OK-forlig med perspektiv
DI og 3F PSHR (Privat Service, Hotel & Restauration) har onsdag den 8. marts indgået et to-årigt forlig for bl.a. service- og rengøringsassistenter, som byder på lønstigninger, højere genetillæg og et mere enkelt lønsystem.
Gruppenæstformand Henriette Olofsen, som har været ledende forhandler for 3F PSHR, er glad for forliget med DI om Serviceoverenskomsten:
”Jeg synes, det er et meget flot resultat, vi har fået hjem til medlemmerne. Vi er særligt glade for, at der for første gang i mere end 10 år er kommet stigninger på genetillæggene.”
Et genetillæg stiger med 4,5 pct. i år og 3,5 pct. i 2024, mens præstationstimelønnen løftes med 6 kr. i år og 5,75 kr. næste år.
”Sammenlignet med tidligere er vi også kommet igennem med et stort ønske om en mere simpel, super forenklet overenskomst, hvor der nu kun er én lønmodel.”
”Det betyder, at det bliver nemmere både for arbejdsgiverne og vores medlemmer at finde rundt i, og det mindsker risikoen for fejl på lønsedlen. Den ny model gør op med begrebet ”normalløn”, som ikke længere findes i overenskomsten. Det betyder, at alt arbejde enten er/kan opmåles, og ingen kan placeres på den lavere normalløn”, siger Henriette Olofsen.
Parterne har også aftalt et historisk nybrud, så skadeserviceområdet får deres egen overenskomst. Noget, medlemmerne har kæmpet for i mange år.
Skadeservice og lignende renoveringsopgaver er et helt særligt arbejdsområde, hvor der ifølge parterne er behov for et mere tilpasset aftalegrundlag for deres specielle arbejdsvilkår.
Overenskomsterne på serviceområdet dækker mere end 40.000 ansatte. De kommende dage skal der forhandles flere mindre overenskomster på serviceområdet.
Kontakter
For yderligere information, kontakt næstformand i 3F PSHR Henriette Olofsen på mobil 2167 6755 eller mail: henriette.olofsen@3f.dk.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Vi håber dette er den sidste lappeløsning2.6.2023 12:52:13 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal af Folketinget har fredag genindført retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge. En lappeløsning, der kun gælder året ud. 3F opfordrer regeringen til at sætte uddannelsesløftet på finansloven for 2024.
3F: Sådan kan arbejdsudbuddet øges uden pisk30.5.2023 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ofte anvendes pisken som en løsning, når der skal findes mere arbejdskraft. Men i denne uge viser Folketinget, at det er muligt at øge arbejdsudbuddet uden at presse nedslidte borgere i arbejde. Den mulighed bør ifølge 3F udvides.
3F: Skuffende, at Reformkommissionen vil forringe arbejderens vilkår for uddannelse23.5.2023 11:32:36 CEST | Pressemeddelelse
Der er både surt og sødt i Reformkommissionens tredje rapport, men det er bekymrende, at man vil udfase muligheden for revalidering for syge og tilskadekomne lønmodtagere.
3F: Hemmelige tal overrasker9.5.2023 11:19:41 CEST | Pressemeddelelse
I 2026 er der 5.000 færre personer på tidlige tilbagetrækningsordninger. Et markant fald i personer på efterløn, bør give rum for en styrkelse af Arne-pensionen i en ny trepartsaftale om tilbagetrækning.
3F fortsætter som hovedsponsor for Danmarks bedste fodboldrække8.5.2023 09:35:19 CEST | Pressemeddelelse
Fodbold og 3F passer perfekt sammen. Fællesskabet mellem Danmarks største fagforening og Danmarks største sportsturnering fortsætter yderligere mindst tre år. Navnet "3F Superliga" fortsætter frem til sommeren 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum