OK23: Tandlægeforeningen indgår ny overenskomstaftaler med HK Privat og Danske Tandplejere
Urafstemningen blandt Tandlægeforeningens klinikejere, klinikassistenter og Danske Tandplejere er afsluttet, og alle parter har stemt ja. Minimumslønnen og pensionen bliver forhøjet for begge personalegrupper på linje med de stigninger, som er aftalt på det øvrige private arbejdsmarked.
76 % af klinikassistenterne og 86 % af klinikejerne har stemt ja til overenskomstaftalen, der med tilbagevirkende kraft gælder fra den 1. marts, mens lønstigningerne gælder fra d. 1. april.
Det glæder formand for Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg, Søren Bach-Petersen.
- Jeg er rigtig glad for resultatet, hvor både medarbejdere og klinikejere bakker klart op og støtter den aftale, der er indgået med en høj og tydelig stemmeandel. Jeg ser frem til, at tingene bliver implementeret, og vi lærer at bruge de nye muligheder, som overenskomsten åbner op for omkring fleksibilitet, udtaler Søren Bach-Petersen.
Danske Tandplejere har også stemt ja til overenskomstaftalen
Efter svære forhandlinger med Danske Tandplejere er det også lykkedes at indgå en aftale mellem parterne. Forhandlingerne endte i Forligsinstitutionen, fordi Danske Tandplejere havde begæret at fortsætte forhandlingerne med hjælp fra Forligsmanden, efter forhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere var brudt sammen fredag den 24. marts. Med hjælp fra forligsmanden lykkedes det parterne at blive enige den 27. marts.
Ifølge forhandlingsleder Signe Rasmussen er det endt med et tilfredsstillende resultat:
- Forhandlingsdelegationens fokus har blandt andet været at sikre en ansvarlig og fremtidssikker overenskomstaftale, der understøtter driften af klinikkerne. Det er vi lykkedes med.
Overenskomstaftalen for Danske Tandplejere gælder ligeledes med tilbagevirkende kraft fra den 1. april.
Kontakter
Louise Stougaard SundellKommunikationskonsulent
Tlf:27 24 69 09lss@tdl.dkInformation om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæger: Flere patienter siger nej til behandling, fordi de ikke har råd23.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Høj egenbetaling får mange patienter til at sige nej til behandling hos tandlægen, viser en ny undersøgelse. Det er en bekymrende udvikling, der vidner om ulighed i sundhed, advarer Tandlægeforeningen.
Ja til ny overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere14.4.2025 12:46:44 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal hos både klinikejerne og tandplejerne sagde ved urafstemningen ja til den overenskomstaftale, som Tandlægeforeningen har indgået med Danske Tandplejere. Dermed er en ny 3-årig aftale en realitet.
Tandlægeforeningen enig i kritik: Patienter rammes af urimelig modregning7.4.2025 18:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne kritiserer Sundhedsministeriet for at reducere tilskuddet til patienter i strid med reglerne. Tandlægeforeningen er enig. Der er brug for en ny aftale om voksentandplejen med fokus på patienternes behov.
Esben Boeskov Øzhayat modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris 202529.3.2025 00:00:09 CET | Pressemeddelelse
Lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet har modtaget Tandlægeforeningens Sundhedspris. Han får prisen for sin banebrydende forskning i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper, og hvordan det påvirker deres livskvalitet og muligheder i samfundet.
Roskildenser modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris28.3.2025 23:53:55 CET | Pressemeddelelse
Lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet har modtaget Tandlægeforeningens Sundhedspris. Han får prisen for sin banebrydende forskning i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper, og hvordan det påvirker deres livskvalitet og muligheder i samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum