Økokøkkener hitter
Det er blevet lettere at spise med omtanke for dyrevelfærd og miljø, når man for eksempel er i skole, på restaurant eller cafe. Siden 2014 er spisesteder, der sikrer 90-100 pct. økologi nemlig tredoblet. Det viser tal fra Fødevarestyrelsen, der lancerede Det Økologiske Spisemærke i 2009, som er en statskontrolleret mærkningsordning for spisesteder, og de nye tal vækker glæde hos Dyrenes Beskyttelse.
”Vi er glade for at se, at det ikke er private forbrugere alene, der tænker på økologi og dyrevelfærd, men også flere institutionskøkkener og restauranter bliver økologiske. Det er en del af vores mål, at hele Danmarks fødevareproduktion bliver omlagt til enten friland eller økologi. At der er en stigning i spisesteder, der sikrer 90-100 pct. økologi betyder, at dyrevelfærd bliver prioriteret, og det er vi glade for,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Der findes i dag over 387 forskellige spisesteder, der har det såkaldte økologiske spisemærke i guld, som betyder, at spisestedet indkøber 90-100 pct. økologiske føde- og drikkevarer.
At der er kommet flere økologiske spisesteder til, er noget, de mærker hos Biomio Organic Bistro, som er det største 100% certificerede økologiske spisested i Danmark. De serverer for eksempel okseburger og veganske retter som porcheret porre med broccoli.
"Det er blevet lettere for os at få leveret de råvarer, vi bruger, fordi der er kommet flere steder, der efterspørger økologi. Vi kan også mærke, at der er flere kunder der spørger efter økologi og viser større interesse for det," siger Rune Friberg, der er ejer af Biomio Organic Bistro.
Det er vigtigt for ham, at alt, de laver, er 100 % økologisk.
"Gennemsigtighed overfor kunderne, er en af grundende til, at vi er 100% økologiske. De skal være sikre på, at alt er 100% økologisk. Det skal vi for at leve op til mærket. Så er det også vigtigt, fordi vi gerne vil fremme bedre dyrevelfærd, et bedre klima og være bæredygtige," siger han.
Britta Riis tilføjer, at økologi er bedre dyrevelfærd.
”Det er en forudsætning for et godt dyreliv, at dyr får lov til at udleve deres naturlige adfærd. Økologiske grise, kyllinger, høns og køer har blandt andet adgang til udearealer, de har mere plads at udfolde sig på og de skal have adgang til motion. Der er også begrænsning på, hvor lang tid de må transporteres til slagteri. Generelt slipper økologiske dyr for mange af dårligdommene i de industrielle stalde. Fx bliver økologiske grise heller ikke halekuperede,” siger Britta Riis.
Størstedelen af de økologiske køkkener er institutioner som børnehaver, skoler og vuggestuer, og der er også en stor andel caféer og restauranter. Spisesteder inkluderer kantiner, restauranter, cafeer, take-away, catering, institutioner, sygehuse og hoteller.
Restauranter med guldmærke
I 2012 var der i alt 4 restauranter, cafeer og hoteller der serverede 90-100% økologi, mens der i dag findes over 68 restauranter, cafeer og hoteller med guldmærket. Tilbage i 2012, var det næsten udelukkende i Region Hovedstaden, spisestederne lå. Men i dag ligger en stor andel også udenfor hovedstadsområdet.
Økologisk Landsforening og Fødevarestyrelsen samarbejder om information og udbredelse af det økologiske spisemærke.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Tre rottweilerhvalpe fra slem dyreværnssag er nu klar til adoption22.4.2024 14:17:20 CEST | Pressemeddelelse
Tre rottweilerhvalpe fra en dyreværnssag på Fyn er klar til få nye hjem. De resterende hunde fra sagen var desværre så plagede af fysiske skavanker, at de måtte nødaflives. Video viser de overlevende hvalpe i fuld vigør.
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag19.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En landmand fra Sydsjælland er dømt til 30 dages betinget fængsel og må ikke beskæftige sig med kreaturer i tre år. Dommen faldt flere år efter den første af mange anmeldelser fra Dyrenes Beskyttelse.
Over én million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud16.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 blev der for første gang sat over én million fasaner ud i naturen til jagt. Alternativet fremsætter i dag et lovforslag om forbud mod skydefugle, som Dyrenes Beskyttelse bakker op om
Stadig ubesvarede spørgsmål om væltede grisetransporter15.4.2024 14:17:24 CEST | Pressemeddelelse
Endnu en lastbil med grise er væltet og flere grise er aflivet. Sidste år forulykkede ti lastbiler med grise på de danske veje, viser nye tal. Dyrenes Beskyttelse vil have undersøgt, om lasten med hundredvis af levende grise udgør en risiko i sig selv
Dyrene skal ikke tage skraldet29.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse oplever for tiden flere henvendelser på dåvildt, der har fået viklet geviret ind i bånd og skrald. Det kan ende med at koste dyret livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum