Europabevægelsen

Øjenvidende-beretning: EU-finansiering skaber fremskridt i Østukraine på kritisk tidspunkt

Del
Næstformand for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken er netop hjemvendt efter et besøg i det østlige Ukraine. Europas og Danmarks indsats virker, lyder det fra Jens-Kristian Lütken efter besøget
Rådhuset i byen Melitopol
Rådhuset i byen Melitopol

Næstformand for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken har de seneste dage besøgt det østlige Ukraine. Jens-Kristian Lütken har tidligere fungeret som valgobservatør i landet. Mandag eftermiddag landede han i Danmark efter en række møder med borgere, NGO-repræsentanter og politiske repræsentanter, som lever under frygt for russisk aggression i regionen.

Europæisk finansiering styrker det demokratiske alternativ

Jens-Kristian Lütken var bl.a. i samtale med en tidligere ukrainsk vice-forsvarsminister og viceborgmester i byen Melitopol. Særligt gåturen med Melitopols viceborgmesteren gjorde indtryk. Melitopol er en by i det østlige Ukraine med omkring 150.000 indbyggere, som har modtaget midler fra Den Europæiske Investeringsfond til udvikling, og det skaber fremskridt, lyder det fra Jens-Kristian Lütken.

- Den klare melding fra bystyret i Melitopol var, at det batter, når vi investerer i renovering af nye skoler, haller og daginstitutioner. Vi kan skabe fremskridt for relativt få penge. De her synlige fremskridt giver ukrainerne større tillid til de demokratiske institutioner og øger tilliden i samfundet, siger Jens-Kristian Lütken.

Dansk indsats er med til at gøre en forskel

Den danske regering har netop besluttet at afsætte 164 millioner kroner til blandt andet træning og uddannelse af ukrainske styrker. Det bakker Jens-Kristian Lütken også varmt op om.

- Den danske indsats er med til at gøre en forskel. Resten af EU bør følge op på den danske indsats nu, så vi styrker de demokratiske institutioner og hjælper Ukraine med de udfordringer, de står med her og nu, siger Jens-Kristian Lütken.

Jens-Kristian Lütken har på turen besøgt Kiev, Mariupol (som er på grænsen til separatist-kontrollerede områder i det østlige Ukraine) og til sidst Meritopol. Formand for Europabevægelsen Stine Bosse lægger vægt på, at udviklingen i Østukraine er afgørende for hele Europa, og dét kan netop den fælles samtale tydeliggøre.

- Europabevægelsens rolle er altid at være med til at forklare, hvordan Europas interesser hænger sammen på tværs af det europæiske kontinent. De hændelser, vi ser i det østlige Europa, påvirker os enormt. Danske interesser varetages i høj grad i det europæiske samarbejde. Vi kan løfte langt mere i flok, siger formand for Europabevægelsen Stine Bosse.

Kontakter

For kontakt til Jens-Kristian Lütken: 61 62 52 32.


For kontakt til Stine Bosse og øvrigt, se nedenfor.

Billeder

Rådhuset i byen Melitopol
Rådhuset i byen Melitopol
Download

Information om Europabevægelsen

Europabevægelsen
Europabevægelsen
Rosenørns Allé 35, 1. th.
1970 Frederiksberg C

+45 33 141 141https://europabevaegelsen.dk

Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.

Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye