Økologisk Landsforening

Økologisk Høstmarked med fokus på rent grundvand

Del
I weekenden 31. august og 1. september inviterer landmænd i hele landet til Økologisk Høstmarked, hvor man kan komme ud og se, hvor maden kommer fra og også blive klogere på, hvordan økologi er med til at skåne grundvandet for mødet med pesticider. I år inviterer over 80 økologiske landmænd indenfor til Høstmarked.

Økologisk Høstmarked – som afholdes i weekenden den 31. august og 1. september - er for alle, som har lyst til at se dyrene tæt på, smage på grøntsager og få en førstehåndsoplevelse af, hvor den økologiske mad kommer fra. Over 80 økologiske landmænd inviterer indenfor til Høstmarked, som i år også har fokus på, hvordan man med sine indkøb i hverdagen er med til at skåne grundvandet for mødet med pesticider.

Rent grundvand til kommende generationer
”I de seneste år er der konstateret pesticider i mere og mere grundvand, og mange vandboringer er derfor lukket. Med høstmarkedet i år vil vi gerne gøre opmærksom på, at økologi er med til at skåne grundvandet for mødet med pesticider. På høstmarkederne kan man blive klogere på, hvordan ens indkøb kan være med til at sikre rent grundvand til de kommende generationer. Og så er høstmarkedet som altid også en mulighed for at komme helt tæt på økologi, dyr, grøntsager, besøge gårdbutikker og få sjove oplevelser,” siger formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, som opfordrer alle til at deltage.

Landsdækkende begivenhed
Økologisk Høstmarked er en fælles årlig begivenhed, som arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med værter over hele landet. Høstmarkedet går mere end 25. år tilbage og har udviklet sig til at være en landsdækkende begivenhed, som over 80 gårde fordelt i hele landet i år deltager i. Sidste år valgte 75.000 danskere at bruge en dag på at besøge den lokale økologiske landmand.

Miljøminister i debat på Bornholm
Som noget nyt kan man i år også komme til Økologisk Høstmarked på Bornholm, hvor fire økologiske gårde har valgt at deltage – alle for første gang. Miljøminister Lea Wermelin (S) besøger ’Plantagen’ lørdag den 31. august, hvor Foreningen Økobornholm har arrangeret et høstmarked. Ministeren deltager blandt andet i en paneldebat om, hvordan vi sikrer, at også næste generation har rent grundvand.

Plantagen har adresse på Østermarievej 4E, 3740 Svaneke, og ministeren er tilgængelig for pressen efter paneldebatten, som slutter kl. 13.50.

FAKTA OM drikkevandsboringer og pesticider
I de seneste årtier er antallet af drikkevandsboringer der lukkes pga. forurening vokset. En undersøgelse fra marts 2019 af over 2700 vandboringer viser, at mere end fire ud af ti boringer er forurenet med pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider. I over hver tiende boring blev der fundet pesticider over de tilladte grænseværdier. Undersøgelsen er gennemført af GEUS, et selvstændigt geologisk datacenter.

FAKTA OM Økologisk Høstmarked
Økologisk Høstmarked afholdes d. 31. august og 1. september 2019 på gårde i hele landet. Over 80 værter holder i år høstmarked.

På hjemmesiden www.høstmarked.dk er det muligt at læse mere om, hvad der kan opleves på de enkelte gårde og finde den gård, der passer til interesse og kørselsafstand. Beskrivelserne opdateres løbende, så hold øje med favoritgårdene.

Sidste år valgte 75.000 danskere at bruge en dag på at besøge den lokale økologiske landmand til Økologisk Høstmarked.

Fotos og film til fri redaktionel afbenyttelse
Download til fri redaktionel afbenyttelse pressefotos og stemnings film til brug på fx hjemmesider. Foto og film er optaget fra tidligere års Økologisk Høstmarked.

For yderligere oplysninger om Økologisk Høstmarked: 

Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening, pk@okologi.dk, 22 22 07 37,

David Erichsen, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening, dae@okologi.dk, 31 40 99 85

Birgitte Nygaard, projektleder, Økologisk Landsforening, bny@okologi.dk, 30 32 87 33

Information om Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26
8200 Aarhus N

87 32 27 00https://okologi.dk/

I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.

Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye