Ombudsmanden: Forkert at give gymnasieelev en skriftlig advarsel for debatindlæg i avis
15.12.2021 11:05:00 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse
Et gymnasium kunne ikke give en skriftlig advarsel til en elev alene på baggrund af et kritisk debatindlæg i et større dansk dagblad om undervisningsniveauet på skolen og de medstuderendes engagement i timerne. Ombudsmanden udtrykker forståelse for, at gymnasiet ikke mente at kunne sidde ytringerne i debatindlægget overhørig, men ytringerne gav ikke i sig selv grundlag for at give en skriftlig advarsel.
”Gymnasierne skal sikre et godt undervisningsmiljø. De kan derfor godt skride ind over for elevers adfærd – også uden for skolen – f.eks. hvis der er tale om mobning. Men ytringsfriheden gælder naturligvis også for gymnasielever. Det gælder ikke mindst i forhold til elevers ytringer som led i den offentlige debat om emner af bred almen interesse som f.eks. uddannelsesområdet. Så befinder vi os i ytringsfrihedens kerneområde, og her skal der tungtvejende grunde til for at fastsætte sanktioner. Det pågældende debatindlæg udgjorde ikke i sig selv sådan en grund,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.
Gymnasieelevens indlæg blev trykt i en større landsdækkende avis mellem jul og nytår i 2019. I indlægget beskrev hun sine medstuderende som ”sløve og ugidelige”, og hun skrev, at de ”sænker og ødelægger undervisningsniveauet så drastisk for os studerende, som går i skole for at lære”. Hun opfordrede ligeledes til at få fjernet ”de luddovne elever og giv plads til os, der går i gymnasiet for at dygtiggøre os”.
Som et eksempel skrev gymnasieeleven om en anden elev på gymnasiet. Den anden elev var ikke omtalt med navn, men flere lærere og elever på gymnasiet vidste ifølge gymnasiet, hvem der var tale om.
Gymnasiets ledelse gav efterfølgende eleven, der havde skrevet indlægget, en skriftlig advarsel for at have overtrådt skolens studie- og ordensregler vedrørende respekt for sine medstuderende og oplyste hende om, at hvis hun overtrådte reglerne igen, ville hun kunne forvente skrappere sanktioner.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet opretholdt i september sidste år gymnasiets advarsel. Den studerende klagede herefter til ombudsmanden.
Ombudsmanden fremhæver i sin udtalelse, at han ikke har taget stilling til, hvorvidt andre forhold vedrørende gymnasieelevens optræden på skolen i sammenhæng med debatindlægget kunne have dannet grundlag for en skriftlig advarsel. Han har alene vurderet, om debatindlægget i sig selv var en af sådan karakter, at det var berettiget at tildele en advarsel.
Fakta
- Efter grundlovens § 77 er enhver berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
- Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 har enhver ret til ytringsfrihed, som dog kan begrænses, hvis dette har hjemmel og er nødvendigt i et demokratisk samfund ud fra en række hensyn, herunder for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder.
- Efter § 43 i lov om gymnasiale institutioner kan institutionens leder fastsætte studie- og ordensregler, som eleverne har pligt til at følge, og institutionens leder kan iværksætte sanktioner over for elever, der ikke følger reglerne. Der kan efter loven fastsættes regler, som omfatter elevernes adfærd i deres fritid, når adfærden har haft direkte indflydelse på god orden på institutionen.
Kontakter
Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Behov for øget fokus på dialog mellem retspsykiatriske afdelinger og kommuner i forbindelse med udskrivning af patienter6.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand har i 2025 besøgt landets otte retspsykiatriske afdelinger. I sin netop offentliggjorte temarapport sammenfatter ombudsmanden resultaterne af temabesøgene og kommer med en række generelle anbefalinger. Et af de forhold, som ombudsmanden havde fokus på under besøgene, var de retspsykiatriske afdelingers arbejde med at sikre, at patienter med behandlings- og anbringelsesdomme ikke er indlagt i længere tid end nødvendigt. Ombudsmanden konkluderer, at både ledelse og personale generelt har fokus på at sikre, at indlæggelsen ikke udstrækkes længere end nødvendigt, og at overvejelser herom indgår i arbejdet med patienternes behandling. Men ombudsmanden modtog også oplysninger, der indikerede, at der kan være risiko for, at nogle patienter er indlagt i længere tid, end der behandlingsmæssigt er grundlag for. Bl.a. kan forskellige vurderinger af patienternes behov i relation til f.eks. bolig og støtte efter udskrivning og dialogen herom risikere at få betydning for indl
Københavns Kommune handlede ikke med respekt for folkeskolelærers ytringsfrihed4.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune indkaldte en lærer til en tilrettevisningssamtale, efter at hun havde givet et interview til en avisartikel med overskriften ”Lærer fik hjernerystelse og blå mærker efter slag: ’Som at være i en krigszone’”. Interviewet handlede om hendes oplevelse med voldelig elevadfærd på den skole, hvor hun tidligere var ansat, og om hendes perspektiver på elevers adfærdsproblemer mere generelt. Ombudsmanden har undersøgt kommunens håndtering af sagen, herunder omstændighederne omkring tilrettevisningssamtalen. Under samtalen fik hun en tilrettevisning, og hun blev i samme forbindelse bl.a. opfordret til at holde lav profil med hensyn til kontakt med pressen. Kommunen har efterfølgende tilkendegivet, at denne opfordring var yderst beklagelig, hvilket ombudsmanden selvsagt er enig i. Ombudsmanden konkluderer også, at kommunens håndtering ikke skete med respekt for – og anerkendelse af – hendes ytringsfrihed. ”Offentligt ansatte har en nu lovfæstet ret til at gøre brug af deres ytr
Udlændingestyrelsen ændrer praksis i sager om fremmedpas3.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udlændingestyrelsen ændrer praksis i sin behandling af sager om udstedelse af fremmedpas. Ændringen har betydning for bl.a. ansøgninger fra statsborgere fra Belarus. Det sker, efter ombudsmanden har spurgt til praksis. Ændringen betyder, at Udlændingestyrelsen ikke længere automatisk afslår ansøgninger om fremmedpas, når ansøgeren er i besiddelse af et nationalitetspas, hvis gyldighedsperiode overstiger den forventede sagsbehandlingstid. Fremadrettet vil styrelsen behandle ansøgningerne og tage stilling til, om ansøgerne kan tildeles et fremmedpas, når deres nationalitetspas er udløbet, medmindre nationalitetspasset har en gyldighed, der væsentligt overstiger den forventede sagsbehandlingstid. Ombudsmanden er tilfreds med denne ændring. ”Som udgangspunkt er der jo ingen grund til at afslå ansøgninger om fremmedpas fra bl.a. borgere fra Belarus, fordi ansøgeren har et nationalitetspas, hvis nationalitetspasset vil være udløbet – eller tæt på at udløbe – når myndighedens afgørelse foreli
Dokumenter om justitsministers bogprojekt var ikke interne27.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
To journalister bad Justitsministeriet om aktindsigt i dokumenter vedrørende justitsministerens bog ”Der er noget, vi skal tale om.” Justitsministeriet afslog at udlevere en række dokumenter med henvisning til, at der var tale om interne dokumenter i ministeriet, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Det gjaldt bl.a. nogle dokumenter, der var udvekslet mellem justitsministeren og hans særlige rådgiver på den ene side og det almindelige embedsværk på den anden side. I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse af sagen oplyste Justitsministeriet, at justitsministeren havde udarbejdet og udgivet bogen alene i sin egenskab af privatperson og partipolitiker. Ombudsmanden udtaler på den baggrund, at dokumenter, der er udvekslet udelukkende til brug for justitsministerens bogprojekt, efter hans opfattelse ikke kan anses som interne dokumenter. Det skyldes, at justitsministeren – og den særlige rådgiver, når denne bistår ministeren med bogprojektet – ikke kan anses at agere som en del
Ombudsmanden vil se på forholdene for akutanbragte børn og unge23.1.2026 10:02:30 CET | Pressemeddelelse
Børn og unge, der er akut anbragt uden for hjemmet, udgør en sårbar gruppe. De er ofte med kort varsel blevet fjernet fra deres vante omgivelser og ved måske ikke, hvor de skal bo på sigt, hvem der skal tage sig af dem, eller hvor de skal gå i daginstitution eller skole. I 2026 vil ombudsmanden som tema for sine tilsynsbesøg på børneområdet se på de sociale tilbud, som kommunerne anvender, når der er akut behov for at anbringe et barn eller en ung. Ombudsmanden vil både besøge tilbud, der er godkendt af socialtilsynet, og ikke-godkendte tilbud, hvor kommunerne ifølge de nugældende regler må placere et barn eller en ung i op til seks uger. ”Børn og unge, der anbringes akut uden for hjemmet, er i en situation, hvor deres tilværelse ofte vil blive vendt op og ned, og som må anses for både utryg og uvis. I mine tilsyn i år vil jeg undersøge de rammer, som akutanbragte børn og unge befinder sig i, og om de behandles værdigt og hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder”, siger
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum