OK18: Europæisk fagbevægelse støtter dansk OK-kamp
Imens de offentlige overenskomstforhandlingerne på det danske arbejdsmarked spidser til, kommer der nu massiv og stor opbakning fra den europæiske fagbevægelse (ETUC) i en ny støtteerklæring. ETUC, eller EFS på dansk, repræsenterer 45 millioner medlemmer fra 89 landsorganisationer i 39 europæiske lande, så det er et massivt rygstød til de danske fagforeningers overenskomstkrav.
ETUC opfordrer indtrængende de danske offentlige arbejdsgivere til at sikre, frie kollektive forhandlinger og trække truslen om lockout tilbage.
”Vi forventer, at den danske regering vil huske på den kritik, som den tidligere danske regering modtog fra ILO efter lærerlockouten og lovindgrebet i 2013. Vi vil holde Europas arbejdere informeret om den danske regerings ageren og rejse sagen. Jeres succes, er vores succes”, fastslår Luca Visentini, ETUCs generalsekretær, støtteerklæringen.
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, er glad for opbakning:
”Det er dejligt med stor opbakning – ikke bare i den danske befolkning, men også på europæisk plan, hvor vores kolleger er solidariske og støtter vores krav helt rimelige krav”, siger FTF-formanden.
”ETUC støtter vores danske kollegers krav og deres kamp for en rimelig lønstigning, der afspejler lønudviklingen i den private sektor. Vi støtter lærernes ret til en ny arbejdstidsaftale. Vi er dybt bekymrede over den truende lockout, især i et land hvor ansættelsesforhold er baseret på en model for social dialog, kollektive forhandlinger og kollektive handlinger”, skriver ETUC.
ETUC: ”Aggressiv overreaktion”
Retten til kollektive forhandlinger og kollektive handlinger er grundlæggende garanterede rettigheder i EU. Medlemsstaterne skal respektere EU-traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Charterets artikel 28 garanterer retten til kollektive forhandlinger og kollektive handlinger. Derudover garanterer artikel 6 i den europæiske socialpagt retten til at forhandle kollektivt og retten til kollektive handlinger.
”Danmark støtter den europæiske søjle for sociale rettigheder og dermed forpligtet til at fremme den sociale dialog og respektere retten til frie kollektive forhandlinger. Den truede lockout af 90% af de statslige medarbejdere og 50 % af de kommunale medarbejdere er meget aggressiv. Det er en overreaktion overfor et strejkevarsel, der kun omfatter 10 % af den offentlige arbejdsstyrke.”, fastslår ETUC.
”Vi har mistanke om, at lockouten er en taktik, som er aftalt på forhånd, så et regeringsindgreb kan tjene som undskyldning for at gribe ind i konflikten og underminere det danske kollektive forhandling.”
Nøgleord
Kontakter
Formand for FTF Bente Sorgenfrey, tlf. 4045 2645 / beso@ftf.dk
Links
Information om FTF
Følg pressemeddelelser fra FTF
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FTF
Vismænd: Der er råd til mere velfærd fremover – hvis politikerne vil det4.12.2018 12:02:00 CET | Pressemeddelelse
Vismændenes beregninger viser, at der inden for regeringens egen økonomiske 2025-plan, er råd til at prioritere vækst i det offentlige forbrug til gavn for både borgere og virksomheder.
Åbningstale: Ingen ambitioner for uddannelse og arbejdsmiljø2.10.2018 14:31:02 CEST | Pressemeddelelse
Løkke fremhævede væksten på sundhedsområdet, men var larmende tavs om de tusindvis af forsvundne job i bl.a. børnehaver, jobcentre og ældrepleje. Alarmerende udsigter for velfærden, mener FTF, der også efterspørger ambitioner for uddannelse og arbejdsmiljø.
Hver femte deltidsansatte vil gerne arbejde mere28.9.2018 10:55:39 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsgivere, der klager over mangel på arbejdskraft, bør starte hos sig selv og øge timetallet for de deltidsansatte, der ønsker at gå op tid. Det foreslår FTF i et nyt udspil om mere kvalificeret arbejdskraft. FTF har opgjort, at 83.000 ansatte på tvungen deltid står klar til at arbejde i snit 11 timer mere om ugen.
Ekspertudvalg anbefaler klare regler om psykisk arbejdsmiljø27.9.2018 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ekspertudvalg har netop offentliggjort 19 anbefalinger til et bedre arbejdsmiljø. En ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er en af de centrale anbefalinger. Nu må politikerne kridte skoene og handle fluks, mener FTF.
FTF: Lovende start på reform af den offentlige sektor4.9.2018 14:34:30 CEST | Pressemeddelelse
Glædeligt, at regeringen med Sammenhængsreformen sætter en ny kurs mod mere plads til faglighed for offentligt ansatte og dermed mere velfærd, mener FTF. Samtidig centralt at holde regeringen fast på løftet om, at effektiviseringsgevinsterne skal blive i den offentlige sektor.