Ombudsmanden kritiserer idriftsættelse af nyt våbenregister
7.3.2023 11:00:00 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse
Politiets nye våbenregister blev ikke færdigt inden for den tid, som EU-reglerne krævede. Endvidere satte myndighederne systemet i drift uden at sikre sig, at det var klart. Det gik ud over borgere og virksomheder, der har måttet vente urimeligt længe på at få behandlet deres sager.
Ombudsmanden kritiserer nu disse forhold i en udtalelse om etableringen af det nye våbenregister. Han peger navnlig på, at:
- fristen for implementering af våbendirektiv III blev overskredet med mere end to år
- våbenregisteret blev sat i drift, uden at myndighederne havde sikret, at systemet kunne understøtte sagsbehandlingen og fungerede korrekt
- forholdene i forbindelse med idriftsættelsen af det nye våbenregister førte til urimeligt lange sagsbehandlingstider for de berørte borgere og erhvervsdrivende.
”Udviklingen af myndighedernes løsning for at gennemføre EU’s krav til våbenregistrering kom for sent i gang og blev til sidst så tidspresset, at systemet blev sat i drift, selv om man vidste, at det stadig led af fejl og mangler. Og så står man tilbage med borgere og virksomheder, der ikke kan få deres sager behandlet til tiden. Det har i det hele været en uheldig håndtering og proces”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Sagens forløb
I 2017 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet det såkaldte våbendirektiv III, som krævede en udvidet registrering af bl.a. våbendele. Rigspolitiet konkluderede i 2018, at gennemførelsen af direktivet krævede et helt nyt våbenregister. I januar 2019 påbegyndte Rigspolitiet et it-projekt, og i november 2019 blev opgaven vedrørende udvikling af et nyt våbenregister sendt i udbud. Det var godt en måned, før våbendirektivet skulle være fuldt gennemført.
Efterfølgende orienterede Danmark flere gange EU-Kommissionen om, at det ville tage længere tid at gennemføre våbendirektiv III. I sidste omgang gav EU-Kommissionen Danmark en frist frem til den 18. januar 2022. Hvis systemet ikke var sat i drift på den dag, risikerede Danmark en traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen.
Det viste sig, at manglerne ved it-systemet var så alvorlige, at de helt frem til den 1. november 2022 i betydeligt omfang hindrede behandlingen af våbensagerne.
Siden november 2022 har våbenregisteret ifølge Rigspolitiet fungeret tilfredsstillende. Ved slutningen af året var der dog stadig en ophobning af sager på området. Således havde politiet pr. 15. december 2022 cirka 47.500 verserende våbensager.
Ombudsmanden har bedt Rigspolitiet om senest den 1. september 2023 at give en status for sagsbehandlingen på området ved udgangen af 1. halvår 2023.
Ombudsmanden satte undersøgelsen i værk af egen drift efter et antal klager fra borgere, en henvendelse fra Danmarks Jægerforbund og omtale i medierne af våbenejere, der ikke kunne få behandlet deres sager i det nye våbenregister.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Behov for øget fokus på dialog mellem retspsykiatriske afdelinger og kommuner i forbindelse med udskrivning af patienter6.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand har i 2025 besøgt landets otte retspsykiatriske afdelinger. I sin netop offentliggjorte temarapport sammenfatter ombudsmanden resultaterne af temabesøgene og kommer med en række generelle anbefalinger. Et af de forhold, som ombudsmanden havde fokus på under besøgene, var de retspsykiatriske afdelingers arbejde med at sikre, at patienter med behandlings- og anbringelsesdomme ikke er indlagt i længere tid end nødvendigt. Ombudsmanden konkluderer, at både ledelse og personale generelt har fokus på at sikre, at indlæggelsen ikke udstrækkes længere end nødvendigt, og at overvejelser herom indgår i arbejdet med patienternes behandling. Men ombudsmanden modtog også oplysninger, der indikerede, at der kan være risiko for, at nogle patienter er indlagt i længere tid, end der behandlingsmæssigt er grundlag for. Bl.a. kan forskellige vurderinger af patienternes behov i relation til f.eks. bolig og støtte efter udskrivning og dialogen herom risikere at få betydning for indl
Københavns Kommune handlede ikke med respekt for folkeskolelærers ytringsfrihed4.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune indkaldte en lærer til en tilrettevisningssamtale, efter at hun havde givet et interview til en avisartikel med overskriften ”Lærer fik hjernerystelse og blå mærker efter slag: ’Som at være i en krigszone’”. Interviewet handlede om hendes oplevelse med voldelig elevadfærd på den skole, hvor hun tidligere var ansat, og om hendes perspektiver på elevers adfærdsproblemer mere generelt. Ombudsmanden har undersøgt kommunens håndtering af sagen, herunder omstændighederne omkring tilrettevisningssamtalen. Under samtalen fik hun en tilrettevisning, og hun blev i samme forbindelse bl.a. opfordret til at holde lav profil med hensyn til kontakt med pressen. Kommunen har efterfølgende tilkendegivet, at denne opfordring var yderst beklagelig, hvilket ombudsmanden selvsagt er enig i. Ombudsmanden konkluderer også, at kommunens håndtering ikke skete med respekt for – og anerkendelse af – hendes ytringsfrihed. ”Offentligt ansatte har en nu lovfæstet ret til at gøre brug af deres ytr
Udlændingestyrelsen ændrer praksis i sager om fremmedpas3.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udlændingestyrelsen ændrer praksis i sin behandling af sager om udstedelse af fremmedpas. Ændringen har betydning for bl.a. ansøgninger fra statsborgere fra Belarus. Det sker, efter ombudsmanden har spurgt til praksis. Ændringen betyder, at Udlændingestyrelsen ikke længere automatisk afslår ansøgninger om fremmedpas, når ansøgeren er i besiddelse af et nationalitetspas, hvis gyldighedsperiode overstiger den forventede sagsbehandlingstid. Fremadrettet vil styrelsen behandle ansøgningerne og tage stilling til, om ansøgerne kan tildeles et fremmedpas, når deres nationalitetspas er udløbet, medmindre nationalitetspasset har en gyldighed, der væsentligt overstiger den forventede sagsbehandlingstid. Ombudsmanden er tilfreds med denne ændring. ”Som udgangspunkt er der jo ingen grund til at afslå ansøgninger om fremmedpas fra bl.a. borgere fra Belarus, fordi ansøgeren har et nationalitetspas, hvis nationalitetspasset vil være udløbet – eller tæt på at udløbe – når myndighedens afgørelse foreli
Dokumenter om justitsministers bogprojekt var ikke interne27.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
To journalister bad Justitsministeriet om aktindsigt i dokumenter vedrørende justitsministerens bog ”Der er noget, vi skal tale om.” Justitsministeriet afslog at udlevere en række dokumenter med henvisning til, at der var tale om interne dokumenter i ministeriet, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Det gjaldt bl.a. nogle dokumenter, der var udvekslet mellem justitsministeren og hans særlige rådgiver på den ene side og det almindelige embedsværk på den anden side. I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse af sagen oplyste Justitsministeriet, at justitsministeren havde udarbejdet og udgivet bogen alene i sin egenskab af privatperson og partipolitiker. Ombudsmanden udtaler på den baggrund, at dokumenter, der er udvekslet udelukkende til brug for justitsministerens bogprojekt, efter hans opfattelse ikke kan anses som interne dokumenter. Det skyldes, at justitsministeren – og den særlige rådgiver, når denne bistår ministeren med bogprojektet – ikke kan anses at agere som en del
Ombudsmanden vil se på forholdene for akutanbragte børn og unge23.1.2026 10:02:30 CET | Pressemeddelelse
Børn og unge, der er akut anbragt uden for hjemmet, udgør en sårbar gruppe. De er ofte med kort varsel blevet fjernet fra deres vante omgivelser og ved måske ikke, hvor de skal bo på sigt, hvem der skal tage sig af dem, eller hvor de skal gå i daginstitution eller skole. I 2026 vil ombudsmanden som tema for sine tilsynsbesøg på børneområdet se på de sociale tilbud, som kommunerne anvender, når der er akut behov for at anbringe et barn eller en ung. Ombudsmanden vil både besøge tilbud, der er godkendt af socialtilsynet, og ikke-godkendte tilbud, hvor kommunerne ifølge de nugældende regler må placere et barn eller en ung i op til seks uger. ”Børn og unge, der anbringes akut uden for hjemmet, er i en situation, hvor deres tilværelse ofte vil blive vendt op og ned, og som må anses for både utryg og uvis. I mine tilsyn i år vil jeg undersøge de rammer, som akutanbragte børn og unge befinder sig i, og om de behandles værdigt og hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder”, siger
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum