UNICEF Danmark

Oh Land udgiver sang om børns rettigheder for UNICEF Danmark

Del
Fredag d. 18. september 2020 udgiver Oh Land sin nye single ’Vilde Piger, Vilde Drenge’, som hun har skrevet i samarbejde med den etiopiske popsangerinde Zeritu Kebede. Sangen er skrevet og indspillet for UNICEF Danmark i forbindelse med Børnenes U-landskalender 2020, som støtter et uddannelsesprojektet i Etiopien.
Billede fra musikvideooptagelse. Fotoet skal krediteres til www.thomasskou.com
Billede fra musikvideooptagelse. Fotoet skal krediteres til www.thomasskou.com

Sangen er et møde mellem to lande og musikkulturer, som forbinder børn fra hele verden gennem deres mod til at handle for at opnå deres drømme.

”’Vilde Piger, Vilde Drenge’ er en sang, som er skrevet til vores fremtids ledere altså dem, der er vores børn i dag. En god påmindelse om, at vi alle har drømme, lige gyldigt hvor vi kommer fra. At vi alle har ambitioner, og at alle fortjener en fair chance for at udleve dem,” siger Nanna Øland Fabricius alias Oh Land og fortsætter:

”Jeg har blandt andet samarbejdet med Zeritu Kebede, som er en etiopisk sangerinde, og besluttet, at alle indtægterne fra sangen skal gå ubeskåret til UNICEF og deres arbejde med børn og børns rettigheder."

’Vilde Piger, Vilde Drenge’ er en del af Børnenes U-landskalender

I løbet af efteråret kommer mere end 150.000 danske elever til at arbejde med Børnenes U-landskalenders undervisningsmateriale om Etiopien og børns rettigheder, hvor sangen og dens tekst også indgår.

”Oh Land og Zeritu Kebedes sang er en stærk fortælling om børn, som forenes gennem at turde kræve deres rettigheder og deres ønske om at kæmpe for deres drømme på tværs af landegrænser,” siger Karen Hækkerup, der er generalsekretær i UNICEF Danmark og uddyber:

”I UNICEF Danmark er vi meget stolte over samarbejdet med Oh Land, da hun er en stærk stemme for børns rettigheder, og med overskuddet fra salget kan vi støtte nogle af verdens mest udsatte børn i at kæmpe for deres rettigheder og drømme.”

Sangen bliver udgivet den 18. september 2020 og i løbet af uge 40 udkommer musikvideoen til nummeret, der er instrueret af René Sascha Johansen, og er optaget i både Danmark og Etiopien. Desuden har UNICEF Danmarks ambassadør og danseinstruktør Sofie Østergaard skabt en dans særligt til nummerets omkvæd.

Nummeret kan findes på alle platforme via linket her: https://ohland.lnk.to/VildePigerVildeDrenge

Kontakter

For yderligere information venligst kontakt Projektleder i UNICEF Danmark, Marie Torp Christensen, på telefon 27577349 eller Promotion Chef hos UNIVERSAL, Mads Rosted, på telefon 26881728

Billeder

Billede fra musikvideooptagelse. Fotoet skal krediteres til www.thomasskou.com
Billede fra musikvideooptagelse. Fotoet skal krediteres til www.thomasskou.com
Download
Billede fra musikvideooptagelse. Fotoet skal krediteres til www.thomasskou.com
Billede fra musikvideooptagelse. Fotoet skal krediteres til www.thomasskou.com
Download

Information om UNICEF Danmark

UNICEF Danmark
UNICEF Danmark
Rentemestervej 62
2200 København NV

https://www.unicef.dk/

Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye