OK23: Forhandlinger skudt i gang på vvs-området
13.1.2023 14:19:10 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

De første officielle forhandlinger er i dag skudt i gang på vejen mod en ny overenskomst på vvs-området. TEKNIQ Arbejdsgiverne, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal har taget hul på forhandlingerne.
- Det er på et svært økonomisk baggrundstæppe, at vi nu starter forhandlingerne, men vi er godt forberedte og klar til at arbejde for et forlig. Parterne er ikke enige om alt, men tilliden og respekten mellem os er stor, så jeg tror på, at vi får en rigtig god proces for forhandlingen, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Generelt bliver overenskomstforhandlingerne i offentligheden denne gang omtalt som historisk svære. Selvom der de seneste år har været tryk på kedlerne i installationsbranchen, så er inflationen det seneste år steget med rekordfart. Samtidig peger de fleste andre økonomiske nøgletal i retning af en mulig økonomisk recession i den nærmeste fremtid.
Det skal dog ikke spænde ben for, at parterne er enige om at gå langt for at nå hinanden i løbet af forhandlingerne, så der bliver fundet et kompromis, der er acceptabelt på begge sider af bordet.
- Der er ingen tvivl om, at vi går nogle svære forhandlinger i møde. Der er altid risiko for konflikt, og den er ikke blevet mindre denne gang. Vi står i en situation, som jeg ikke har kendt lignende i min tid. Men når det er sagt, så går vi selvfølgelig til forhandlingerne med den indstilling, at vi skal lande et resultat, som begge parter kan se sig selv i, og som de fleste medlemmer vil stemme ja til, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Og det kan lykkes, viser historien. Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2020 lykkedes det at lande en aftale, som endte med at få stor opbakning. Dengang stemte 81,4 procent af vvs’erne ja til overenskomstaftalen.
Kontakter
Michael DegnJournalistTEKNIQ Arbejdsgiverne
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder

Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Kommunale solceller venter stadig på gennembrud10.11.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Kun ni kommuner har sat penge af til solceller i de netop vedtagne budgetter for de kommende år. Erhvervsorganisationen TEKNIQ håber, at nye regler kan sætte skub i udviklingen.
27-årige Emil arbejder med fremtidens elnet: Nu er han nomineret til talentpris6.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
27-årige Emil Glenn Kruse fra Amager arbejder med højspænding, transformerstationer og solcelleparker. Nu er han nomineret til Fagtalent 2026 i kategorien Grøn Omstilling for sit arbejde.
Lotte tager telefonen døgnet rundt for lærlingene: Nu er hun nomineret til pris5.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hun hjælper med lektier, jobsøgning og nogle gange en tur til lægen. Siden 2019 har Lotte Balling fra Frederiksberg brugt en stor del af sin fritid på at hjælpe unge gennem deres uddannelse. Nu er hun nomineret til Årets talentudvikler ved Fagtalent 2026.
TEKNIQ: Europa skal stå stærkere på egne ben4.11.2026 06:33:00 CET | Pressemeddelelse
Det amerikanske midtvejsvalg ændrer ikke på, at Europa skal gøre sig mindre sårbar over for politisk zigzag i USA, unfair konkurrence fra Kina og afhængighed af energi og teknologi udefra, lyder reaktionen fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Rekordmange unge går den faglærte vej29.10.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Stadig flere unge er nu i gang med en teknisk uddannelse, og det er godt nyt, for der er brug for dygtige faglærte til at fremtidssikre Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum