Ombudsmanden kritiserer idriftsættelse af nyt våbenregister
Politiets nye våbenregister blev ikke færdigt inden for den tid, som EU-reglerne krævede. Endvidere satte myndighederne systemet i drift uden at sikre sig, at det var klart. Det gik ud over borgere og virksomheder, der har måttet vente urimeligt længe på at få behandlet deres sager.
Ombudsmanden kritiserer nu disse forhold i en udtalelse om etableringen af det nye våbenregister. Han peger navnlig på, at:
- fristen for implementering af våbendirektiv III blev overskredet med mere end to år
- våbenregisteret blev sat i drift, uden at myndighederne havde sikret, at systemet kunne understøtte sagsbehandlingen og fungerede korrekt
- forholdene i forbindelse med idriftsættelsen af det nye våbenregister førte til urimeligt lange sagsbehandlingstider for de berørte borgere og erhvervsdrivende.
”Udviklingen af myndighedernes løsning for at gennemføre EU’s krav til våbenregistrering kom for sent i gang og blev til sidst så tidspresset, at systemet blev sat i drift, selv om man vidste, at det stadig led af fejl og mangler. Og så står man tilbage med borgere og virksomheder, der ikke kan få deres sager behandlet til tiden. Det har i det hele været en uheldig håndtering og proces”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Sagens forløb
I 2017 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet det såkaldte våbendirektiv III, som krævede en udvidet registrering af bl.a. våbendele. Rigspolitiet konkluderede i 2018, at gennemførelsen af direktivet krævede et helt nyt våbenregister. I januar 2019 påbegyndte Rigspolitiet et it-projekt, og i november 2019 blev opgaven vedrørende udvikling af et nyt våbenregister sendt i udbud. Det var godt en måned, før våbendirektivet skulle være fuldt gennemført.
Efterfølgende orienterede Danmark flere gange EU-Kommissionen om, at det ville tage længere tid at gennemføre våbendirektiv III. I sidste omgang gav EU-Kommissionen Danmark en frist frem til den 18. januar 2022. Hvis systemet ikke var sat i drift på den dag, risikerede Danmark en traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen.
Det viste sig, at manglerne ved it-systemet var så alvorlige, at de helt frem til den 1. november 2022 i betydeligt omfang hindrede behandlingen af våbensagerne.
Siden november 2022 har våbenregisteret ifølge Rigspolitiet fungeret tilfredsstillende. Ved slutningen af året var der dog stadig en ophobning af sager på området. Således havde politiet pr. 15. december 2022 cirka 47.500 verserende våbensager.
Ombudsmanden har bedt Rigspolitiet om senest den 1. september 2023 at give en status for sagsbehandlingen på området ved udgangen af 1. halvår 2023.
Ombudsmanden satte undersøgelsen i værk af egen drift efter et antal klager fra borgere, en henvendelse fra Danmarks Jægerforbund og omtale i medierne af våbenejere, der ikke kunne få behandlet deres sager i det nye våbenregister.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmandens beretning for 2022 offentliggjort28.3.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand besøger som led i sin tilsynsvirksomhed psykiatriske afdelinger og ser i den forbindelse bl.a. på brugen af tvang og forskellige former for ulovbestemte indgreb over for patienterne. I ombudsmandens beretning for 2022 kan man læse nærmere om ombudsmandens fokus på de retlige rammer for netop brugen af henholdsvis tvang og ulovbestemte indgreb over for psykiatriske patienter. Beretningen rummer også et interview med en overlæge på en psykiatrisk afdeling, som fortæller, hvordan det er at få besøg af ombudsmandens tilsynsfolk. 10 år med Børnekontor Beretningen rummer også en artikel om ombudsmandens Børnekontor, der i efteråret 2022 fejrede 10-årsjubilæum. Artiklen handler om nogle af de vigtigste sager, som kontoret har behandlet, ligesom den fortæller om de forbedringer af børns rettigheder, som Børnekontoret har været med til at opnå. Derudover rummer beretningen en række nedslag i nogle af de vigtigste sager, som ombudsmanden har beskæftiget sig med i 2022. Be
Gældsstyrelsen har ikke i tilstrækkelig grad fremmet inddrivelse af børne- og underholdsbidrag hos skyldnere i udlandet21.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sidste år klagede en kvinde til ombudsmanden over, at Gældsstyrelsen ikke inddrev de forhøjede børnebidrag, som hendes tidligere ægtefælle – der var bosat i Grønland – skulle betale til deres fælles barn. Sagen fik ombudsmanden til at indlede en undersøgelse af Gældsstyrelsens arbejde med at inddrive danske gældsfordringer i udlandet. Undersøgelsen viser, at styrelsen først i 2022 igen som led i inddrivelsen har anmodet udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelse af børne- og underholdsbidrag fra skyldnere bosiddende i udlandet, og at inddrivelsesopgaven ikke har været prioriteret. Det gælder både de såkaldt forskudsvis udlagte bidrag, hvor pengene bliver udlagt af det offentlige, og de ikke forskudsvis udlagte, som først kommer til udbetaling, når Gældsstyrelsen har inddraget det skyldige beløb hos bidragsyderen. ”Inddrivelsen af børne- og underholdsbidrag har stor betydning for den økonomiske ramme i mange hjem. Det er derfor kritisabelt, at styrelsen i knap fem år generelt ik
Myndigheder skal sikre, at breve til borgerne dateres korrekt14.3.2023 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand har den seneste tid behandlet flere sager, der har haft det fællestræk, at de handlede om dokumenter, der havde fået forkerte datoangivelser. Enten på grund af it-fejl eller menneskelige fejl eller begge dele. Det får ombudsmanden til at understrege, at myndighederne skal sikre korrekt datering af deres breve. Det er afgørende for borgernes rettigheder blandt andet i forhold til høringsfrister, klagefrister og andre tidsfrister. ”Jeg ser desværre løbende sager, hvor dokumenter af den ene eller anden grund har fået forkerte datoangivelser. Jeg minder derfor myndighederne om, at de skal sikre, at deres it-systemer og sagsbehandlingsrutiner understøtter korrekt datering af afgørelser og andre breve, så borgernes rettigheder bliver overholdt”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. De konkrete sager I forbindelse med behandlingen af en klagesag blev ombudsmanden opmærksom på, at datoen i Energistyrelsens partshøringsbreve ændrede sig til den aktuelle dato ved
Vigtigt, at myndigheders vejledning ikke kan opfattes som afgørelser eller bindende tilsagn13.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
En borger klagede til ombudsmanden over, at Vordingborg Kommune havde nedlagt et forbud mod, at han kunne opføre en kvist på sit hus. Borgeren mente, at en sagsbehandler i kommunen under en telefonsamtale tidligere i forløbet havde givet ham et bindende tilsagn om, at han kunne få en byggetilladelse til kvisten. Sagsbehandleren havde under samtalen oplyst bl.a., at den ansøgte kvist umiddelbart kunne godkendes i sagsbehandlerens afdeling, hvis borgeren tilrettede sin ansøgning på en nærmere bestemt måde. Ombudsmanden kunne ikke kritisere kommunens vurdering af, at der ikke under vejledningssamtalen blev givet husejeren et bindende tilsagn om byggetilladelse til kvisten. Han kunne derfor heller ikke kritisere kommunens forbud mod kvisten. Men sagen illustrerer, at det er vigtigt, at myndigheder er opmærksomme på at sikre, at deres vejledning bliver givet på en måde, så borgerne ikke fejlagtigt opfatter myndighedens udtalelser som afgørelser eller et bindende tilsagn, som de kan støtte r
Udtalelse om borgeres muligheder for frivillig indbetaling til Gældsstyrelsen10.3.2023 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der har i pressen været omtale af borgere, der ikke har kunnet betale deres gæld til det offentlige, selv om de prøvede på det. Ombudsmanden har også modtaget klager fra borgere, der har fået deres frivillige indbetalinger til Gældsstyrelsen retur. Dette fik ombudsmanden til af egen drift at indlede en undersøgelse af Gældsstyrelsens behandling af borgere, der ikke gives mulighed for at afvikle deres gæld til det offentlige. Ombudsmandens undersøgelse har vist, at Gældsstyrelsen har en fejlramt gældsmasse, der den 31. november 2022 bestod af cirka 15 millioner fordringer til en samlet nominel værdi på omkring 40 milliarder kroner. Oprydningen i denne gældsmasse er en stor opgave, der har medført, at borgere må vente længe på at blive gældfrie i forhold til det offentlige. I mellemtiden står de registreret som skyldnere i det offentlige system med de konsekvenser, det måtte have for dem. Ifølge dagspressen har borgere på grund af relativt små udeståender haft problemer med at optage lån
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum