Ombudsmanden: Myndighederne skal have øje for samspillet mellem it-systemer
I to nye undersøgelser har Folketingets Ombudsmand set nærmere på skattemyndighedernes udvikling af it-systemer.
Undersøgelserne angår, hvordan der ved udviklingen af offentlige it-systemer tages højde for forvaltningsretlige regler og rettigheder, f.eks. om partshøring og partsrepræsentation. Et fælles tema i undersøgelserne har været, hvordan forvaltningsretten efterleves i samspillet mellem it-systemer.
Offentlige it-systemer indgår i et komplekst samspil
Den ene undersøgelse angår it-systemet ”Deleøkonomisk Indberetningsløsning”, der understøtter beskatningen af indtægter fra deleøkonomien i Danmark. Via dette it-system skal virksomheder, der formidler udlejning af f.eks. bolig eller bil, indberette udlejerens lejeindtægter.
I Deleøkonomisk Indberetningsløsning træffes der ikke afgørelser. Men andre af Skatteforvaltningens it-systemer og andre myndigheder kan trække oplysninger fra indberetningsløsningen og bruge dem til bl.a. årsopgørelser, beregning af pension og offentlige tilskud. Indberetningsløsningen indgår dermed i en kæde af it-systemer mv., hvor oplysningerne fra systemet bruges i forskellige sammenhænge, herunder i afgørelser over for borgerne.
”Når myndighederne udvikler nye it-systemer, er det vigtigt, at de tænker forvaltningsretten ind i arbejdet fra starten. Og her kan myndighederne ikke nøjes med at se på det enkelte it-system, men må tage hensyn til den helhed, som systemet skal indgå i. Kun på den måde kan det sikres, at reglerne i sidste ende bliver efterlevet,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen burde derfor ifølge ombudsmanden have haft større fokus på samspillet med andre it-systemer mv., da styrelsen udviklede Deleøkonomisk Indberetningsløsning – herunder om der var forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring, som it-systemet skulle være med til at opfylde, selv om der ikke skulle træffes afgørelser i systemet.
Ombudsmanden konstaterer herudover, at retten til partsrepræsentation ikke var tænkt ind fra start ved udviklingen af indberetningsløsningen. Tværtimod blev der truffet beslutning om, at der skulle idriftsættes et nyt it-system, som styrelsen vidste ikke tog højde for lovgivningens krav om ret til partsrepræsentation. Det finder ombudsmanden meget beklageligt. Han har bedt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen om at underrette ham om status for implementeringen af planlagte løsninger til sikring af adgangen til partsrepræsentation.
Endelig peger ombudsmanden på, at der kan være behov for f.eks. dialog og koordinerende samarbejde mellem de involverede myndigheder for at kunne vurdere, hvordan sager behandles og understøttes i samspillet med andre it-systemer mv., og sikre en afdækning af ansvars- og rollefordelingen.
Opgradering af Skatteforvaltningens sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH-system)
Ombudsmandens anden undersøgelse illustrerer også samspillet mellem it-systemer. Undersøgelsen vedrører opgraderingen af Skatteforvaltningens almindelige ESDH-system. Systemet understøtter sagsbehandling på tværs af forvaltningens syv styrelser og indgår i et samspil med andre it-systemer mv.
”Også ved opgradering af et eksisterende it-system skal myndighederne huske forvaltningsretten. Det gælder tillige, når de følger op på systemets funktion, efter at det er sat i drift – om nødvendigt med inddragelse af andre myndigheder, som systemet indgår i samspil med,” siger Niels Fenger.
Ombudsmandens fokus på digitalisering
De to undersøgelser er lavet som et led i ombudsmandens fokus på, at myndighederne tager højde for forvaltningsretlige regler i forbindelse med udviklingen af et it-system. Arbejdet er forankret i Ombudsmandens Skattekontor, hvor digitaliseringen hos skattemyndighederne er gjort til et særligt tema.
Læs redegørelsen om Deleøkonomisk Indberetningsløsning.
Læs redegørelsen om opgraderingen af Skatteforvaltningens ESDH-system.
FAKTA
Deleøkonomisk Indberetningsløsning er en it-løsning, som virksomheder (deleøkonomiske platforme og udlejningsbureauer), der formidler udlejning for en skattepligtig af bolig, køretøj mv. eller båd, skal bruge til at indberette den skattepligtiges lejeindtægter til skattemyndighederne.
Når den skattepligtige udlejer aktiverne gennem disse virksomheder, der indberetter lejeindtægterne til skattemyndighederne, opnår den skattepligtige et forhøjet bundfradrag. Det følger af reglerne i ligningslovens §§ 15 O, 15 Q og 15 R sammenholdt med skatteindberetningslovens § 43.
Ved opgraderingen af Skatteforvaltningens ESDH-system (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem) er forvaltningens syv styrelser – Administrations- og Servicestyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen – overgået fra det tidligere benyttede it-system WorkZone/Captia til systemet WorkZone Client. Systemet understøtter bl.a. sagsbehandling – ofte på tværs af den enkelte styrelse og på tværs af flere styrelser – hvor der træffes afgørelser over for borgere og virksomheder.
Læs mere om generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer (overblik #13) og om partsrettigheder og offentlige it-systemer (overblik #12) i Myndighedsguiden på Folketingets Ombudsmands hjemmeside.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Souschef Stephan Andreas Damgaard, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Dømte seksualforbrydere må vente for længe på behandling1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En person, der er dømt for visse seksualforbrydelser, skal som udgangspunkt indledningsvist afsone i Herstedvester Fængsels visitations- og observationsafdeling. Her skal det afklares, om den dømte har behov for – og er motiveret for – f.eks. sexologisk behandling. Der er imidlertid lang ventetid på overførsel til afdelingen, og en stor del af de dømte har afsonet en relativt stor del af deres straf, før de kommer til visitationsafdelingen. Det betyder, at formålet med visitationsordningen vil kunne være forspildt, fordi de indsatte så ikke kan nå at få tilbud om behandling eller kan drage nytte af den. Den lange ventetid kan også have betydning for de dømtes udgangsforløb og i sidste ende deres mulighed for prøveløsladelse. ”En lang ventetid på overførsel af dømte seksualforbrydere til visitationsordningen kan betyde, at der er dømte seksualforbrydere, der ikke får den relevante sexologiske eller psykiatriske behandling, mens de afsoner. Både af hensyn til samfundet og den enkelte ind
Delvis lukkede døgninstitutioner bør sikre et bedre kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt26.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets syv delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge bør gøre mere for at sikre, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt på disse institutioner. Det fremgår af ombudsmandens nye temarapport på børneområdet efter at have gennemført tilsyn på landets syv delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. De særlige regler omfatter bl.a. adgang til at tilbageholde børnene og de unge ved, at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. ”Fysisk fastholdelse og tilbageholdelse er voldsomme indgreb i forhold til børn og unge. Derfor er det vigtigt, at institutionerne sikrer, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved sådanne indgreb”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Skal informere om rettigheder Ombudsmanden peger i rapporten og
Sagsbehandlingstiden i sager om eftergivelse af gæld er for lang25.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gældsstyrelsen bruger for lang tid på at behandle anmodninger om eftergivelse af gæld til det offentlige. Det kan betyde, at nogle borgere må vente længe på at få afklaret en usikker økonomisk situation. I en netop afsluttet undersøgelse anerkender ombudsmanden, at Gældsstyrelsen er lykkedes med at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på gældseftergivelsesområdet til cirka 8 måneder i 2024. Gældsstyrelsen vurderer imidlertid, at sagsbehandlingstiden stadig er for lang, og det erklærer ombudsmanden sig enig i. ”Eftergivelse af gæld er en mulighed for, at skyldnere, der ikke har nogen reel udsigt til at kunne betale deres gæld, kan opnå en varig økonomisk forbedring og komme videre. En eftergivelsessag kan derfor have stor økonomisk og personlig betydning for den enkelte. Derfor er det også vigtigt, at sagsbehandlingstiden ikke er for lang”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden lægger også vægt på, at Gældsstyrelsen ved udgangen af 2024 havde
Arrester bør øge fokus på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder indsatte24.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye temarapport har ombudsmanden fokus på indsattes adgang til besøg og beskæftigelse i kriminalforsorgen. Ombudsmanden har bl.a. konstateret, at de indsatte i visse arrester primært bliver tilbudt arbejde med at flette julestjerner eller lave musetrapper, som ofte bliver smidt ud bagefter. Det skaber utilfredshed hos de indsatte, som ønsker at producere genstande med reel nytteværdi. Ombudsmanden har givet tre arrester en anbefaling om, at de løbende skal være opmærksomme på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder de indsatte. ”De indsattes beskæftigelse skal være med til at give indhold og struktur i en hverdag som frihedsberøvet og om muligt gøre de indsatte bedre i stand til at få og passe et arbejde bagefter. Det vil derfor være gavnligt, hvis der i arresterne kan tilbydes cellearbejde, der i højere grad har en nytteværdi og ikke blot efterfølgende kasseres”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Fokus på besøg og beskæftigelse Ombudsmanden besøgte s
Kriminalforsorgen bør skaffe bedre viden om indsattes adgang til at få besøg i Vestre Fængsel3.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Direktoratet for Kriminalforsorgen ved på nuværende tidspunkt ikke, om de indsatte i Vestre Fængsel får de besøg, som de efter reglerne har krav på. Det skyldes, at kriminalforsorgen ikke råder over et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne foretage denne vurdering. Det oplyser direktoratet i et svar til Folketingets Ombudsmand, der indledte en undersøgelse af besøgsforholdene i fængslet efter et uvarslet tilsynsbesøg i Vestre Fængsel. Tilsynsbesøget blev gennemført i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Direktoratet tilføjer over for ombudsmanden, at når man tager antallet af indsatte og kriminalforsorgens bemandingsmæssige udfordringer samt klager fra de indsattes talsmænd og pårørende i betragtning, tyder noget dog på, at der er udfordringer med at sikre regelmæssige besøg for de indsatte i Vestre Fængsel. Det er en bekymring, som ombudsmanden mener, at der er grundlag for at have. Det er blandt andet derfor ombudsmandens opfattel
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum