OL-, VM og EM-medaljevindere er blandt Skole OL’s ti ambassadører
16.3.2022 07:30:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Ti atleter er udpeget. Og ti atleter er stolte over at være Skole OL-ambassadører og rollemodeller for de mange tusinde børn og unge, der i disse måneder deltager i Skole OL rundt omkring i Danmark.
I år kan skoleeleverne prøve kræfter med atletik, bowling, bueskydning, dans, e-cykling, orienteringsløb, e-roning, triatlon, ultimate og parasport. Og de mange børn og unge kan også få lov til at møde eliteatleter ved lokalstævnerne.
Skole OL-ambassadørerne skal være rollemodeller og vise, hvad deres idræt kan byde på. Ambassadørerne er et ekstra Skole OL-krydderi til lokalstævnerne, og de skal inspirere og begejstre eleverne.
Kendte navne blandt ambassadørerne
En af dem, der er ambassadør, er roer Frederic Vystavel, der vandt OL-bronze i Tokyo i sommer sammen med sin makker Joachim Sutton.
”Jeg var overrasket, men også meget beæret, da jeg blev spurgt, om jeg ville være Skole OL-ambassadør. At kunne repræsentere Danmark på den største scene i sporten og skabe dansk stolthed ved at tage en medalje hjem ved OL, var et privilegium og en stor oplevelse. Så at få lov at dele lidt af den oplevelse og måske være inspiration og rollemodel for danske skoleelever til at prøve kræfter med roning, det er utrolig fedt,” siger den danske roer.
Para-atlet Bjørk Kjellman Nørremark er også at finde blandt ambassadørerne. Bjørk deltog ved De Paralympiske Lege (PL) i 2021 i Tokyo, hvor hun fik PL-debut blandt verdens bedste para-atleter og bar den danske fane ved den store afslutningsceremoni. Den 19-årige længdespringer var ikke i tvivl, da Skole OL-staben spurgte hende, om hun ville være ambassadør:
”Jeg blev vildt stolt og beæret over at blive spurgt. Skole OL er et sympatisk koncept, som jeg ikke var det mindste i tvivl om, at jeg gerne ville være ambassadør for,” siger Bjørk Kjellman Nørremark, der mener, at Skole OL kan noget helt særligt:
”Det betyder utrolig meget at være ambassadør for et projekt, som bidrager til at endnu flere unge oplever glæden ved at bevæge sig og få nye venskaber gennem sporten, som jeg selv har fået. Sport har altid haft en stor værdi i mit liv, og det vil jeg elske at kunne dele med andre. Konceptets mangfoldighed giver mulighed for at tænde en glød hos den, der mindst venter det. Det læner sig op ad den verden, som jeg bevæger mig i, nemlig parasporten, som virkelig viser, at alt er muligt.”
Ambassadører for Skole OL
Caroline Bonde Holm
- Sport: Atletik (stangspring)
- Alder: 31 år
- By: Hørsholm
- Klub: Sparta
- Titler: 17 danske mesterskaber
- Bedste resultat: Deltaget ved seks x EM, to x VM og et OL i London. Rekorden er 4,50 m fra i 2022
Anne Holm
- Sport: Triatlon
- Alder: 22 år
- By: Store Heddinge
- Klub: SHS-Stevns-TRI
- Titler: Danmarksmester i sprint triatlon (non draft) 2021 og danmarksmester i sprint triatlon (draft) 2019
- Bedste resultat: Europamester i Mixed relay triatlon 2017 i Kitzbühel (hold)
Megan Gales Dicay
- Sport: Bowling
- Alder: 21 år
- By: Opvokset i København, men bor i Odense
- Klub: S.A.S
- Titler: Dansk mester single 2013, 2015, 2016 og 2017. Europamester single 2017
- Bedste resultat: 1346 på 6 serier - et gennemsnit på 224.
Marie Flindt Marckmann
- Sport: Bueskydning
- Alder: 16 år
- By: Køge
- Klub: Køge Bueskyttelaug
- Titler: Danmarksmester individuelt udendørs 2014, 2016, 2017, 2018, 2020, Danmarksmester individuelt indendørs 2015, 2017, Nordisk mester 2019
- Bedste resultat: Nordisk mester i 2019, deltaget ved ungdoms-VM i 2021
Errol Williamson
- Sport: Dans
- Alder: 27 år
- By: Silkeborg
- Klub: Just Dance Studios Aarhus
- Titler: 5 x DM-vinder, bronze ved EM, sølv ved VM.
- Bedste resultat: Sølv ved VM
Jakob Ekhard Edsen
- Sport: Orienteringsløb
- Alder: 28
- By: Aarhus
- Klub: Aarhus 1900 Orientering
- Titler: 5 x DM-vinder
- Bedste resultat: Bronzemedalje ved VM Sprint stafet 2018
Bjørk Kjellman Nørremark
- Sport: Para-atletik (længdespring)
- Alder: 19 år
- By: Hvidovre
- Klub: Hvidovre Atletik og Motion
- Titler: Femteplads til EM i Para-atletik, 11. plads til PL i Tokyo
- Bedste resultat: 5,43 m (marts 2022)
Frederic Vystavel
- Sport: Roning
- Alder: 28 år
- By: København
- Klub: København Roklub
- Titler: OL-bronzevinder 2021
- Bedste resultat: OL bronze i m2-
Laura Lazar
- Sport: Ultimate Frisbee
- Alder: 26 år
- By: København
- Klub: Ultimate Dragons
- Titler:
- Bedste resultat: 6. plads med landsholdet til EM i Györ19
Oskar Hvid
- Sport: Cykling
- Alder: 25 år
- By: Aarhus C
- Klub: Cykle klubben Aarhus
- Bedste resultat: Sjetteplads ved VM i e-cykling
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Atletik (DAF) står bag Skole OL, som støttes af Nordeafonden, TrygFonden, Billund Kommune og Ole Kirk’s Fond. Salling Group (repræsenteret ved Bilka) sponsorerer Skole OL
Kontaktinfo:
Janni Thrane, projektleder Skole OL: janni@dansk@skoleol.dk eller +45 28 86 84 02
Siska Bengtsson, kommunikationskonsulent Skole OL: siska@skoleol.dk eller +45 20 94 41 49
Nøgleord
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned18.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
