Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden: Forkert at give gymnasieelev en skriftlig advarsel for debatindlæg i avis

Del

Et gymnasium kunne ikke give en skriftlig advarsel til en elev alene på baggrund af et kritisk debatindlæg i et større dansk dagblad om undervisningsniveauet på skolen og de medstuderendes engagement i timerne. Ombudsmanden udtrykker forståelse for, at gymnasiet ikke mente at kunne sidde ytringerne i debatindlægget overhørig, men ytringerne gav ikke i sig selv grundlag for at give en skriftlig advarsel.

”Gymnasierne skal sikre et godt undervisningsmiljø. De kan derfor godt skride ind over for elevers adfærd – også uden for skolen – f.eks. hvis der er tale om mobning. Men ytringsfriheden gælder naturligvis også for gymnasielever. Det gælder ikke mindst i forhold til elevers ytringer som led i den offentlige debat om emner af bred almen interesse som f.eks. uddannelsesområdet. Så befinder vi os i ytringsfrihedens kerneområde, og her skal der tungtvejende grunde til for at fastsætte sanktioner. Det pågældende debatindlæg udgjorde ikke i sig selv sådan en grund,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Gymnasieelevens indlæg blev trykt i en større landsdækkende avis mellem jul og nytår i 2019. I indlægget beskrev hun sine medstuderende som ”sløve og ugidelige”, og hun skrev, at de ”sænker og ødelægger undervisningsniveauet så drastisk for os studerende, som går i skole for at lære”. Hun opfordrede ligeledes til at få fjernet ”de luddovne elever og giv plads til os, der går i gymnasiet for at dygtiggøre os”.

Som et eksempel skrev gymnasieeleven om en anden elev på gymnasiet. Den anden elev var ikke omtalt med navn, men flere lærere og elever på gymnasiet vidste ifølge gymnasiet, hvem der var tale om.

Gymnasiets ledelse gav efterfølgende eleven, der havde skrevet indlægget, en skriftlig advarsel for at have overtrådt skolens studie- og ordensregler vedrørende respekt for sine medstuderende og oplyste hende om, at hvis hun overtrådte reglerne igen, ville hun kunne forvente skrappere sanktioner.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet opretholdt i september sidste år gymnasiets advarsel. Den studerende klagede herefter til ombudsmanden.

Ombudsmanden fremhæver i sin udtalelse, at han ikke har taget stilling til, hvorvidt andre forhold vedrørende gymnasieelevens optræden på skolen i sammenhæng med debatindlægget kunne have dannet grundlag for en skriftlig advarsel. Han har alene vurderet, om debatindlægget i sig selv var en af sådan karakter, at det var berettiget at tildele en advarsel.

Læs ombudsmandens udtalelse.

Fakta

  • Efter grundlovens § 77 er enhver berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
  • Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 har enhver ret til ytringsfrihed, som dog kan begrænses, hvis dette har hjemmel og er nødvendigt i et demokratisk samfund ud fra en række hensyn, herunder for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder.
  • Efter § 43 i lov om gymnasiale institutioner kan institutionens leder fastsætte studie- og ordensregler, som eleverne har pligt til at følge, og institutionens leder kan iværksætte sanktioner over for elever, der ikke følger reglerne. Der kan efter loven fastsættes regler, som omfatter elevernes adfærd i deres fritid, når adfærden har haft direkte indflydelse på god orden på institutionen.

Kontakter

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Temarapport om børn og unge i sikrede døgninstitutioner14.7.2022 13:57:05 CEST | Pressemeddelelse

I 2021 aflagde Ombudsmandens Børnekontor tilsynsbesøg på landets otte sikrede døgninstitutioner. Tilsynene havde særligt fokus på brugen af fysisk magt, isolation, undersøgelser af personer og opholdsrum samt rusmiddeltest. Besøgene viste, at institutionerne generelt var reflekterende i forhold til brugen af fysisk magt og andre indgreb over for de anbragte børn og unge, og at der var fokus på at håndtere konflikter pædagogisk og dialogbaseret. Besøgene viste samtidig, at de sikrede institutioner fortsat ikke er gode nok til at overholde fristerne for at registrere og indberette magtanvendelser, samt at der stadig er behov for et større fokus på, at indberetningerne er fyldestgørende. ”Sikrede døgninstitutioner har mulighed for at bruge indgribende foranstaltninger over for børnene og de unge. Samtidig er der indført regler om indberetning og dokumentation af magtanvendelser af hensyn til børnenes og de unges retssikkerhed. Det er på den baggrund centralt, at institutionerne har fokus

Ombudsmanden: Behov for fokus på at overholde reglerne om tvang i psykiatrien6.7.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden undersøgte i 2021 brugen af tvang og ulovbestemte indgreb i forbindelse med tilsynsbesøg på 10 psykiatriske afdelinger. Undersøgelsen viste, at der er behov for et fortsat fokus på at forebygge og nedbringe brugen af tvang og på at sikre, at de retlige rammer for brugen af tvang og ulovbestemte indgreb overholdes. ”At blive udsat for tvang kan være meget indgribende. Tvang må kun anvendes, når det er absolut nødvendigt. Alle involverede bør have fokus på at sikre patientens rettigheder,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, og understreger: ”Derfor er det også vigtigt at kende reglerne og sørge for at dokumentere, at de faktisk er overholdt”. Under besøgene undersøgte ombudsmandens besøgshold eksempler på indgreb, som ikke har hjemmel i psykiatriloven, og som derfor kun kan iværksætte med patientens samtykke. På baggrund af denne del af undersøgelsen anbefaler ombudsmanden, at der ikke foretages ulovbestemte indgreb uden et samtykke, som er indhentet og dokumentere

Temarapport om børn og unge i sikrede døgninstitutioner4.7.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I 2021 aflagde Ombudsmandens Børnekontor tilsynsbesøg på landets otte sikrede døgninstitutioner. Tilsynene havde særligt fokus på brugen af fysisk magt, isolation, undersøgelser af personer og opholdsrum samt rusmiddeltest. Besøgene viste, at institutionerne generelt var reflekterende i forhold til brugen af fysisk magt og andre indgreb over for de anbragte børn og unge, og at der var fokus på at håndtere konflikter pædagogisk og dialogbaseret. Besøgene viste samtidig, at de sikrede institutioner fortsat ikke er gode nok til at overholde fristerne for at registrere og indberette magtanvendelser, samt at der stadig er behov for et større fokus på, at indberetningerne er fyldestgørende. ”Sikrede døgninstitutioner har mulighed for at bruge indgribende foranstaltninger over for børnene og de unge. Samtidig er der indført regler om indberetning og dokumentation af magtanvendelser af hensyn til børnenes og de unges retssikkerhed. Det er på den baggrund centralt, at institutionerne har fokus

Ombudsmanden orienterer Folketinget om bekymrende sagsbehandlingstider i aktindsigtssager hos sundhedsmyndighederne23.6.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har fulgt udviklingen i sagsbehandlingstiderne på aktindsigtsområdet i Sundhedsministeriet, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed under COVID-19 epidemien. Den seneste status fra Sundhedsministeriet for 2. halvår 2021 viser, at myndighederne – og især ministeriet og Statens Serum Institut – fortsat har haft store udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne i offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. ”Sundhedsmyndighedernes lange sagsbehandlingstider i aktindsigtssager betyder i praksis, at nogle sager bliver behandlet så sent, at bl.a. mediernes mulighed for at overvåge og formidle aktuelle problemstillinger er reelt udfordret. Derfor finder jeg situationen så bekymrende, at jeg har valgt at orientere Folketinget om situationen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Af den seneste status fra myndighederne fremgår det, at Sundhedsministeriet ved årsskiftet havde 125 verserende aktindsigtssager med en gennemsnitlig foreløbig

Begrænsninger i en myndigheds it-system retfærdiggør ikke, at breve til forældre sendes til mindreårige børn22.6.2022 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Region Sjælland skriver til forældre med information om behandling af mindreårige børn, sker det ofte i breve, som adresseres til barnet og ikke til forældrene. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget. ”Det er efter min opfattelse ikke en lovlig fremgangsmåde at sende breve, der er tiltænkt forældrene, til mindreårige – det gælder, uanset hvordan Sundhedsplatformen er indrettet. I øvrigt kan fremgangsmåden indebære, at barnet sættes i en sårbar position ved direkte at få tilsendt – måske alvorlig – information, som det kan være svært for barnet at forstå eller håndtere uden nødvendigvis at have umiddelbar adgang til støtte fra en voksen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Sundhedsplatformen kan ikke automatisk sende breve til forældrene Region Sjællands fremgangsmåde hænger sammen med, at Sundhedsplatformen ikke har en automatiseret teknisk løsning til at generere breve til forældrene. Derfor kræver det manuelle sagsgange, hvis regionen skal skrive til

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum