Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden: Forkert at give gymnasieelev en skriftlig advarsel for debatindlæg i avis

Del

Et gymnasium kunne ikke give en skriftlig advarsel til en elev alene på baggrund af et kritisk debatindlæg i et større dansk dagblad om undervisningsniveauet på skolen og de medstuderendes engagement i timerne. Ombudsmanden udtrykker forståelse for, at gymnasiet ikke mente at kunne sidde ytringerne i debatindlægget overhørig, men ytringerne gav ikke i sig selv grundlag for at give en skriftlig advarsel.

”Gymnasierne skal sikre et godt undervisningsmiljø. De kan derfor godt skride ind over for elevers adfærd – også uden for skolen – f.eks. hvis der er tale om mobning. Men ytringsfriheden gælder naturligvis også for gymnasielever. Det gælder ikke mindst i forhold til elevers ytringer som led i den offentlige debat om emner af bred almen interesse som f.eks. uddannelsesområdet. Så befinder vi os i ytringsfrihedens kerneområde, og her skal der tungtvejende grunde til for at fastsætte sanktioner. Det pågældende debatindlæg udgjorde ikke i sig selv sådan en grund,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Gymnasieelevens indlæg blev trykt i en større landsdækkende avis mellem jul og nytår i 2019. I indlægget beskrev hun sine medstuderende som ”sløve og ugidelige”, og hun skrev, at de ”sænker og ødelægger undervisningsniveauet så drastisk for os studerende, som går i skole for at lære”. Hun opfordrede ligeledes til at få fjernet ”de luddovne elever og giv plads til os, der går i gymnasiet for at dygtiggøre os”.

Som et eksempel skrev gymnasieeleven om en anden elev på gymnasiet. Den anden elev var ikke omtalt med navn, men flere lærere og elever på gymnasiet vidste ifølge gymnasiet, hvem der var tale om.

Gymnasiets ledelse gav efterfølgende eleven, der havde skrevet indlægget, en skriftlig advarsel for at have overtrådt skolens studie- og ordensregler vedrørende respekt for sine medstuderende og oplyste hende om, at hvis hun overtrådte reglerne igen, ville hun kunne forvente skrappere sanktioner.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet opretholdt i september sidste år gymnasiets advarsel. Den studerende klagede herefter til ombudsmanden.

Ombudsmanden fremhæver i sin udtalelse, at han ikke har taget stilling til, hvorvidt andre forhold vedrørende gymnasieelevens optræden på skolen i sammenhæng med debatindlægget kunne have dannet grundlag for en skriftlig advarsel. Han har alene vurderet, om debatindlægget i sig selv var en af sådan karakter, at det var berettiget at tildele en advarsel.

Læs ombudsmandens udtalelse.

Fakta

  • Efter grundlovens § 77 er enhver berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
  • Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 har enhver ret til ytringsfrihed, som dog kan begrænses, hvis dette har hjemmel og er nødvendigt i et demokratisk samfund ud fra en række hensyn, herunder for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder.
  • Efter § 43 i lov om gymnasiale institutioner kan institutionens leder fastsætte studie- og ordensregler, som eleverne har pligt til at følge, og institutionens leder kan iværksætte sanktioner over for elever, der ikke følger reglerne. Der kan efter loven fastsættes regler, som omfatter elevernes adfærd i deres fritid, når adfærden har haft direkte indflydelse på god orden på institutionen.

Kontakter

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Retten til bisidder ved børnesagkyndige undersøgelser bliver nu understreget24.1.2022 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Når man som forælder skal gennemgå en børnesagkyndig undersøgelse i forbindelse med en sag i Familieretshuset, har man som udgangspunkt ret til at have en bisidder med. Familieretshuset har nu efter henvendelser fra ombudsmanden taget initiativ til at sikre, at de psykologer, der foretager undersøgelserne, er opmærksomme på denne ret. Sagen udspringer af klager til ombudsmanden over manglende mulighed for at benytte en bisidder, idet Familieretshuset ikke forholdt sig til tilfælde, hvor en psykolog nægtede parterne at have en bisidder med ved en børnesagkyndig undersøgelse. Efter henvendelse fra ombudsmanden svarede Familieretshuset i december 2021, at det i et nyhedsbrev til de selvstændige psykologer vil henlede opmærksomheden på retten til bisidder, og at Familieretshuset vil følge op på emnet i foråret 2022 under erfaringsudvekslingsmøder med psykologerne. Familieretshuset oplyste endvidere, at standardkontrakten med psykologerne var blevet tilrettet således, at retten til bisidder

Ombudsmandens Børnekontor gennemfører tilsyn på mindre private opholdssteder for unge i 202221.1.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmandens Børnekontor vil i løbet af 2022 besøge en række mindre private opholdssteder for unge. Tilsynene vil især rette sig mod opholdssteder, hvor der bor unge med alkohol- og stofmisbrug, selvskadende adfærd eller lignende alvorlige problemer. Det sker bl.a. for at opnå viden om, hvordan opholdsstederne håndterer de særlige udfordringer, som disse unge har. Der vil i forbindelse med tilsynsbesøgene være fokus på, om stederne har viden, herunder retningslinjer, om forebyggelse og håndtering af alkohol- og stofmisbrug og selvskadende adfærd. Da anbragte unge med denne form for udfordringer, vil kunne være særligt sårbare over for udnyttelse af bl.a. seksuel karakter, vil der også være fokus på stedernes viden om forebyggelse og håndtering af seksuelle overgreb. ”Unge med alkohol- og stofmisbrug er en særligt udsat gruppe, der kan have brug for anden hjælp end en almindelig pædagogisk indsats for at komme videre i livet. Det er derfor vigtigt, at opholdsstederne også er opmærksomm

Afslag på aktindsigt var berettiget, men myndighederne burde have undersøgt risikoen for chikane mv. bedre17.12.2021 11:05:00 CET | Pressemeddelelse

En journalist bad Rigspolitiet om aktindsigt i navnet på en læge, der har lavet en lægefaglig vurdering af en magtanvendelsesmetode, som politiet kan bruge i forbindelse med udsendelser af udlændinge. Rigspolitiet og Justitsministeriet afviste at udlevere lægens navn med henvisning til, at lægen risikerede at blive udsat for chikane, trusler eller lignende, hvis navnet blev offentligt kendt. Myndighederne pegede også på, at udlevering af navnet kunne indebære, at politiet fremover ville få svært ved at få nødvendig bistand ved deres opgavevaretagelse på udsendelsesområdet. Det var imidlertid først i forbindelse med ombudsmandens behandling af sagen, at myndighederne tilvejebragte nærmere oplysninger om den aktuelle situation på udsendelsesområdet og den konkrete risiko, der forelå for politiets samarbejdspartnere på dette område. Og det var ikke godt nok. ”Det er offentlighedslovens klare udgangspunkt, at der er adgang til aktindsigt i navne på personer, der arbejder for den offentlige

Fonden Femern Belt Development er ikke omfattet af offentlighedsloven16.12.2021 11:05:00 CET | Pressemeddelelse

Den erhvervsfremmende fond Femern Belt Development (FBD) er ikke omfattet af offentlighedsloven og skal derfor ikke følge offentlighedslovens regler om aktindsigt. Det tilkendegiver ombudsmanden i en sag, der netop udspringer af en anmodning om aktindsigt i fonden. Ombudsmanden bygger sin udtalelse på en vurdering af, at fonden ikke er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn eller kontrol i en grad, der bringer den ind under offentlighedsloven. I den forbindelse har ombudsmanden lagt vægt på bl.a., at fonden er oprettet på privatretligt grundlag, at fondens drift og virksomhed ikke er særskilt eller detaljeret reguleret af regler udstedt af det offentlige, at fonden har sin egen formue, at den har sin egen direktion og bestyrelse, og at det offentlige ikke har instruktionsbeføjelser over for fonden. ”Fement Belt Developement er oprettet på privatretligt grundlag, og retspraksis viser, at der skal meget til, før institutioner af den karakter kan anses for at være omfattet af de

Fem afgørelsessystemer på skatteområdet giver ikke i tilstrækkeligt omfang mulighed for at benytte en partsrepræsentant14.12.2021 10:10:00 CET | Pressemeddelelse

Når man som borger eller virksomhed har en sag i det offentlige, har man i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af en anden. Det gælder også i sager, hvor sagsbehandlingen er helt eller delvist digitaliseret. Ombudsmanden blev opmærksom på, at det i nogle af Skatteforvaltningens ældre it- og sagsbehandlingssystemer teknisk ikke er muligt at registrere, at en borger eller virksomhed ønsker at benytte en partsrepræsentant, eller at indrette kommunikationen med borgeren, så den tager højde for, at der er en partsrepræsentant. Ombudsmandens Skattekontor tog derfor spørgsmålet op med Skattestyrelsen. Undersøgelsen har afdækket, at fem afgørelsessystemer på skatteområdet ikke i tilstrækkeligt omfang giver mulighed for at benytte en partsrepræsentant. Afgørelser og andre breve fra Skatteforvaltningen kommunikeres via disse systemer desuden enten kun til borgeren eller til både borgeren og partsrepræsentanten. ”Ikke mindst på skatteområdet, hvor sagerne kan være både komplicerede og

Familieretshuset ventede alt for længe med at indhente samtykke til en sagkyndig erklæring10.12.2021 11:50:00 CET | Pressemeddelelse

Det er ifølge Folketingets Ombudsmand meget beklageligt, at Familieretshuset først bad en far om samtykke til at få udarbejdet en sagkyndig erklæring, fem måneder efter at Familieretshuset blev bekendt med en dom, der fastslog, at en sådan erklæring skulle udarbejdes, før der kunne fastsættes samvær mellem faren og hans børn. Da bestillingen af en sagkyndig erklæring hos en ekstern psykolog først sker, når samtykke er modtaget, betød det, at ventetiden blev alt for lang. Dertil kom, at der også viste sig at være lang ventetid på selve udarbejdelsen af den sagkyndige erklæring. ”Ved ikke at få indhentet det nødvendige samtykke hurtigere, udskød man i unødvendig grad afgørelsen af en sag, der handler om samvær mellem en forælder og hans børn. Og i denne type sager bør der i høj grad være fokus på ikke at forlænge sagsbehandlingstiden,” udtaler ombudsmand Niels Fenger. Faderen henvendte sig til Familieretshuset den 5. oktober 2020 på baggrund af dommen, men først ved et møde den 8. marts

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum