Ombudsmanden: Forkert at give gymnasieelev en skriftlig advarsel for debatindlæg i avis
15.12.2021 11:05:00 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse
Et gymnasium kunne ikke give en skriftlig advarsel til en elev alene på baggrund af et kritisk debatindlæg i et større dansk dagblad om undervisningsniveauet på skolen og de medstuderendes engagement i timerne. Ombudsmanden udtrykker forståelse for, at gymnasiet ikke mente at kunne sidde ytringerne i debatindlægget overhørig, men ytringerne gav ikke i sig selv grundlag for at give en skriftlig advarsel.
”Gymnasierne skal sikre et godt undervisningsmiljø. De kan derfor godt skride ind over for elevers adfærd – også uden for skolen – f.eks. hvis der er tale om mobning. Men ytringsfriheden gælder naturligvis også for gymnasielever. Det gælder ikke mindst i forhold til elevers ytringer som led i den offentlige debat om emner af bred almen interesse som f.eks. uddannelsesområdet. Så befinder vi os i ytringsfrihedens kerneområde, og her skal der tungtvejende grunde til for at fastsætte sanktioner. Det pågældende debatindlæg udgjorde ikke i sig selv sådan en grund,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.
Gymnasieelevens indlæg blev trykt i en større landsdækkende avis mellem jul og nytår i 2019. I indlægget beskrev hun sine medstuderende som ”sløve og ugidelige”, og hun skrev, at de ”sænker og ødelægger undervisningsniveauet så drastisk for os studerende, som går i skole for at lære”. Hun opfordrede ligeledes til at få fjernet ”de luddovne elever og giv plads til os, der går i gymnasiet for at dygtiggøre os”.
Som et eksempel skrev gymnasieeleven om en anden elev på gymnasiet. Den anden elev var ikke omtalt med navn, men flere lærere og elever på gymnasiet vidste ifølge gymnasiet, hvem der var tale om.
Gymnasiets ledelse gav efterfølgende eleven, der havde skrevet indlægget, en skriftlig advarsel for at have overtrådt skolens studie- og ordensregler vedrørende respekt for sine medstuderende og oplyste hende om, at hvis hun overtrådte reglerne igen, ville hun kunne forvente skrappere sanktioner.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet opretholdt i september sidste år gymnasiets advarsel. Den studerende klagede herefter til ombudsmanden.
Ombudsmanden fremhæver i sin udtalelse, at han ikke har taget stilling til, hvorvidt andre forhold vedrørende gymnasieelevens optræden på skolen i sammenhæng med debatindlægget kunne have dannet grundlag for en skriftlig advarsel. Han har alene vurderet, om debatindlægget i sig selv var en af sådan karakter, at det var berettiget at tildele en advarsel.
Fakta
- Efter grundlovens § 77 er enhver berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
- Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 har enhver ret til ytringsfrihed, som dog kan begrænses, hvis dette har hjemmel og er nødvendigt i et demokratisk samfund ud fra en række hensyn, herunder for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder.
- Efter § 43 i lov om gymnasiale institutioner kan institutionens leder fastsætte studie- og ordensregler, som eleverne har pligt til at følge, og institutionens leder kan iværksætte sanktioner over for elever, der ikke følger reglerne. Der kan efter loven fastsættes regler, som omfatter elevernes adfærd i deres fritid, når adfærden har haft direkte indflydelse på god orden på institutionen.
Kontakter
Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden spørger til kommuners brug af AI til sagsbehandling18.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden tager nu de første skridt til at kigge på kommunernes brug af AI til bl.a. at håndtere direkte henvendelser og spørgsmål fra borgerne. Det sker med en række høringer, hvor ombudsmanden beder udvalgte kommuner om oplysninger om deres arbejde med og anvendelse af AI i forskellige sammenhænge. I høringerne spørger ombudsmanden bl.a. til specifikke kommunale projekter med AI-modeller, som borgerne kan komme i direkte kontakt med, såsom chat- og voicebots, samt til forskellige værktøjer til understøttelse af sagsbehandling. Ombudsmanden beder også kommunerne om at oplyse, hvordan de sikrer sig, at de almindelige forvaltningsretlige krav mv., herunder vejledningspligt, notatpligt og saglighed, overholdes ved anvendelse af de modeller, som kommunerne er i gang med at udvikle – eller allerede har udviklet. Ombudsmanden beder desuden mere generelt kommunerne om oplysninger om deres brug af AI-værktøjer, herunder kommercielt tilgængelige store sprogmodeller, og om kommunerne har ken
En myndigheds opsigelse af avisabonnement må ikke ske som pression eller straffeaktion2.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand indledte i maj 2026 en undersøgelse efter medieomtale af, at Lolland Kommune havde opsagt abonnementer på Lolland-Falsters Folketidende i forlængelse af en artikel i avisen. En myndighed har relativt vide rammer i forhold til sin administration på et sådant område. Ud over at iagttage generelle økonomiske og bevillingsmæssige hensyn skal myndigheden imidlertid også i denne sammenhæng udøve sin virksomhed i overensstemmelse med bl.a. almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed og lighed. Myndighedens beslutning om f.eks. at opsige abonnementer må derfor ikke anvendes som pression eller ”straffeaktion” over for pressen. Det er budskabet i den udtalelse, som Folketingets Ombudsmand nu har sendt til Lolland Kommune. Lolland Kommune har oplyst til ombudsmanden, at de opsagte abonnementer tilhørte borgmesteren og to byrådsmedlemmer, og at opsigelserne skete efter anmodning fra de pågældende og efter kommunens opfattelse ikke havde til formål at straffe
Ombudsmanden indleder undersøgelse af kommuners sagsbehandling i anbringelsessager29.5.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden har besluttet at indlede en undersøgelse af kommuners sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og barnets plan i sager om anbringelser af børn uden for hjemmet. Det sker i forlængelse af Rigsrevisionens nylige beretning om sagsbehandling ved anbringelser af børn. ”Det er en vigtig opgave for ombudsmanden at påse, at børns rettigheder respekteres. Det gælder ikke mindst de børn, som anbringes uden for hjemmet. Rigsrevisionens beretning er et naturligt afsæt til at se nærmere på kommunernes sagsbehandling i forbindelse med nogle af de centrale sagsskridt i sager om anbringelse af børn”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden beder seks forskellige kommuner om at udtale sig om deres behandling af sager, hvor der er overvejelser om at anbringe et barn uden for hjemmet. Kommunerne skal bl.a. redegøre for, hvordan de sikrer, at kravene i barnets lov overholdes, når de udarbejder børnefaglige undersøgelser og bar
Ombudsmanden indleder flere undersøgelser efter tilsyn i Grønland11.5.2026 11:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden gennemførte i 2025 tilsynsbesøg i detentioner og anstalter i Grønland. Ombudsmanden giver efter tilsynsbesøgene en række anbefalinger til Kriminalforsorgen i Grønland og Grønlands Politi. Desuden indleder han opfølgende undersøgelser af flere forhold. Anbefalingerne vedrører bl.a. forhold, der har betydning for de frihedsberøvedes sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold. Ombudsmandens anbefalinger til Grønlands Politi retter sig således bl.a. mod politiets tilsyn med detentionsanbragte og politiets egenkontrol med de fysiske forhold og det elektroniske udstyr i detentionerne, herunder udbedringen af mangler, der har betydning for de anbragtes sikkerhed. I forhold til Kriminalforsorgen i Grønland angår ombudsmandens anbefalinger bl.a. screening af nyindsatte for selvmordsrisiko, kriminalforsorgens medicinhåndtering og de indsattes beskæftigelse. Tilbageholdte opholder sig i længere tid i politiets detentioner Der er ifølge Kriminalforsorgen i Grønland pres på kapacitet
Behov for øget fokus på at orientere og vejlede forældre til mindreårige indsatte7.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved ni tilsynsbesøg i 2025 på børneområdet havde Folketingets Ombudsmand fokus på forholdene for unge på 15-17 år i fængsler og arrester. Unge skal som udgangspunkt ikke placeres i et fængsel eller en arrest. Hensyn til f.eks. retshåndhævelsen kan dog føre til, at det alligevel sker, når 15-17-årige varetægtsfængsles eller skal afsone en dom. Særlig opmærksomhed på unge Ombudsmanden konkluderer, at personalet i de besøgte institutioner generelt havde en særlig opmærksomhed på de unge. I institutionerne var der også generelt kendskab til de relevante regler og til Danmarks Fængslers retningslinjer for behandling af mindreårige indsatte, som blev udarbejdet i forlængelse af ombudsmandens tilsynsbesøg i 2017 om unge i bl.a. fængsler og arrester. Tilsynene viste dog samtidig, at forældremyndighedsindehavere ikke generelt blev orienteret og vejledt på en måde, som gjorde dem i stand til at varetage de mindreåriges interesser under indsættelsen. Ombudsmanden kommer derfor med en generel anbe
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
