Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden kritiserer Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af aktindsigt i sag om køb af udrejsecenter på Langeland

Del

Ombudsmanden beder Udlændinge- og Integrationsministeriet om at genbehandle spørgsmål om aktindsigt i sagen om statens køb af ejendommen Holmegaard til brug for et udrejsecenter på Langeland.

Ministeriet undlod at udlevere en række oplysninger om sagens faktiske grundlag mv., som indgik i dokumenter, ministeriet havde undtaget fra aktindsigt. Sådanne oplysninger er ellers som udgangspunkt omfattet af retten til aktindsigt. Det drejede sig bl.a. om faktuelle oplysninger om geografiske afstande og finansieringsmuligheder.

Under ombudsmandens behandling af sagen genoptog ministeriet ad flere omgange sagen og udleverede enkelte nye oplysninger. Det er imidlertid ombudsmandens opfattelse, at sagen stadig indeholder væsentligt flere oplysninger, der ikke kan undtages på det grundlag, som ministeriet har anført.

”Offentlighedsloven giver mulighed for at beskytte myndighedernes interne- og politiske beslutningsproces. Men oplysninger om en sags faktiske grundlag skal som udgangspunkt udleveres. Derfor er det vigtigt, at myndighederne er opmærksomme på, hvad der efter loven udgør faktiske oplysninger, så de sikrer den krævede åbenhed i loven om beslutningsgrundlaget,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Ombudsmanden henstiller, at Udlændinge- og Integrationsministeriet genoptager sagen og foretager en fornyet vurdering af, om der er yderligere oplysninger, der skal udleveres til borgeren.

Kontraktforhold undtaget

Et selvstændigt aspekt i sagen handler om selve købet af ejendommen Holmegaard. Ministeriet har undtaget en del dokumenter med henvisning til den såkaldte ministerbetjeningsregel i offentlighedslovens § 24, stk. 1 – herunder også oplysninger om købet af Holmegaard.

Ombudsmanden har i den forbindelse bedt ministeriet om at vurdere, om dokumenterne – eller dele af dem – er undergivet aktindsigt efter en særlig bestemmelse i lovens § 24, stk. 3, nr. 2, der bestemmer, at ministerbetjeningsreglen ikke finder anvendelse i sager om indgåelse af kontraktforhold.

Læs hele ombudsmandens udtalelse.

FAKTA

Offentlighedsloven indeholder forskellige regler om undtagelse af dokumenter og oplysninger fra aktindsigt, herunder den såkaldte ministerbetjeningsregel i lovens § 24. Adgangen til at undtage dokumenter og oplysninger efter denne bestemmelse er dog begrænset af lovens § 28, der giver adgang til aktindsigt i visse oplysninger, selv om de indgår i ministerbetjeningsdokumenter (ekstrahering).

I § 24 i offentlighedsloven (lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020) er der fastsat følgende om undtagelse af interne dokumenter fra retten til aktindsigt:

”§ 24. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem:

1) Et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder.

2) Forskellige ministerier.

Stk. 2. Oplysninger om sagens faktiske grundlag m.v. er efter reglerne i §§ 28 og 29 omfattet af retten til aktindsigt efter lovens almindelige regler uanset stk. 1.

Stk. 3. Selv om det må antages, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand i forbindelse med den pågældende sag m.v., gælder stk. 1 ikke

1) (…)

2) i sager om indgåelse af kontraktforhold og

3) (…)”

I offentlighedslovens § 28 er der fastsat følgende:

”§ 28. Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-4, omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagen. Det samme gælder oplysninger om eksterne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-3.

Stk. 2. (…)”

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Regioner informerer ikke længere forældre om behandling af deres børn gennem breve til børnene8.2.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Når Region Sjælland og Region Hovedstaden skriver til forældre om sundhedsbehandling af deres børn, vil regionerne fremover sende brevene med de informationer, som forældrene har krav på, direkte til forældrene i stedet for til børnene. Det oplyser begge regioner til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden kritiserede sidste år, at breve til forældre om behandling af børn med potentielt set alvorlige helbredsmæssige oplysninger blev sendt til børnene. Det tilsidesatte forældrenes ret til at blive informeret og var efter ombudsmandens opfattelse i strid med reglerne i sundhedsloven og forældreansvarsloven. På baggrund af ombudsmandens undersøgelse af sagen udvikler regionerne nye digitale løsninger. For børn under 15 år har Region Hovedstaden implementeret en løsning, hvorefter breve, der er tiltænkt forældrene, sendes direkte til forældrene, i stedet for at blive sendt til barnet. En tilsvarende løsning forventes implementeret i Region Sjælland i uge 9. ”Når regionerne sender breve, som

I 2023 kommer Ombudsmandens Børnekontor på tilsynsbesøg i psykiatrien26.1.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Børn og unge med en psykiatrisk diagnose kan være særligt sårbare. Det gælder ikke mindst de børn og unge, der har behov for døgnindlæggelse i psykiatrien. Samtidig er der mulighed for at anvende forskellige former for tvang over for børn og unge i psykiatrien. Ombudsmandens Børnekontor vil derfor i 2023 besøge psykiatriske afdelinger, hvor børn og unge er indlagt. Under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling kan der være tale om at anvende forskellige former for tvang, bl.a. tvangsfiksering og fastholdelse. Der er samtidig fastsat nærmere regler for brugen heraf. Det drejer sig f.eks. om, hvem der kan beslutte at anvende tvang, at tvangsanvendelsen skal være så kortvarig som mulig, og at barnet eller den unge skal tilbydes en samtale, når tvangsanvendelsen er ophørt. ”Det er vigtigt at have fokus på børn og unges rettigheder, når de er indlagt på de psykiatriske afdelinger. Ikke mindst i situationer, hvor tvang og andre former for indgreb kommer i brug. Vi har derfor i 2023 valgt psyk

Direktoratet for Kriminalforsorgen bør sikre indsattes ret til tandlægebehandling25.1.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har i forlængelse af tilsynsbesøg i to fængsler i 2021 undersøgt indsattes ret til tandlægebistand i fængsler og arresthuse. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i forbindelse med undersøgelsen redegjort for de gældende regler på området. På baggrund af de oplysninger, som ombudsmanden har modtaget i forbindelse med sin undersøgelse om praksis og lokale skriftlige retningslinjer i de to fængsler, hvor ombudsmanden var på tilsynsbesøg, er det ombudsmandens vurdering, at der kan være tvivl om, hvorvidt indsatte i alle tilfælde modtager den tandlægebehandling, de har krav på. Det gælder bl.a. med hensyn til administrationen af reglerne om indsattes egne og kriminalforsorgens betalingsmuligheder. Desuden står det f.eks. ikke ombudsmanden klart, i hvilket omfang de indsatte i praksis har mulighed for at blive tilset af en tandlæge med henblik på at få vurderet behovet for tandbehandling. Ombudsmanden har derfor henstillet til Direktoratet for Kriminalforsorgen at tydeliggøre

Ombudsmanden undersøger transporten af indsatte under kriminalforsorgen24.1.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet vil i 2023 have særligt fokus på kriminalforsorgens transport af indsatte mellem kriminalforsorgens institutioner og i forbindelse med retsmøder mv. Der er for nylig sket en ændret organisering af opgavevaretagelsen på transportområdet, så transporterne i dag i vidt omfang foretages af kriminalforsorgen, og der er blevet etableret en særskilt uddannelse som transportbetjent. Ved en lovændring i 2022 har de ansatte i kriminalforsorgen desuden fået udvidet adgangen til at anvende håndjern eller håndjernstransportbælte over for de indsatte i forbindelse med transport. Samtidig er dokumentationskrav og klageadgang i en række tilfælde blevet fjernet. Ombudsmanden vil på tilsynene blandt andet se på den praktiske gennemførelse af transporterne, anvendelsen af håndjern og andre sikrings- og magtmidler samt informationen mv. til de indsatte og sikkerhedsvurderingen af dem. Tilsynsbesøgene gennemføres i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder

Skattestyrelsen giver borgerne god vejledning på Facebook20.1.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Borgerne får generelt hurtige og ordentlige svar, når de skriver til Skattestyrelsen via Facebook. Det konkluderer ombudsmanden på baggrund af en undersøgelse af Skattestyrelsens administration af styrelsens Facebook-profil. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af de i alt 2.024 opslag med spørgsmål fra borgere, svar fra styrelsen og kommentarer mv., der var på profilen i april 2022. ”Min undersøgelse viser generelt, at styrelsen svarer på det, som borgerne har spurgt om, og at det sker både hurtigt og på imødekommende måde,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Ombudsmanden har dog også gjort sig nogle betragtninger om styrelsens formuleringer i vejledningen på Facebook-profilen, som han anbefaler, at styrelsen kan lade indgå i sine videre overvejelser. Skattestyrelsens dialog med borgerne på Facebook har et vejledende formål, og styrelsen behandler ikke konkrete sager via sin åbne Facebook-profil. Ombudsmanden har dog i nogle tilfælde fundet svar, der er formuleret på en måd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum