OK23: Ny overenskomst med HK Privat sikrer mere fleksibilitet for klinikejere

Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked er ved at nå til vejs ende. Lørdag nat blev forhandlingsdelegationen i Tandlægeforeningens klinikejerudvalg således enige med HK Privat om en ny og tidssvarende overenskomstaftale for klinikassistenter.
- Vi har haft et rigtig godt, men også intenst og langstrakt, forhandlingsforløb med HK Privat. Derfor glæder det mig, at vi er lykkedes med at komme igennem med en fornuftig og fremtidssikret overenskomstaftale, der understøtter driften af tandklinikkerne, siger klinikejer Signe Rasmussen, der er forhandlingsleder på vegne af Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen.
Samme positive toner lyder fra formanden for Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen, Søren Bach-Petersen.
- Jeg glæder mig over, at vi har landet en, under forudsætningerne, rigtig god og mere fleksibel overenskomstmæssig ramme, som sikrer, at vi som klinikejere kan drive vores klinikker optimalt, siger han.
Mere fleksibilitet og bedre rammer for klinikejere
Bagtæppet for forhandlingerne var den aktuelle situation i samfundet, som fortsat præges af stigende inflation, der har medført højere omkostninger for klinikejerne og samtidig betyder færre tandlægebesøg, men som også har givet klinikassistenterne en forventning om, at deres lønninger skal følge med.
Forhandlingsleder Signe Rasmussen understreger dog, at selvom den nye aftale indeholder lønstigninger for klinikassisterne – i lighed med øvrige forlig – så er klinikejernes forhandlingsdelegation kommet igennem med nogle helt afgørende krav, bl.a. i forhold til fleksibilitet i forhold til arbejdstiden.
- Foruden at klinikejerne får mere fleksibilitet til at tilrettelægge arbejdstiden, så den passer til klinikkens drift, hvilket har været et afgørende ønske fra vores side, er vi også kommet igennem med en række andre forbedringer af overenskomsten. Derudover bliver overenskomsten også nemmere at administrere med generelt mindre bureaukrati, siger Signe Rasmussen.
Overenskomstaftalen mellem Tandlægeforeningen og HK Privat skal formelt godkendes af alle klinikejere, der er medlem af foreningen.
Kontakter
Noa Jankovic, politisk chef i Tandlægeforeningen, tlf. 40777170, e-mail noj@tdl.dk
Billeder

Information om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Ny overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere28.3.2023 12:33:15 CEST | Pressemeddelelse
Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere er med hjælp fra Forligsmanden blevet enige om en ny overenskomstaftale for landets tandplejere. Aftalen sikrer tandplejerne lønstigninger og højere pension i tråd med det øvrige private arbejdsmarked.
Overenskomstforhandlinger mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere er brudt sammen24.3.2023 13:40:33 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere om en ny overenskomstaftale for landets tandplejere er brudt sammen.
Syge patienter med tandproblemer lades i stikken12.3.2023 11:42:34 CET | Pressemeddelelse
Mange patienter får tandproblemer på grund af sygdom eller medicin, men kan ikke få tilskud til tandlægeregningen. Den nuværende tilskudsordning er utidssvarende og bør opdateres ud fra den viden, vi har i dag, lyder det fra Tandlægeforeningen.
Akutpakke: Flere udenlandske tandlæger skal afhjælpe udbredt tandlægemangel23.2.2023 11:22:46 CET | Pressemeddelelse
Den lange sagsbehandlingstid for udenlandske tandlæger, der søger om autorisation i Danmark, skal forkortes. Det har regeringen og Danske Regioner besluttet som led i akutpakken. Tandlægeforeningen håber, at det kan afhjælpe den udbredte mangel på tandlæger.
Tandlæge i Hedensted er ny formand for offentligt ansatte tandlæger9.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tandlæge Stine Brems Mørcholdt er valgt til formandsposten for de offentligt ansatte tandlæger i Tandlægeforeningen. Her vil hun arbejde for, at den kommunale tandpleje bliver den bedst mulige tandpleje for patienterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum