Danmarks Idrætsforbund

OL-flammen brænder

Del
Sara Slott Petersen og Jonas Warrer førte den danske delegation flot an, da OL i Tokyo blev skudt i gang.

Den store udskudte olympiske fest i Tokyo står for døren. Atleterne har ventet i over et år på at komme i gang, og nu sker det endelig.

Fredag eftermiddag dansk tid gik det danske OL-hold ind på Det Olympiske Stadion i Tokyo anført af de to fanebærere Sara Slot Petersen og Jonas Warrer. Efterfølgende blev den olympiske flamme tændt på et desværre tilskuertomt olympisk stadion, og flammen brænder nu frem 8. august.

Sara Slott Petersen, den ene fanebærer, siger:

”Jeg synes, det var en fed oplevelse, men det gav da også et lille stik i hjertet at se de tome tribuner. Det er jo atletikstadion, vi går ind på, som er min arena, og det rammer mig måske ekstra. Men generelt var det en fantastisk følelse at bære den danske fane.”

Jonas Warrer, som også var fanebærer, udtaler:

”Det var super at bære Dannebrog sammen med Sara. Vi havde smugtrænet lidt nede i gangen, hvor vi ventede, så vi kunne få flaget til at vaje flot. Det gik vist ok. Det var en kæmpe oplevelse.”

Formanden for DIF og Danmarks Olympiske Komité, Hans Natorp, deltog også i åbningsceremonien:

”Jeg vil ønske alle vores atleter et kæmpe held og lykke med deres deltagelse i de kommende lege.  Alle ved, at udfordringerne har stået i kø omkring dette OL, så det glæder mig usigeligt, at vi nu er i gang. Vores fantastiske og hårdtarbejdende sportsfolk har kæmpet det meste af deres liv for at nå hertil, og jeg er sikker på, at OL bliver fyldt med ’magic moments’ for såvel atleterne som alle sportsentusiaster, der følger med. ”

Få overblikket over det danske hold og download atletbilleder til redaktionelt brug på www.ol.dk. Følg det danske hold til OL i Tokyo via @danmarktilol på Facebook og Instagram.

Kontakt:
Hans Natorp, formand i DIF, mobil 0045 31 44 40 15, japansk nummer (080-7384-8073)

Foto:
Lars Møller (til redaktionel brug i forbindelse med OL-omtale)

Kontakter

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Partnerfrise

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye