Øget smitte blandt kommunens sundheds- og plejepersonale: Borgere kan opleve mindre hjælp i en periode
18.12.2020 14:40:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Guldborgsund Kommunes sundheds- og plejepersonale har i en længere periode været udsat for et ekstra stort arbejdspres. Flere og flere medarbejdere er løbende blevet smittet med corona og er efterfølgende sendt hjem i isolation. Det har betydet, at de andre medarbejdere har skullet løbe ekstra stærkt i en tid, hvor der også er kommet ekstra opgaver til.
Antallet af smittede medarbejdere blandt kommunens sundheds- og plejepersonale har nu nået et så kritisk niveau, at borgere, der er viseret til ydelser, kan opleve ændringer eller mindre hjælp i de kommende uger.
Det kan for eksempel betyde, at kommunen er nødt til at springe støvsugningen over i en borgers hjem i en uge. Alle livsnødvendige og sundhedskritiske ydelser bliver fortsat varetaget.
Ida Byrge Sørensen, centerchef for Sundhed og Omsorg, beklager, at nogle borgere kan komme til at opleve mindre hjælp de kommende uger, men hun håber på forståelse i en rigtig svær tid, hvor kommunens sundheds- og plejepersonale løber rigtig stærkt.
"Vi gør alt, hvad vi kan for at begrænse smittespredning og sikre tilstrækkelig med arbejdskraft til de mest livsnødvendige opgaver i sundheds- og plejeområdet. Vi har desværre lige nu rigtig mange smittede medarbejdere, og det kan betyde, at vi ikke kan nå alle opgaver.
"Vi håber på borgernes og de pårørendes forståelse for den ekstraordinære situation, og vi håber, at borgerne kan få lidt ekstra hjælp af deres familie, hvis deres hjælp bliver påvirket. Jeg vil gerne understrege, at alle medarbejdere, som er på arbejde, er sunde og raske," siger Ida Byrge Sørensen.
De ændringer, kommunen bliver nødt til at lave hos den enkelte borger, vil være på baggrund af individuelle vurderinger. Borgeren får direkte besked, hvis besøg, ydelser eller aktiviteter ændres eller aflyses.
Alle borgere i Guldborgsund Kommune, der er viseret til ydelser, vil modtage et brev fra kommunen, hvor de bliver orienteret om den ekstraordinære situation.
Medarbejdere testes løbende
I Guldborgsund Kommune bliver alle medarbejdere på plejecentre og i hjemmeplejen løbende testet for corona. Sådan har det været siden september i år. Det er medarbejdere fra kommunens plejecentre og hjemmepleje, der er blevet uddannet til at lave podninger.
For yderligere information kontakt:
Ida Byrge Sørensen, centerchef for Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune: 25 18 06 70
Emil Andersen, kommunikationskonsulent i Guldborgsund Kommune: 25 18 01 73
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
