HK Handel

OK20: Overenskomst for 150.000 butiksansatte forhandles i weekenden

Del
Det store overenskomstslag på det private område indledes i dag, når HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver nu skal forhandle løn- og arbejdsvilkår for over 150.000 butiksansatte.

Efter industriens forlig i sidste weekend er det nu de handelsansattes vilkår, der er på spil, når HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver i dag begynder at forhandle Landsoverenskomsten for butik, der omfatter over 150.000 ansatte.

”Vi har set meget frem til disse forhandlinger, som gerne skulle indebære, at vi kan skabe noget mere til handelsansatte i Fritvalgskontoen, en højere mindstebetaling og forhåbentligt dertil en række andre goder,” siger Per Tønnesen, formand i HK Handel.

Kravene fra HK Handel baserer sig på mere end 2.500 ønsker fra aktive medlemmer, der omfatter alle overenskomstens bestemmelser. De krav, HK Handel har stillet, omfatter derfor alle overenskomstens bestemmelser.

Selvom HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver står overfor nogle vanskelige forhandlinger, så er Per Tønnesen optimistisk.

”Vi anser absolut, at der er økonomisk råderum i virksomhederne - og dermed plads til forbedringer i løn- og arbejdsvilkår for vore medlemmer,” siger han.

HK Handel opdaterer løbende status på forhandlingerne på hjemmesiden: www.hk.dk/ok2020

Nøgleord

Kontakter

Information om HK Handel

HK Handel
HK Handel
Weidekampsgade 8
2300 København S

7011 4545http://www.hk.dk

HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.

Følg pressemeddelelser fra HK Handel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Handel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye