L&F

Økomælk hitter

Del

Produktionen af økologisk mælk stiger. Samme vej går det med de ø-mærkede mejeriprodukter. Særligt salget til storkøkkener og eksportmarkederne har fremgang. Arla satser på at øge salget med 50 procent.

Den økologiske, danske mejeriproduktion har igennem mange år været en stor succes. Eksporten er stigende, og herhjemme har den økologiske mælk med verdens højeste markedsandel på over 30 procent i lang tid været lokomotivet for afsætningen af de øvrige økologiske fødevarer.

Produktionen af øko-mælk er steget markant, salget af drikkemælk oplever atter vækst og afsætningen til storkøkkener og eksportmarkederne forsætter med at stige.

Arla vil øge salget med 50 procent
Hos Arla er man ikke i tvivl om, at der fortsat er vækstmuligheder på det danske marked.

”Vi har en ambition om, at vi inden for de næste fem til 10 år vil øge afsætningen af økologiske produkter i Danmark med 50 procent. Væksten skal primært komme fra ost og yoghurt, mens drikkemælken i bedste fald kan opleve en beskeden fremgang,” siger adm. direktør for Arla Danmark, Jakob Knudsen, til Mejeri Magasinet.  

Opskriften hedder nye lanceringer og øget markedsføring inden for kategorierne ost og yoghurt. Flere af initiativerne er allerede sat i værk, og ifølge Jakob Knudsen tyder alt på, at selskabets økosalg allerede i år vil stige med 5-10 procent.

Tyskland er et solidt eksportmarked
Ifølge chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Ejvind Pedersen er der også gode muligheder for at øge eksporten. Ikke mindst til Tyskland, som i dag er Danmarks vigtigste eksportmarked. 

"Tysklands egen produktion af økomælk har været stigende gennem adskillige år, men den har indtil videre ikke kunnet følge med stigningen i de tyske forbrugeres efterspørgsel på økologiske mejeriprodukter. Så alt andet lige vil der være et solidt eksportmarked for danske økomejerier i årene fremover,” siger Ejvind Pedersen til Mejeri Magasinet.
 

Yderligere information kontakt: Ejvind Pedersen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, telefon: 29 80 70 00

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum