Øget vaccinationsindsats tættere på borgerne
10.5.2021 11:09:31 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse

Region Sjælland modtager flere vacciner. Med de ekstra vaccinedoser bliver antallet af åbningsdage i vaccinationscentrene øget til minimum tre dage i alle kommuner. De ekstra åbningsdage træder i kraft fra uge 20 og vil i nogle kommuner være fordelt på flere centre, mens det andre steder betyder flere åbningsdage i et enkelt center. Vaccinationscentrene i de seks største byer vil fortsat holde åbent alle ugens dage.
Antallet af åbningsdage vil fortsætte med at stige, i takt med at leverancerne øges. Hvornår det præcis vil være muligt at udvide yderligere afhænger udelukkende af, hvornår vaccineleverancerne bliver endnu større.
- Nærhed er helt centralt for os i vores arbejde med at vaccinere alle, der ønsker at blive vaccineret i Region Sjælland. Derfor glæder jeg mig også over, at vi nu modtager lidt flere vacciner. Det betyder, at vi kan følge den plan for øget nærhed i vores vaccinationsindsats, som vi har lagt, og nu kan åbne for vaccinationer flere dage på de lokale vaccinationssteder. Vi ønsker, at så mange som muligt kan blive vaccineret i deres eget nærområde, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Målet om nærhed er nået i nært samarbejde med regionens 17 kommuner. Gennem samarbejdet er der etableret et finmasket net af vaccinationscentre, som sikrer borgerne lige adgang til at blive vaccineret i byer og på landet.
- For kommunerne er det helt afgørende, at vi kan tilbyde alle borgere nem adgang til at beskytte sig mod COVID-19 uagtet om de bor, hvor der er langt mellem husene eller i bymæssige områder. De øgede antal åbningsdage i de nyeste centre giver endnu bedre muligheder for at få en vaccination tæt på, hvor man bor, siger Niels Hörup, formand for KKR Sjælland.
Fakta
- Ingen borgere i Region Sjælland har længere end 20 kilometer til nærmeste vaccinationscenter
- Region Sjælland har i alt 28 vaccinationscentre:
- 24 vaccinationscentre spredt udover de 17 kommuner
- Fire på akutsygehusene i Nykøbing Falster, Roskilde, Slagelse og Holbæk
- Åbningstider reguleres i forhold til vaccineleverancerne
Kontakter
Regionsrådsformand Heino Knudsen, 51 14 54 96
Niels Hörup, formand for KKR Sjælland, 61 66 03 75
Billeder
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny forskning giver forklaring på, hvorfor overvægt øger risikoen for kræft25.3.2026 07:17:41 CET | Pressemeddelelse
Forsker og cheflæge fra Holbæk Sygehus har spillet en vigtig rolle i et nyt internationalt studie, der giver forklaring på, hvorfor svær overvægt øger risikoen for kræft.
Ny lægemiddelforsyning skal fremtidssikre medicin til hospitaler23.3.2026 18:25:06 CET | Pressemeddelelse
Det første spadestik er taget til Region Sjællands nye lægemiddelforsyning ved Køge. Den skal sikre, at regionens hospitaler også i fremtiden hurtigt og sikkert kan få de nødvendige lægemidler.
Mere end 8 ud af 10 patienter er tilfredse med hospitalerne i Region Sjælland18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
84 procent af omkring 73.000 adspurgte patienter med fysiske lidelser i Region Sjælland er tilfredse med deres hospitaler. Det viser den nyeste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for 2025, som har til formål at belyse patienternes oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet og give et grundlag for løbende forbedringer
Ny sundhedsprofil: Sådan har vi det i Region Sjælland5.3.2026 07:10:33 CET | Pressemeddelelse
Færre ryger, alkoholforbruget falder og stigningen i svær overvægt er stoppet. Men der er fortsat alt for mange, der mistrives, særligt blandt de unge og dem, der er i starten af voksenlivet. Det viser Sundhedsprofilen 2025, som giver et overblik over trivsel, sundhed og sygdom i Region Sjælland.
Nyt samarbejde sikrer gratis tilbud til sorgramte i Region Sjælland4.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Det Nationale Sorgcenter opretter sammen et nyt sorgcenter i Næstved, der skal hjælpe børn, unge og voksne i sorg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

