Økonomiudvalget i Guldborgsund sætter sig for bordenden i arbejdet med klimamål
10.1.2022 15:36:44 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Selvom der er arbejdet med grøn omstilling i Guldborgsund i mange år, skal der nu sættes ekstra turbo på. For Guldborgsund Kommune har gennem partnerskabet DK2020 forpligtet sig til en målsætning om at være en CO2-neutral kommune rent geografisk i 2050.
Det forpligter også politisk, og derfor har Økonomiudvalget valgt at sætte sig for bordenden for Guldborgsund Kommunes deltagelse i DK2020-partnerskabet. Det besluttede udvalget på sit første møde mandag.
”Ingen kan løbe fra opgaven, når det gælder klimaudfordringerne. Det kan og vil vi heller ikke, og vi er klar til at tage det politiske ansvar for, at vi når det meget vigtige mål i 2050,” siger Simon Hansen, borgmester og formand for Økonomiudvalget.
DK2020 er et partnerskab mellem en lang række kommuner, den grønne tænketank CONCITO, Realdania og C40 (et netværk af store byer i verden, der samarbejder om ambitiøse klimamål).
Gennem partnerskabet har Guldborgsund forpligtet sig til at lave en klimahandlingsplan i samarbejde med lokalsamfundet, som viser vejen til en CO2-neutral kommune rent geografisk senest i 2050, og som dermed lever op til målsætningerne i Parisaftalen. Handlingsplanen skal også vise, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne. Med partnerskabet følger også rådgivning og sparring til kommunerne fra nationale partnere og international videndeling på højeste niveau.
”Klimaudfordringerne kan vi kun løse i fællesskab, også lokalt her på Lolland-Falster. Jeg er sikker på, at vi kan få et godt og konstruktivt samarbejde på tværs af kommunen, virksomheder, borgergrupper, landbruget, organisationer og alle andre, der vil være med. Nu skal vi i gang med at tale sammen på kryds og tværs, så vi kan få ideer, byde ind og finde ud af, hvordan vi ved fælles hjælp kan sætte endnu mere skub i den grønne omstilling. Jeg forventer, det bliver en proces, der bidrager positivt til vores landsdel,” siger Simon Hansen.
Der er allerede godt gang i forberedelserne og planlægningsarbejdet med DK2020 i kommunen, og inden længe vil de første aktører blive inviteret ombord.
Den endelige klimahandlingsplan for Guldborgsund skal være færdig og godkendt af CONCITO senest i april 2023.
Kontakter
Simon HansenBorgmester i Guldborgsund Kommune
Tlf:25 18 18 16siha@guldborgsund.dkJohanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:2518 2335jdh@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
