OK23: Så tæt er vi på målet
15.3.2023 06:00:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Der bliver hele tiden indgået nye overenskomstforlig blandt de omkring 500.000 privatansatte hos DI’s medlemsvirksomheder. Med 92,5 procent af aftalerne i mål, så kan forligsmanden forhåbentligt inden længe udarbejde en samlet pakke til urafstemning blandt de ansatte i private virksomheder.
- Efter gennembrudsforliget med CO-industri den 19. februar er det gået fremad med forligene i godt tempo, og vi har planlagt forhandlinger af de sidste overenskomster i de kommende dage. Der er god mulighed for, at vi på nær få udeståender når i mål i løbet af få dage, fortæller DI’s viceadm. direktør Kim Graugaard.
Dansk Industri skal forhandle omkring 220 overenskomster, hvilket samlet udgør cirka 65 procent af Dansk Arbejdsgiverforening målt på lønsum. DI og CO-industri indgik den første gennembrudsoverenskomst 19. februar for mindstelønsområdet. Den blev efterfulgt af en gennembrudsoverenskomst for normallønsområdet den 2. marts, da DI og 3F Transport nåede en aftale.
De to overenskomster sætter rammerne generelt og er dermed afsæt for de øvrige overenskomstaftaler, hvor hovedparten nu er underskrevet.
- Det, vi mangler nu, er overskueligt. Så jeg håber, at forligsmanden sammen med DA og FH kan påbegynde arbejdet med at udarbejde et samlet mæglingsforslag i løbet af nogle dage, siger Kim Graugaard.
Forligsmand Jan Reckendorff valgte som nævnt mandag for anden og sidste gang at forlænge fristen for at indgå overenskomstaftaler med yderligere 14 dage til 29 marts.
- Jeg opfordrer alle overenskomstparter, hvor der endnu ikke er opnået forlig, til at fremskynde forhandlingerne mest muligt med henblik på en afklaring, skriver forligsmanden i en pressemeddelelse.
Han skal senest torsdag 16. marts orienteres om status på forhandlingerne om fornyelse af overenskomster. Fredag mødes han med DA og FH.
Følg os på:
Kontakter
Pressekoordinator Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI lancerer nyt Afrika-netværk: Skal styrke danske virksomheders adgang til forretning i Afrika4.6.2026 10:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri (DI) lancerer i dag et nyt Afrika-netværk med støtte fra Udenrigsministeriet, der skal styrke dansk erhvervslivs engagement på kontinentet og sætte kursen for en tættere kobling mellem udviklingsbistand og handel.
DI: EU skal omsætte teknologisk ambition til investeringer og bedre rammevilkår3.6.2026 14:43:08 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har i dag præsenteret en samlet pakke for teknologisk suverænitet med fokus på at opbygge kapacitet inden for cloud, AI og chips i Europa. Dansk Industri bakker op om ambitionen og understreger, at det nu handler om at omsætte ambitionerne til konkrete investeringer og bedre rammevilkår for erhvervslivet.
DI: Erhvervslivet ser frem til samarbejde om totalberedskabet3.6.2026 13:54:21 CEST | Pressemeddelelse
- Stort tillykke Lisbeth Bech-Nielsen og velkommen i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, siger underdirektør og chef for samfundssikkerhed i landets største erhvervsorganisation, Rasmus Anderskouv, Dansk Industri.
DI: En stor dag for Danmark og et stort ansvar for ny regering3.6.2026 11:36:41 CEST | Pressemeddelelse
- Tillykke til Danmarks nye regering og til hver enkelt af de 21 ministre, der i dag har fået nøglerne til et ministerium, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
DI roser regeringsgrundlag: Nu skal planen blive til handling2.6.2026 16:18:01 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri ønsker den nye regering tillykke med modige ambitioner og konkrete greb, men understreger, at de svære beslutninger nu skal omsættes til reformer, der styrker Danmarks konkurrencekraft
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


