Ombudsmanden: Forkert at give gymnasieelev en skriftlig advarsel for debatindlæg i avis
Et gymnasium kunne ikke give en skriftlig advarsel til en elev alene på baggrund af et kritisk debatindlæg i et større dansk dagblad om undervisningsniveauet på skolen og de medstuderendes engagement i timerne. Ombudsmanden udtrykker forståelse for, at gymnasiet ikke mente at kunne sidde ytringerne i debatindlægget overhørig, men ytringerne gav ikke i sig selv grundlag for at give en skriftlig advarsel.
”Gymnasierne skal sikre et godt undervisningsmiljø. De kan derfor godt skride ind over for elevers adfærd – også uden for skolen – f.eks. hvis der er tale om mobning. Men ytringsfriheden gælder naturligvis også for gymnasielever. Det gælder ikke mindst i forhold til elevers ytringer som led i den offentlige debat om emner af bred almen interesse som f.eks. uddannelsesområdet. Så befinder vi os i ytringsfrihedens kerneområde, og her skal der tungtvejende grunde til for at fastsætte sanktioner. Det pågældende debatindlæg udgjorde ikke i sig selv sådan en grund,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.
Gymnasieelevens indlæg blev trykt i en større landsdækkende avis mellem jul og nytår i 2019. I indlægget beskrev hun sine medstuderende som ”sløve og ugidelige”, og hun skrev, at de ”sænker og ødelægger undervisningsniveauet så drastisk for os studerende, som går i skole for at lære”. Hun opfordrede ligeledes til at få fjernet ”de luddovne elever og giv plads til os, der går i gymnasiet for at dygtiggøre os”.
Som et eksempel skrev gymnasieeleven om en anden elev på gymnasiet. Den anden elev var ikke omtalt med navn, men flere lærere og elever på gymnasiet vidste ifølge gymnasiet, hvem der var tale om.
Gymnasiets ledelse gav efterfølgende eleven, der havde skrevet indlægget, en skriftlig advarsel for at have overtrådt skolens studie- og ordensregler vedrørende respekt for sine medstuderende og oplyste hende om, at hvis hun overtrådte reglerne igen, ville hun kunne forvente skrappere sanktioner.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet opretholdt i september sidste år gymnasiets advarsel. Den studerende klagede herefter til ombudsmanden.
Ombudsmanden fremhæver i sin udtalelse, at han ikke har taget stilling til, hvorvidt andre forhold vedrørende gymnasieelevens optræden på skolen i sammenhæng med debatindlægget kunne have dannet grundlag for en skriftlig advarsel. Han har alene vurderet, om debatindlægget i sig selv var en af sådan karakter, at det var berettiget at tildele en advarsel.
Fakta
- Efter grundlovens § 77 er enhver berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
- Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 har enhver ret til ytringsfrihed, som dog kan begrænses, hvis dette har hjemmel og er nødvendigt i et demokratisk samfund ud fra en række hensyn, herunder for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder.
- Efter § 43 i lov om gymnasiale institutioner kan institutionens leder fastsætte studie- og ordensregler, som eleverne har pligt til at følge, og institutionens leder kan iværksætte sanktioner over for elever, der ikke følger reglerne. Der kan efter loven fastsættes regler, som omfatter elevernes adfærd i deres fritid, når adfærden har haft direkte indflydelse på god orden på institutionen.
Kontakter
Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden vil følge med i sagsbehandlingstiderne i sager om børnebidrag8.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil i den kommende tid følge med i udviklingen i Familieretshusets sagsbehandlingstider i de sager, der handler om bidrag til forsørgelse af børn. Det udtaler han efter at have gennemført en undersøgelse af området. Undersøgelsen viser, at den tid, Familieretshuset i gennemsnit brugte på at behandle børnebidragssager, steg fra 9 til 17,6 uger fra 2023 til 2024. Og i første kvartal af 2025 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 15 uger. Derudover har et større antal familier måttet vente et år eller længere på at få afgjort deres sager. ”Det betragter jeg som meget beklageligt. Sager med børnebidrag handler helt grundlæggende om, hvordan økonomien skal hænge sammen i hverdagen for forældre med børn, og her bør myndighederne bestræbe sig på at behandle sagerne hurtigst muligt”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden vil bede Familieretshuset om en status for sagsbehandlingstiderne om et år, så han kan sikre sig, at myndighedens planlagte t
Ombudsmanden vil henstille fri proces i sag om aktindsigt i anklageskrifter mod tidligere FE-chef og tidligere forsvarsminister21.8.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil være indstillet på at henstille fri proces til, at en journalist ved domstolene kan få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt journalisten kan få fuld aktindsigt i anklageskrifterne mod en tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og en tidligere forsvarsminister. Journalisten søgte aktindsigt i anklageskrifterne hos Statsadvokaten i Viborg. Det skete med henvisning til, at Højesteret i to kendelser af 27. oktober 2023 havde anført, at anklageskrifterne mod de tiltalte (uden bilag) kunne oplæses for åbne døre under hovedforhandlingerne af straffesagerne. Statsadvokaten og Rigsadvokaten afslog at give fuld indsigt i anklageskrifterne. Myndighederne mente dels, at retsplejelovens § 41 f, stk. 2, om udlevering af anklageskrifter til redaktionelle formål ikke fandt anvendelse, idet anklageskrifterne var tilbagekaldt og påtale opgivet, og dels at Højesterets kendelser ikke indebar, at der skulle gives fuld meroffentlighed efter retsplejelovens § 41 h i anklageskrifterne.
Ombudsmanden gennemfører tilsyn med detentioner og anstalter i Grønland18.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af august og starten af september besøger et tilsynshold fra Folketingets Ombudsmand en række anstalter, politistationer og kommunefogeder i Grønland. Her vil tilsynsholdet undersøge forholdene for dem, der frihedsberøves på stederne. I anstalterne vil ombudsmandens tilsynshold bl.a. undersøge anstalternes brug af magtanvendelse og indgreb, herunder isolation og disciplinære foranstaltninger. Herudover vil ombudsmanden have fokus på de sundhedsmæssige forhold for de indsatte og deres mulighed for at arbejde og uddanne sig. Ombudsmandens besøgshold vil under besøgene i anstalterne tale med både ledelsen, personalet og de indsatte. I detentionerne vil tilsynet have særligt fokus på de sikkerhedsmæssige forhold for dem, der bliver indsat i detentionerne. Tilsyn er en kerneopgave Tilsynene i Grønland sker som led i ombudsmandens almindelige tilsynsvirksomhed, der skal forebygge nedværdigende behandling af mennesker, der er frihedsberøvet. ”Det er en af ombudsmandens kerneopgav
Dømte seksualforbrydere må vente for længe på behandling1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En person, der er dømt for visse seksualforbrydelser, skal som udgangspunkt indledningsvist afsone i Herstedvester Fængsels visitations- og observationsafdeling. Her skal det afklares, om den dømte har behov for – og er motiveret for – f.eks. sexologisk behandling. Der er imidlertid lang ventetid på overførsel til afdelingen, og en stor del af de dømte har afsonet en relativt stor del af deres straf, før de kommer til visitationsafdelingen. Det betyder, at formålet med visitationsordningen vil kunne være forspildt, fordi de indsatte så ikke kan nå at få tilbud om behandling eller kan drage nytte af den. Den lange ventetid kan også have betydning for de dømtes udgangsforløb og i sidste ende deres mulighed for prøveløsladelse. ”En lang ventetid på overførsel af dømte seksualforbrydere til visitationsordningen kan betyde, at der er dømte seksualforbrydere, der ikke får den relevante sexologiske eller psykiatriske behandling, mens de afsoner. Både af hensyn til samfundet og den enkelte ind
Delvis lukkede døgninstitutioner bør sikre et bedre kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt26.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets syv delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge bør gøre mere for at sikre, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt på disse institutioner. Det fremgår af ombudsmandens nye temarapport på børneområdet efter at have gennemført tilsyn på landets syv delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. De særlige regler omfatter bl.a. adgang til at tilbageholde børnene og de unge ved, at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. ”Fysisk fastholdelse og tilbageholdelse er voldsomme indgreb i forhold til børn og unge. Derfor er det vigtigt, at institutionerne sikrer, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved sådanne indgreb”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Skal informere om rettigheder Ombudsmanden peger i rapporten og
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum