Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden: Forkert at give gymnasieelev en skriftlig advarsel for debatindlæg i avis

Del

Et gymnasium kunne ikke give en skriftlig advarsel til en elev alene på baggrund af et kritisk debatindlæg i et større dansk dagblad om undervisningsniveauet på skolen og de medstuderendes engagement i timerne. Ombudsmanden udtrykker forståelse for, at gymnasiet ikke mente at kunne sidde ytringerne i debatindlægget overhørig, men ytringerne gav ikke i sig selv grundlag for at give en skriftlig advarsel.

”Gymnasierne skal sikre et godt undervisningsmiljø. De kan derfor godt skride ind over for elevers adfærd – også uden for skolen – f.eks. hvis der er tale om mobning. Men ytringsfriheden gælder naturligvis også for gymnasielever. Det gælder ikke mindst i forhold til elevers ytringer som led i den offentlige debat om emner af bred almen interesse som f.eks. uddannelsesområdet. Så befinder vi os i ytringsfrihedens kerneområde, og her skal der tungtvejende grunde til for at fastsætte sanktioner. Det pågældende debatindlæg udgjorde ikke i sig selv sådan en grund,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Gymnasieelevens indlæg blev trykt i en større landsdækkende avis mellem jul og nytår i 2019. I indlægget beskrev hun sine medstuderende som ”sløve og ugidelige”, og hun skrev, at de ”sænker og ødelægger undervisningsniveauet så drastisk for os studerende, som går i skole for at lære”. Hun opfordrede ligeledes til at få fjernet ”de luddovne elever og giv plads til os, der går i gymnasiet for at dygtiggøre os”.

Som et eksempel skrev gymnasieeleven om en anden elev på gymnasiet. Den anden elev var ikke omtalt med navn, men flere lærere og elever på gymnasiet vidste ifølge gymnasiet, hvem der var tale om.

Gymnasiets ledelse gav efterfølgende eleven, der havde skrevet indlægget, en skriftlig advarsel for at have overtrådt skolens studie- og ordensregler vedrørende respekt for sine medstuderende og oplyste hende om, at hvis hun overtrådte reglerne igen, ville hun kunne forvente skrappere sanktioner.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet opretholdt i september sidste år gymnasiets advarsel. Den studerende klagede herefter til ombudsmanden.

Ombudsmanden fremhæver i sin udtalelse, at han ikke har taget stilling til, hvorvidt andre forhold vedrørende gymnasieelevens optræden på skolen i sammenhæng med debatindlægget kunne have dannet grundlag for en skriftlig advarsel. Han har alene vurderet, om debatindlægget i sig selv var en af sådan karakter, at det var berettiget at tildele en advarsel.

Læs ombudsmandens udtalelse.

Fakta

  • Efter grundlovens § 77 er enhver berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
  • Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 har enhver ret til ytringsfrihed, som dog kan begrænses, hvis dette har hjemmel og er nødvendigt i et demokratisk samfund ud fra en række hensyn, herunder for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder.
  • Efter § 43 i lov om gymnasiale institutioner kan institutionens leder fastsætte studie- og ordensregler, som eleverne har pligt til at følge, og institutionens leder kan iværksætte sanktioner over for elever, der ikke følger reglerne. Der kan efter loven fastsættes regler, som omfatter elevernes adfærd i deres fritid, når adfærden har haft direkte indflydelse på god orden på institutionen.

Kontakter

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skattemyndigheder bør fortsat have fokus på at være tilgængelige på telefonen16.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

I perioden omkring offentliggørelsen af årsopgørelsen i foråret 2025 besvarede Skattestyrelsen lidt over 430.000 opkald, mens cirka 1,7 millioner opkald blev afvist uden at komme igennem eller i kø. Og i den travleste uge – uge 13, hvor der blev åbnet for årsopgørelsen – besvarede Skattestyrelsen cirka 48.000 opkald, mens cirka 412.000 opkald blev afvist. Det er oplyst i forbindelse med en ny undersøgelse fra ombudsmanden af Skattestyrelsens telefonbetjening i årsopgørelsesperioden i 2025. Undersøgelsen har også omfattet Vurderingsstyrelsens og Gældsstyrelsens telefonbetjening fra marts til juni 2025. Her blev cirka 12.000 opkald til Vurderingsstyrelsen afvist, mens knap 106.000 opkald til Gældsstyrelsen blev afvist. De mange afviste telefonopkald får ombudsmanden til at udtale, at styrelserne fortsat bør have fokus på at indrette sig, så de er tilgængelige for telefoniske henvendelser – ikke mindst i spidsbelastningsperioder, hvor mange borgere ønsker vejledning. ”Selv om styrelserne

Udlændingestyrelsen bruger over et år på at behandle klager på visumområdet2.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

Når en udenlandsk borger klager til Udlændingestyrelsen over at have fået afslag på visum til et kortvarigt ophold i Danmark, er sagsbehandlingstiden så lang, at en del klagere frafalder klagen eller ansøger om visum på ny i stedet for at afvente klagesagen. En netop afsluttet undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser, at styrelsen i 1. halvår 2025 i gennemsnit brugte 15-16 måneder på at behandle en klagesag over afslag på visum. ”En sagsbehandlingstid på et år eller mere er efter min opfattelse alt for lang i sager af denne karakter. Der er samtidig en risiko for, at klageadgangen i praksis mister sin betydning, fordi Udlændingestyrelsens afgørelse kommer så sent, at den ikke længere har nogen reel værdi for den klagende part”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmandens undersøgelse viser også, at myndighedernes sagsbehandlingstid er steget siden starten af 2024, hvor Udlændingestyrelsen i gennemsnit brugte cirka 9 måneder på at afgøre klagesagerne.

Det Psykiatriske Patientklagenævn har kritisabel sagsbehandlingstid i sager om tvang17.11.2025 13:03:21 CET | Pressemeddelelse

Når der bliver truffet beslutning om at tvangsindlægge eller tvangstilbageholde en patient i psykiatrien, har patienten i overensstemmelse med grundlovens § 71, stk. 6, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 4, en særlig adgang til enkel, effektiv og hurtig domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen. Denne adgang til domstolsprøvelse gælder, når patienten har fået sin klage behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Det er forudsat i forarbejderne til psykiatriloven, at klagesagen som udgangspunkt skal være afgjort inden for 14 dage. En undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser imidlertid, at de klagesager, der blev afsluttet i første kvartal af 2025, havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 212,8 dage (ca. syv måneder). Og mere end 95 pct. af de klagesager, der blev afsluttet i 2024 og første kvartal af 2025, blev afsluttet mere end 14 dage efter klagens modtagelse, selv om det ifølge forarbejderne til loven kun undtagelsesvist bør være tilfældet. ”Bor

Kritisabelt at politiet satte behandling af våbensager i bero i næsten tre år5.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Politiet lod en række våbensager ligge stille i næsten tre år, mens man overvejede, om man kunne indhente oplysninger fra en særlig database for at kunne behandle sagerne. Det finder ombudsmanden kritisabelt. ”Jeg kan bestemt forstå, at politiet har brug for at sikre, at personer, som ikke skal have adgang til våben, heller ikke får det. Men borgerne har krav på, at myndighederne træffer afgørelse inden for rimelig tid. Og det er ikke sket i dette tilfælde”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Særlig database I 2021 stillede Politiets Administrative Center (PAC) en række våbensager i bero for at afvente en afklaring af, om der skulle anvendes oplysninger fra en database med særligt følsomme oplysninger – den såkaldte Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED). Oplysningerne skulle bruges til at vurdere, om det var betænkeligt at meddele våbentilladelse. Først i efteråret 2024 fandt Rigspolitiet og PAC en fremgangsmåde til at behandle sagerne. Rigspolitiet har

Ministerier udleverer materiale om Irak og Afghanistan og en tale fra uddeling af Cavlingprisen efter henvendelser fra ombudsmanden10.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Statsministeriet og Kulturministeriet har som led i meroffentlighed udleveret en række dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan samt kulturministerens tale fra uddeling af Cavlingprisen. Det er sket efter henvendelser fra ombudsmanden, som har givet de to ministerier anledning til at revurdere deres tidligere afslag på aktindsigt. Dokumenter fra 2000’erne Statsministeriet har udleveret yderligere dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan til en borger. Det drejer sig bl.a. om talepunkter til statsministeren, baggrundsoplysninger og diplomatiske briefinger fra navnlig 2000’erne, herunder i forbindelse med den daværende statsministers besøg på Camp David i USA i 2006. I forbindelse med behandling af borgerens aktindsigt havde Statsministeriet i sin oprindelige afgørelse undtaget en række dokumenter under henvisning til bl.a. ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24. Efter denne bestemmelse kan dokumenter og oplysninger, der er udvekslet mellem forskellige myndig

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye