Danske Vandværker - Old

Også vandværker lader sprøjten stå

Del
I dag er det FN’s internationale dag for vand, og som altid er det startskuddet for Danske Vandværkers kampagne mod brug af spøjtemidler i haven. Alt for ofte er der sprøjtegift i vores drikkevand. Det står klart efter en række fund af sprøjtegifte i grundvandet. Men nu går en række vandværker foran i kampen for at undgå sprøjtegift i grundvandet, så vi kan sikre rent drikkevand i fremtiden.
Joakim bakker op om sprøjtefri have og lader sprøjten stå.
Joakim bakker op om sprøjtefri have og lader sprøjten stå.

I alt har danske vandforsyninger tilmeldt 6,4 km² til Danmarks Naturfredningsforenings projekt Giftfri Have. Og der kommer hele tiden nye til. Senest har fire vandværker registreret deres arealer som giftfri: Ølgod Vandværk i Vestjylland, Gørløse Vandværk i Nordsjælland, Thorning Vandværk i Midtjylland og Allerslev Vandværk i Midtsjælland.
Det vækker glæde hos de danske vandforsyningers brancheorganisation.

”Vi skal sikre rent drikkevand til fremtidens generationer, og når vandværker tilmelder sig Giftfri Have er det med til at understrege, hvor vigtigt det er, at vi alle lader sprøjten stå og passer på vores grundvand. Det sender et godt signal”, siger pressemedarbejder Dorthe G. Rasmussen fra Danske Vandværker.

Hun håber, at endnu flere vandværker vil melde sig til Giftfri Have.


Ingen bør bruge sprøjtegift

Mange af de sprøjtegifte, vi finder, i drikkevandet har været forbudt i mange år. Men der findes også flere eksempler på, at godkendte sprøjtegifte ender i drikkevandet. Blandt andet fordi mange af stofferne ikke er testet under danske forhold.

”Den eneste sikre måde at forhindre giftrester i vores drikkevand er ved at undgå at bruge sprøjtegiftene. Derfor er det meget positivt, at vandforsyningerne går foran som et godt eksempel”, siger Walter Brüsch, der er geologisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Sprøjtegifte kan have forskellige skadelige virkninger på natur, miljø og mennesker. Nogle er kræftfremkaldende, andre har hormoneffekter. Ingen kender virkningen, når forskellige sprøjtegiftrester blandes sammen - den såkaldte cocktaileffekt. Derfor arbejder både Danmarks Naturfredningsforening og Danske Vandværker for et sprøjtefrit Danmark.

Kontakter

Dorthe G. Rasmussen, Pressemedarbejder
Mobil 26 70 71 06

Billeder

Joakim bakker op om sprøjtefri have og lader sprøjten stå.
Joakim bakker op om sprøjtefri have og lader sprøjten stå.
Download

Vedhæftede filer

Information om Danske Vandværker - Old

Danske Vandværker - Old
Danske Vandværker - Old
Solrød Center 20 C
2680 Solrød Strand

56 14 42 42http://www.danskevv.dk

Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.

Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old

En rigtig god dag for de forbrugerejede vandværker22.11.2018 15:21:33 CET | Pressemeddelelse

Politikerne på Christiansborg har netop indgået et bredt forlig om, at vandværker, som udleder mindre end 800.000 kubikmeter vand, ikke behøver at være omfattet af de økonomiske rammer i vandsektorloven. Det betyder mindre bureaukrati og færre omkostninger på vandværkerne. Da forsyningssikkerheden er altafgørende, skal vandværkerne dog stadig være omfattet af performance benchmarkingen, som blandt andet viser, hvor godt vandværket drives.

Det lysner for beskyttelsen af de boringsnære områder24.8.2018 13:46:01 CEST | Pressemeddelelse

I går, torsdag 23. august, var der samråd i Miljø- og Fødevareudvalget. Emnet var de mange pesticider, som er fundet i vores grundvand i den seneste tid. Danske Vandværker arbejder for et fuld stop for brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Nu ser det ud til, at det arbejde bærer frugt, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen under samrådet sagde, at han er åben for at indføre stramninger på pesticidområdet til gavn for drikkevandet.

Fuld stop for brug af pesticider i BNBO’erne23.8.2018 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Miljø- og Fødevareudvalget på samrådet i dag den 23. august sætter pesticider på menuen, er budskabet fra Danske Vandværker krystal klart: Danskerne skal kunne blive ved med at tappe sig et rent glas vand fra hanen. I lyset af den seneste tids mange fund af pesticider er det på tide at stoppe med at bruge sprøjtemidler i de boringsnære områder og få sat turbo på overvågningen af vores grundvand.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye