Øget skat på det Danmark, der får hjulene til at dreje rundt

Alle, der ejer butikker, lager- og produktionsejendomme, får med regeringens udspil 'Danmark kan mere I' forringet afskrivningsmulighederne fra 4 til 3 procent.

Ændringen er sat til at give et provenu på 80 millioner kroner i 2023 og vil betyde en samlet regning på virksomhederne på 500 millioner kroner, når skattestigningen er fuldt indfaset i 2030. Stramnigen rammer brugerejendomme bredt - fra den lille tømrermester til den store supermarkedskæde.

”Det er fantasiforladt blot at øge skatterne for erhvervslivet endnu mere. Det vil presse butikkerne, som er ved at rejse sig efter coronanedlukningerne, og det vil stille de danske produktionsvirksomheder dårligere i den benhårde konkurrence med udlandet. Det er en ommer,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

Svækker arbejdsudbuddet

Samtidig virker forslaget til skattestigning helt modsat hele reformforslagets formål, som er at øge arbejdsudbuddet.

”Regeringen indrømmer i deres beregninger, at dette forslag trækker mennesker ud af arbejde. Det giver simpelthen ikke nogen mening," siger Jannick Nytoft.

Som en form for figenblad for skattestigningen og ændringerne i afskrivninger skriver regeringen, at de nuværende regler svarer til, at en bygning er afskrevet efter 25 år. Med ændringen er den afskrevet efter 33 år, hvilket bedre svarer til bygningens økonomiske levetid, lyder argumentet fra Skatteministeriet.

Men den forklaring er ikke rigtig, påpeger EjendomDanmark.

"Alle, som har kendskab til erhvervslivet, ved, at der er et stort slid på produktions-, butiks- og logistikejendomme. At tale om, at de holder i 33 år, er urealistisk. Den realistisk levetid er snarere kortere end 25 år. Så skal det være logikken, burde regeringen øge afskrivningsmulighederne," siger Jannick Nytoft.