Økologisalget stormede frem i 2020
12.5.2021 08:32:15 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at detailhandlen kan notere en fremgang på 14 pct. i salget af økologiske varer i 2020. I alt 16 milliarder kroner er der blevet omsat for, og det er ny rekord. Dermed fortsætter den uafbrudte vækst i økologisalget siden 2003, som var første år, hvor Danmarks Statistik offentliggjorde tal for økologisalg.
Den delvise nedlukning af samfundet - og som følge heraf mere hjemmearbejde - har været med til at sikre fremgangen i det generelle salg af fødevarer i detailsektoren.
- Det er selvfølgelig en del af forklaringen, at supermarkederne generelt har oplevet en vækst i fødevaresalget, men der er tale om en markant vækst det økologiske salg i både detail- og onlinesupermarkeder. Danskernes stigende appetit på økologiske fødevarer er et godt signal at sende til de landmænd og virksomheder, som dagligt bestræber sig på at producere et varieret udbud af økologiske fødevarer. For nye landmænd, som gerne vil prøve kræfter med økologien, er det også helt afgørende at der er afsætning for varerne, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.
I lighed med tidligere år er det frugt og grønt samt mejerivarer, som har det største økologiske salg med hhv. 5,8 mia. kr. og 3,3mia. kr. i 2020. Salget af frugt og grønt er steget med i alt en mia. kr. i 2020. Men der er også sket en stigning inden for råvarer som mel og æg. Det kan i høj grad forklares med, at forbrugerne har haft bedre tid til at bage og selv lave mad, siger Kirsten Lund Jensen.
- Vi har generelt udnyttet de positive ting, som mere tid i hjemmet kan give os. Herunder at bage og lave mad fra bunden, siger hun.
Også de animalske produkter, særligt gris og oksekød, er gået frem. Salget af kød og pålæg steg således med 11 pct. til i alt 1,2 mia. kr. Denne fremgang kan bl.a. skyldes, at danskerne har brugt flere penge på selvforkælelse, når landets restauranter har været lukket.
- I store dele af året har restauranter og cafeer været lukket pga. coronakrisen, så vi har måttet skabe oplevelserne selv. Jeg tror mange har savnet den professionelle madoplevelse og så forsøgt at kompensere ved skabe noget derhjemme, siger Kirsten Lund Jensen.
Det understreges også af, at der generelt er blevet købt dyrere udskæringer og desuden omsat for mere inden for øl og vin. Danskernes ry for at hygge sig er således ikke gået tabt under Corona-nedlukningerne.
Danmarks Statistik har desuden opgjort den økologiske markedsandel i detailsalget til 13 pct. i 2020. Dermed har Danmark fortsat den højeste økologiske markedsandel i verden, efterfulgt af Schweiz med 10,8 pct.
Nøgleord
Billeder

Information om Landbrug & Fødevarer
For yderligere information: Kontakt L&F Pressetelefon på 3339 4520
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Der er brug for en national task force for naturpleje28.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for afgræsning af mange flere naturarealer, end der bliver afgræsset i dag. Hvis det skal ske, så er der brug for politisk handling. Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer, at der nedsættes en national task force for naturpleje, som skal sætte retning for fremtidens naturpleje og finde løsninger på de mange barrierer, der forhindrer, at flere i dag vælger naturpleje som driftsgren.
Søstrene Grenes kantine i Taghaven løber med sejren ved Kantineprisens cook off 202622.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kantineprisen 2026 er vinderen af årets cook off nu fundet! I et stærkt felt af dygtige kantineteams var det køkkenchef Lars Jensen og teamet fra Søstrene Grenes kantine i Taghaven, der torsdag d. 21. maj løb med sejren på Madens Folkemøde i Nykøbing Falster.
L&F: EU’s gødningsplan skal styrke fødevareproduktionen i Europa20.5.2026 06:53:00 CEST | Pressemeddelelse
EU Kommissionens nye gødningsplan peger i den rigtige retning. Nu skal den omsættes til løsninger, der sikrer adgang til gødning, bedre udnyttelse af husdyrgødning og recirkulerede næringsstoffer samt fair konkurrencevilkår for europæiske landmænd.
Lad os tale om grisevelfærd uden at grave grøfter12.5.2026 07:18:23 CEST | Pressemeddelelse
Dyrevelfærd står højt på dagsordenen i Landbrug & Fødevarer. En ny dokumentar skubber dog blot til en polariseret debat, der i månedsvis har fyldt i Danmark. Tiden er i stedet inde til at finde løsninger, der sikrer dyrevelfærden og udvikler sektoren, mener Landbrug & Fødevarer sektor for gris.
Her er de nominerede til Mejeriprisen 202612.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mejeriprisen 2026 hylder de butikskæder, der formår at løfte mejeriafdelingen fra basisindkøb til inspirerende kundeoplevelser. Prisen sætter fokus på kæder, der skaber salg og mersalg gennem kreativ vareeksponering, gennemtænkt sortiment og inspirerende måltidsløsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
