OK-koncernen holder kadencen og øger milliard-omsætning
Stort set alle forretningsområder i moderselskabet har haft vækst, og koncernens største datterselskab Kamstrup har ligeledes øget omsætningen. Koncernresultatet på 517 millioner kroner er på niveau med sidste års rekordresultat, hvilket anses som meget tilfredsstillende.
Digitale og kundevenlige løsninger
Samlet set lyder omsætningen for 2018 på mere end 9,7 milliarder kroner mod sidste års 8,2 milliarder kroner. Ifølge Jørgen Wisborg, CEO i OK og bestyrelsesformand i Kamstrup, er der flere årsager til væksten.
”Hvis vi ser isoleret på moderselskabet OK, er der ingen tvivl om, at OK først og fremmest har et stærkt brand og en stærk lokal forankring med 665 tankstationer landet over. Vi har de senere år investeret meget i at forbedre kundeoplevelsen og gøre det så nemt og bekvemt som muligt at tanke eller vaske sin bil ude på vores stationer. Vores app, som kan åbne en benzinstander og starte en bilvask for kunden, mens man bliver i bilen, er det indlysende eksempel, men også på andre forretningsområder har vi opgraderet med digitale og brugervenlige løsninger til kunden,” siger Jørgen Wisborg.
I Kamstrup er omsætningen steget fra 2,1 milliarder kroner i 2017 til 2,4 milliarder kroner i 2018. Væksten er både et resultat af en stadig stigende tilstedeværelse på verdensplan inden for intelligent måling og styring af energi, og at Kamstrup har leveret på store elmåler-projekter i Norge og Danmark.
”Specielt intelligent vandmåling er i kraftig vækst på verdensmarkedet, men udrulningen af én million elmålere i hovedstadsområdet for Radius har også bidraget positivt i 2018,” uddyber Wisborg.
Stærk konkurrence
Koncernresultatet er opnået i en markedssituation, der for samtlige markeder er præget af stærk konkurrence. Det gør sig i særdeleshed gældende på brændstofmarkedet i Danmark.
”På den baggrund er det meget tilfredsstillende, at OK øger sine markedsandele og oplever stigende kundeloyalitet blandt de danske bilister. Jeg er ret overbevist om, at vi er eksperter i kundeservice, men innovative abonnementsløsninger og digitale betalingsløsninger er i høj grad med til at understøtte det hårde salgsarbejde. Meget i dag handler om graden af bekvemmelighed for kunden,” siger Jørgen Wisborg.
Teknologineutral tilgang til fremtiden
OK har igennem mere end 100 år tilpasset sig og leveret det, kunden har efterspurgt. Selskabet, som i dag er det mest udbredte benzinmærke i Danmark, er bevidst om den igangværende grønne omstilling og etablerer tankstationer med biogas, brint og el. Samtidig er OK Danmarks største leverandør af varmepumper.
Dette fokus fortsætter. Men den energipolitiske debat bærer præg af systemtankegang, mener Jørgen Wisborg.
”Klima- og energidebatten bør handle meget mere om, hvordan vi begrænser CO2-udledningen på den smarteste og mest effektive måde. Jordkloden er ligeglad med, hvordan CO2-begrænsningen sker, bare den sker.”
”Derfor er vi i OK tilhængere af en teknologineutral tilgang, hvor man beskatter forurening generelt. Det giver forbrugeren et større incitament til at vælge blandt flere forskellige CO2-venlige energikilder. Så skal markedet nok gøre det nemt at vælge den billigste vej frem efterfølgende,” siger Wisborg.
OK’s medejere har i forbindelse med årets resultat fået en udlodning på cirka 150 millioner kroner, hvilket er på niveau med sidste år.
Billeder
Links
Information om OK
Om OK-koncernen:
- Moderselskab: OK a.m.b.a. er landsdækkende leverandør af benzin, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Har tre biogas-tankstationer i hovedstadsområdet og brinttankstationer flere steder i landet. Er førende leverandør af varmepumper i alle størrelser
- Datterselskaber: Kamstrup A/S, EnergiData A/S, OK Plus A/S, Lygas Energiteknik A/S, Danoil Exploration A/S
- OK-koncernen beskæftiger samlet set omkring 2.000 mennesker
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
OK giver brugte ladebokse nyt liv11.4.2024 08:20:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra april 2024 kan OK’s private kunder vælge at leje en brugt ladeboks. Lanceringen af denne cirkulære løsning skal fremme genbrug og mindske nyindkøb
OK-chaufførteam underviser skolebørn i trafiksikkerhed10.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den landsdækkende kampagne OK på Vej består af en række skolebesøg, hvor et chaufførteam fra OK underviser elever på mellemtrinnet i trafiksikkerhed og supplerer med praktiske øvelser ved en tankvogn i skolegården. I den kommende uge besøger OK den første skole, som er Lindevangskolen på Frederiksberg
OK vinder nyt udbud til elbiler i Nordsjælland8.4.2024 12:50:43 CEST | Pressemeddelelse
Gribskov Kommune har for nylig afgjort et nyt udbud om offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler, og i den forbindelse skal energiselskabet OK hjælpe med at løse behovet for flere ladepunkter i den nordsjællandske kommune
OK med nyt rekordresultat4.4.2024 11:42:42 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen OK er kommet flot igennem 2023 med et rekordresultat på 1,1 mia. kroner før skat. Selskabet vil fortsat bruge den største del af indtjeningen på at investere massivt i transformationen af forretningen, herunder især e-mobilitet, fortæller CEO Michael Løve
Flere lademuligheder: OK udvider sin tilstedeværelse i Københavns Kommune4.4.2024 08:39:12 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har netop gennemført et nyt udbud af ladestandere til elbiler, og her er energiselskabet OK én af fem vindende operatører, der skal løse behovet for flere ladepunkter i hovedstadsområdet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum