillet med andre it-systemer mv., da styrelsen udviklede Deleøkonomisk Indberetningsløsning – herunder om der var forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring, som it-systemet skulle være med til at opfylde, selv om der ikke skulle træffes afgørelser i systemet.
Ombudsmanden konstaterer herudover, at retten til partsrepræsentation ikke var tænkt ind fra start ved udviklingen af indberetningsløsningen. Tværtimod blev der truffet beslutning om, at der skulle idriftsættes et nyt it-system, som styrelsen vidste ikke tog højde for lovgivningens krav om ret til partsrepræsentation. Det finder ombudsmanden meget beklageligt. Han har bedt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen om at underrette ham om status for implementeringen af planlagte løsninger til sikring af adgangen til partsrepræsentation.
Endelig peger ombudsmanden på, at der kan være behov for f.eks. dialog og koordinerende samarbejde mellem de involverede myndigheder for at kunne vurdere, hvordan sager behandles og understøttes i samspillet med andre it-systemer mv., og sikre en afdækning af ansvars- og rollefordelingen.
Opgradering af Skatteforvaltningens sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH-system)
Ombudsmandens anden undersøgelse illustrerer også samspillet mellem it-systemer. Undersøgelsen vedrører opgraderingen af Skatteforvaltningens almindelige ESDH-system. Systemet understøtter sagsbehandling på tværs af forvaltningens syv styrelser og indgår i et samspil med andre it-systemer mv.
”Også ved opgradering af et eksisterende it-system skal myndighederne huske forvaltningsretten. Det gælder tillige, når de følger op på systemets funktion, efter at det er sat i drift – om nødvendigt med inddragelse af andre myndigheder, som systemet indgår i samspil med,” siger Niels Fenger.
Ombudsmandens fokus på digitalisering
De to undersøgelser er lavet som et led i ombudsmandens fokus på, at myndighederne tager højde for forvaltningsretlige regler i forbindelse med udviklingen af et it-system. Arbejdet er forankret i Ombudsmandens Skattekontor, hvor digitaliseringen hos skattemyndighederne er gjort til et særligt tema.
Læs redegørelsen om Deleøkonomisk Indberetningsløsning.
Læs redegørelsen om opgraderingen af Skatteforvaltningens ESDH-system.
FAKTA
Deleøkonomisk Indberetningsløsning er en it-løsning, som virksomheder (deleøkonomiske platforme og udlejningsbureauer), der formidler udlejning for en skattepligtig af bolig, køretøj mv. eller båd, skal bruge til at indberette den skattepligtiges lejeindtægter til skattemyndighederne.
Når den skattepligtige udlejer aktiverne gennem disse virksomheder, der indberetter lejeindtægterne til skattemyndighederne, opnår den skattepligtige et forhøjet bundfradrag. Det følger af reglerne i ligningslovens §§ 15 O, 15 Q og 15 R sammenholdt med skatteindberetningslovens § 43.
Ved opgraderingen af Skatteforvaltningens ESDH-system (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem) er forvaltningens syv styrelser – Administrations- og Servicestyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen – overgået fra det tidligere benyttede it-system WorkZone/Captia til systemet WorkZone Client. Systemet understøtter bl.a. sagsbehandling – ofte på tværs af den enkelte styrelse og på tværs af flere styrelser – hvor der træffes afgørelser over for borgere og virksomheder.
Læs mere om generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer (overblik #13) og om partsrettigheder og offentlige it-systemer (overblik #12) i Myndighedsguiden på Folketingets Ombudsmands hjemmeside.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Souschef Stephan Andreas Damgaard, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Behov for øget fokus på dialog mellem retspsykiatriske afdelinger og kommuner i forbindelse med udskrivning af patienter6.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand har i 2025 besøgt landets otte retspsykiatriske afdelinger. I sin netop offentliggjorte temarapport sammenfatter ombudsmanden resultaterne af temabesøgene og kommer med en række generelle anbefalinger. Et af de forhold, som ombudsmanden havde fokus på under besøgene, var de retspsykiatriske afdelingers arbejde med at sikre, at patienter med behandlings- og anbringelsesdomme ikke er indlagt i længere tid end nødvendigt. Ombudsmanden konkluderer, at både ledelse og personale generelt har fokus på at sikre, at indlæggelsen ikke udstrækkes længere end nødvendigt, og at overvejelser herom indgår i arbejdet med patienternes behandling. Men ombudsmanden modtog også oplysninger, der indikerede, at der kan være risiko for, at nogle patienter er indlagt i længere tid, end der behandlingsmæssigt er grundlag for. Bl.a. kan forskellige vurderinger af patienternes behov i relation til f.eks. bolig og støtte efter udskrivning og dialogen herom risikere at få betydning for indl
Københavns Kommune handlede ikke med respekt for folkeskolelærers ytringsfrihed4.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune indkaldte en lærer til en tilrettevisningssamtale, efter at hun havde givet et interview til en avisartikel med overskriften ”Lærer fik hjernerystelse og blå mærker efter slag: ’Som at være i en krigszone’”. Interviewet handlede om hendes oplevelse med voldelig elevadfærd på den skole, hvor hun tidligere var ansat, og om hendes perspektiver på elevers adfærdsproblemer mere generelt. Ombudsmanden har undersøgt kommunens håndtering af sagen, herunder omstændighederne omkring tilrettevisningssamtalen. Under samtalen fik hun en tilrettevisning, og hun blev i samme forbindelse bl.a. opfordret til at holde lav profil med hensyn til kontakt med pressen. Kommunen har efterfølgende tilkendegivet, at denne opfordring var yderst beklagelig, hvilket ombudsmanden selvsagt er enig i. Ombudsmanden konkluderer også, at kommunens håndtering ikke skete med respekt for – og anerkendelse af – hendes ytringsfrihed. ”Offentligt ansatte har en nu lovfæstet ret til at gøre brug af deres ytr
Udlændingestyrelsen ændrer praksis i sager om fremmedpas3.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udlændingestyrelsen ændrer praksis i sin behandling af sager om udstedelse af fremmedpas. Ændringen har betydning for bl.a. ansøgninger fra statsborgere fra Belarus. Det sker, efter ombudsmanden har spurgt til praksis. Ændringen betyder, at Udlændingestyrelsen ikke længere automatisk afslår ansøgninger om fremmedpas, når ansøgeren er i besiddelse af et nationalitetspas, hvis gyldighedsperiode overstiger den forventede sagsbehandlingstid. Fremadrettet vil styrelsen behandle ansøgningerne og tage stilling til, om ansøgerne kan tildeles et fremmedpas, når deres nationalitetspas er udløbet, medmindre nationalitetspasset har en gyldighed, der væsentligt overstiger den forventede sagsbehandlingstid. Ombudsmanden er tilfreds med denne ændring. ”Som udgangspunkt er der jo ingen grund til at afslå ansøgninger om fremmedpas fra bl.a. borgere fra Belarus, fordi ansøgeren har et nationalitetspas, hvis nationalitetspasset vil være udløbet – eller tæt på at udløbe – når myndighedens afgørelse foreli
Dokumenter om justitsministers bogprojekt var ikke interne27.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
To journalister bad Justitsministeriet om aktindsigt i dokumenter vedrørende justitsministerens bog ”Der er noget, vi skal tale om.” Justitsministeriet afslog at udlevere en række dokumenter med henvisning til, at der var tale om interne dokumenter i ministeriet, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Det gjaldt bl.a. nogle dokumenter, der var udvekslet mellem justitsministeren og hans særlige rådgiver på den ene side og det almindelige embedsværk på den anden side. I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse af sagen oplyste Justitsministeriet, at justitsministeren havde udarbejdet og udgivet bogen alene i sin egenskab af privatperson og partipolitiker. Ombudsmanden udtaler på den baggrund, at dokumenter, der er udvekslet udelukkende til brug for justitsministerens bogprojekt, efter hans opfattelse ikke kan anses som interne dokumenter. Det skyldes, at justitsministeren – og den særlige rådgiver, når denne bistår ministeren med bogprojektet – ikke kan anses at agere som en del
Ombudsmanden vil se på forholdene for akutanbragte børn og unge23.1.2026 10:02:30 CET | Pressemeddelelse
Børn og unge, der er akut anbragt uden for hjemmet, udgør en sårbar gruppe. De er ofte med kort varsel blevet fjernet fra deres vante omgivelser og ved måske ikke, hvor de skal bo på sigt, hvem der skal tage sig af dem, eller hvor de skal gå i daginstitution eller skole. I 2026 vil ombudsmanden som tema for sine tilsynsbesøg på børneområdet se på de sociale tilbud, som kommunerne anvender, når der er akut behov for at anbringe et barn eller en ung. Ombudsmanden vil både besøge tilbud, der er godkendt af socialtilsynet, og ikke-godkendte tilbud, hvor kommunerne ifølge de nugældende regler må placere et barn eller en ung i op til seks uger. ”Børn og unge, der anbringes akut uden for hjemmet, er i en situation, hvor deres tilværelse ofte vil blive vendt op og ned, og som må anses for både utryg og uvis. I mine tilsyn i år vil jeg undersøge de rammer, som akutanbragte børn og unge befinder sig i, og om de behandles værdigt og hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder”, siger
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum