OK23: Startskud til forhandlinger på el-området
TEKNIQ Arbejdsgiverne har i dag taget hul på overenskomstforhandlingerne med Dansk El-Forbund. Det sker på et baggrundstæppe af usikre økonomiske fremtidsudsigter, men forhandlingsviljen er stor hos begge parter.

De første officielle forhandlinger er i dag skudt i gang for at nå i mål med en ny overenskomst på el-området. TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund har sat sig til forhandlingsbordet for at finde en løsning i en svær tid.
- Der er stor usikkerhed om fremtiden, og forhandlingerne kommer til at foregå på et baggrundstæppe af økonomiske udfordringer. Omvendt er vi trukket i arbejdstøjet i håbet om at nå en fælles aftale. Der er både en stor tillid og et godt samarbejde med Dansk El-forbund, så selvom vi ikke er enige om alt, så jeg tror jeg bestemt, at vi får et godt forhandlingsforløb, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
De seneste år har der været tryk på kedlerne i installationsbranchen, blandt andet båret af den grønne omstilling. Samtidig er inflationen det seneste år steget med rekordfart og flere økonomiske nøgletal peger i retning af en mulig økonomisk recession.
Det skal dog ikke spænde ben for, at parterne er enige om at arbejde for at nå hinanden i løbet af forhandlingerne, så der bliver fundet et kompromis, der er acceptabelt på begge sider af bordet.
- Vi har altid en fornuftig dialog mellem vores to organisationer. Det tror jeg også, vi får her ved OK23. Målet for Dansk El-Forbund er at få et godt resultat, som vores medlemmer kan se sig i på el-området, men de skal selvfølgelig derefter tage stilling til resultatet ved urafstemning, siger Benny Yssing, forbundsformand, Dansk El-Forbund.
Og det kan lykkes, viser historien. Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2020 lykkedes det at lande en aftale, som endte med at få stor opbakning. Dengang stemte 76,3 procent af elektrikerne ja til overenskomstaftalen.
Kontakter
Michael DegnJournalistTEKNIQ Arbejdsgiverne
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne
OK23: Forhandlinger skudt i gang på vvs-området13.1.2023 14:19:10 CET | Pressemeddelelse
Overenskomstforhandlingerne mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal er i dag skudt i gang. Det sker på et baggrundstæppe af udfordringer, men forhandlingsviljen til at nå hinanden er stor.
Nyt digitalt værktøj flytter støj fra varmepumper6.1.2023 08:26:41 CET | Pressemeddelelse
Varmepumper bliver nu lettere at placere, så eventuel støj generer naboer mindst muligt. Med et nyt digitalt værktøj udviklet i et samarbejde mellem Energistyrelsen og brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne kan installatører hurtigt vurdere, hvor varmepumpen bedst placeres.
Det skal være slut med ventetid og tilskudskaos4.1.2023 17:03:55 CET | Pressemeddelelse
Lige nu oplever vi endnu en gang, at en af de tilskudspuljer, der skal understøtte den grønne omstilling, bliver løbet over ende. Derfor foreslår TEKNIQ Arbejdsgiverne, at systemerne med tilskudsordninger gentænkes. Enten, så der indføres en fradragsordning, eller at det sikres, at puljerne ikke løber tør for penge.
TEKNIQ Arbejdsgiverne hilser konkrete reformer på arbejdsudbud, erhvervsuddannelse og arveafgift meget velkomne14.12.2022 13:39:09 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har netop fremlagt regeringsgrundlaget. TEKNIQ Arbejdsgiverne glæder sig især over styrkede erhvervsuddannelser, en lavere arveafgift og reformer på arbejdsudbud.
TEKNIQ Arbejdsgiverne: Tillykke med valget – og velkommen til virkeligheden!2.11.2022 07:47:48 CET | Pressemeddelelse
Vælgerne har talt ved demokratiets festdag, men der er ikke tid for de folkevalgte til at hvile på laurbærrene. En ny virkelighed med energikrise og økonomisk usikkerhed kræver både nytænkning og ansvarlighed fra det nye folketing, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer 4.100 virksomheder og er Danmarks tredjestørste erhvervs- og arbejdsgiverorganisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum