OK er klar til Transport 2023
21.3.2023 13:21:53 CET | OK | Pressemeddelelse

Når Messecenter Herning slår dørene op til Transport 2023 fra d. 20.-22. april, står OK klar til at byde de besøgende velkommen ved sin stand. Ønsker man at blive klogere på OK’s produkter samt digitale løsninger, kan man kigge forbi standen til en faglig snak i uformelle omgivelser.
”Vi ønsker at være til stede, hvor vores kunder forventer at møde os, og vi er altid klar til en snak omkring deres forretning, hvad vi kan tilbyde dem, og om vores fælles vej videre i forhold til fremtidens energikilder”, siger Henrik Dehn, der er markedschef for transportområdet i OK, og fortsætter:
”Derfor har vi som et nyt tiltag valgt at sætte ekstra fokus på e-mobilitet. Vi fremviser løsninger på AC-ladere til medarbejdere og gæster, men har også en DC-lader med for at vise, at vi også tager aktiv del i den grønne omstilling af den tunge transport.”
En mere bæredygtig godstransport
Transportbranchen er som bekendt under stor udvikling. Den kollektive trafik er allerede langt fremme i omstillingen til eldrift, og der sker også meget, hvad angår den tunge transport.
”Den grønne omstilling af den tunge transport er startet, og det gælder om at være med fra start. Vi ønsker at være en understøttende leverandør til vores kunder både nu og i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at vi indgår i en god dialog med dem”, siger Henrik Dehn.
”Nogle få kunder har allerede købt første el-lastbil, og mange går med overvejelserne om det. Derfor ønsker vi at tage emnet op til messen for netop at være med i dialogen”, tilføjer han.
Grønt regnskab og CO2-aftryk
Transportbranchens bæredygtige udvikling stiller i dag højere krav til, hvordan virksomheder skal kunne dokumentere deres miljøbelastning og overvåge deres energiforbrug. Derfor sætter OK desuden fokus på grønt regnskab og energiovervågning til Transport 2023 i samarbejde med EnergiData A/S.
”Det grønne regnskab er meget aktuelt, og transportvirksomhederne viser stor interesse for området og de tiltag, som vi i OK allerede har lanceret. Det samme gælder for energiovervågningen, som giver virksomhederne mulighed for ikke alene at holde øje med energiforbruget på deres lastbiler, men også på transportvirksomhedernes egen bygningsmasse”, siger Henrik Dehn.
”Vi glæder os over, at transportbranchen samles til nogle gode og spændende dage i Messecenter Herning, og vi ser frem til at indgå i mange gode dialoger med nye såvel som eksisterende kunder”, siger Henrik Dehn afslutningsvist.
Transport 2023 finder sted fra d. 20.-22. april i Messecenter Herning, og OK's stand befinder sig i midten af hal K.
Nøgleord
Billeder
Information om OK
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
Ekstrem dyr strøm i Østdanmark: Elprisen eksploderer i aften17.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sjællændere og bornholmere bør skrue helt ned for elforbruget tirsdag aften mellem 17-18. Elprisen i Østdanmark nærmer sig således ekstreme 10 kr. pr. kWh i en kortere periode. Jyder og fynboer slipper langt billigere.
Pulje åbner torsdag: Nu kan du få 27.000 kr. i tilskud til varmepumpe3.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lige om lidt åbner Energistyrelsen for Varmepumpepuljen. I år er tilskuddet hævet til 27.000 kr. Op mod 6.500 boligejere forventes at få støtte fra staten til at udskifte det gamle fyr med en energivenlig og økonomisk varmpumpe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


