Økonomi fremfor miljø dikterer danskernes renoveringslyst
10.9.2021 10:43:08 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Størstedelen af den danske boligmasse befinder sig i en energiklasse, hvor det er rentabelt at energiforbedre, og med energistyrelsens aktuelle tilskudspulje på hele 675 mio. kr. i ryggen, er der særlig gode muligheder for at hente støttekroner til energirenovering. Samtidig tyder seneste klimarapport fra FN på en dyster fremtid for klimaet, hvis vi ikke aktivt handler for at nedbringe CO2-udledningen fra bl.a. vores boliger og bygninger.
Alligevel lader hovedparten af danskerne imidlertid ikke til at være styret af bekymringen for klimaet, men snarere af forventningen om at spare penge på forbruget, når de renoverer deres bolig.
Således viser en ny Kantar Gallup-måling foretaget af Gjensidige og NRGi, at 60 % af danskerne betegner økonomien som vigtigste årsag til at sætte gang i renoveringsprojekter i boligen.
"Selvom de klimamæssige gevinster er vigtige, skal vi passe på, at vi ikke fortaber os i grønne argumenter, der ligger for langt fra realiteten. De skal simpelthen bakkes op af håndgribelige økonomiske fordele på både kort og på lang sigt, " forklarer Henrik Saglid, direktør for Skade i Gjensidige.
Ny grøn tendens
Selvom økonomien vejer tungest for de fleste danskere, er der en bevægelse mod, at flere danskere har klimaet og omstillingen øverst på prioriteringslisten. Således svarer hele 15 % af danskerne, at muligheden for at bidrage til den grønne omstilling er vigtigst for dem, når de renoverer.
"Det er jo ikke sådan, at det ene udelukker det andet. Men vi oplever i stigende grad på vores kundebesøg, at flere danskere vælger at energirenovere med fokus på at gøre boligen grønnere, også selvom det måske ikke er rentabelt på kort sigt. Dog vil andre åbenlyse fordele jo ikke være ligegyldige. Derfor ser jeg det som afgørende, at rådgiverne formidler dels de konkrete fordele for den enkelte boligejer og dels fordelene for omstillingen i et større perspektiv – eksempelvis den langsigtede omsættelighed af ens bolig,” forklarer Jacob Vittrup, der adm. direktør for NRGi.
Gulerod kan blive fjernet
I tilgift til den aktuelle håndværkerpulje på 675 mio. kroner, har det i årevis været muligt at få skattefradrag til bl.a. håndværksydelser og energirenovering. Et fradrag, der for 2021 blev forhøjet markant, men som man fra politisk side forhandler om at nedjustere eller helt fjerne som følge af den forsatte økonomiske vækst. Dertil kommer, at den aktuelle bygningspulje fra Energistyrelsen på nuværende tidspunkt står til at falde gradvist de næste fem år til 200 mio. kroner i 2026.
"Fordele ved at energirenovere skal være tydelige for boligejerne og ikke blot holdes i live af diverse støtteordninger. Heldigvis forholder det sig jo sådan, at mange renoveringer i sig selv både vil kunne tjene sig hjem over en ganske kort årrække, ligesom renoveringerne øger komforten i boligen og minimerer risiko for andre skader som følge af manglende vedligehold. Når det er sagt, kan støtteordningerne fremme fordelene og gøre større renoveringer mulige for mange flere boligejere med sundere og grønnere boliger til følge," slutter Henrik Sagild.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget i juni 2021 af Kantar Gallup for NRGI og Gjensidige Forsikring. De adspurgte i undersøgelsen består af 1057 repræsentativt udvalgte danskere, der har svaret på spørgsmål om forbrugsvaner, boligbehov samt sundhed under corona.
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2020, mens forvaltningskapitalen udgjorde 118 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
4 ud af 10 danskere rammes mentalt af økonomiske bekymringer15.4.2026 07:26:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiske bekymringer fylder mere end blot i budgettet. For mange danskere sætter bekymringerne sig også i kroppen og påvirker både humør, energi og søvn. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Populær trend: Så mange danskere tracker sin sundhed10.4.2026 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Ure, armbånd eller ringe der måler forskellige sundhedsdata, er efterhånden gledet ind i mange danskers hverdag som små digitale heppekor. Men selvom teknologien kan være motiverende, kan den også give bagslag fortæller fagchef.
11 gange dagligt: Tabt gods skaber farlige situationer på vejene4.4.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 4000 gange sidste år det seneste år er tabt gods endt på statsvejene, viser nye tal, som Vejdirektoratet har udleveret til Gjensidige. Det svarer til 11 gange dagligt, og skab skaber farlige situationer for både trafikanter og arbejderecpå vejene advarer skadedirektør.
6 ud af 10 boligkøbere springer rådgivningen over1.4.2026 08:46:16 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere foregår jagten på drømmeboligen uden en ekspert ved deres side. Kun hver tredje boligkøber tager en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i boligkøbet, viser en ny undersøgelse.
Over 1.000 gange om året: Så mange bilister er sigtet for vanvidsbilisme30.3.2026 07:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag er det præcis fem år siden, reglerne om vanvidsbilisme blev indført. Siden da er der blevet sigtet omkring tre bilister dagligt, mens der er solgt konfiskerede biler for et stort millionbeløb. Det viser en ny opgørelse, som Rigspolitiet har foretaget for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


