Øget risiko for graviditet uden for livmoderen med hormonspiral
22.3.2023 14:06:00 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Risikoen for graviditet uden for livmoderen er større ved brug af hormonspiral end ved andre former for hormonprævention. Det viser en ny undersøgelse, som er lavet i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital og som netop er udkommet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA.
I undersøgelsen sammenligner forskerne også tre forskellige hormonspiraler og finder, at risikoen er størst med dén hormonspiral, som indeholder den mindste mængde hormon.
Risikoen for graviditet uden for livmoderen er dog stadig meget lille med en hormonspiral, fordi den effektivt beskytter mod i det hele taget at blive gravid.
Men er man uheldig at blive gravid med en hormonspiral, er risikoen for, at graviditeten forplanter sig uden for livmoderen, altså større sammenlignet med, hvis man bliver uønsket gravid på for eksempel p-piller.
Forskerne anslår, at ud af 10.000 kvinder, der bruger hormonspiral i ét år, vil omkring 16 kvinder blive gravide uden for livmoderen med dén hormonspiral, som indeholder mindst hormon. Til sammenligning er antallet syv kvinder for de to andre hormonspiraler på markedet og to for kvinder på p-piller.
– Risikoen for en graviditet uden for livmoderen er altså lille uanset hvilken hormonspiral, man bruger. Vi mener derfor ikke, at fundene skal afskrække kvinder fra brugen af hormonalspiral. Det siger læge og postdoc Amani Meaidi, fra forskningsgruppen Kræftmonitorering og Farmakoepidemiologi hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har taget initiativ til og stået i spidsen for den nye undersøgelse.
Hun kommer dog alligevel med en opfordring til de kvinder, der overvejer at få en spiral:
- Man bør overveje at anvende hormonspiralen med næst-mindst mængde hormon i frem for hormonspiralen med mindst hormon for at nedsætte risikoen for graviditet uden for livmoderen, siger Amani Meaidi og tilføjer:
- Hvis man allerede bruger hormonspiralen med mindst hormon i og er tilfreds med denne, er der ikke grund til at få den udskiftet før tid. Graviditet uden for livmoderen er trods alt en sjælden bivirkning.
Registre giver vigtig viden
I deres arbejde benytter Amani Meaidi og hendes kolleger registre og data til blandt andet at finde nye årsager til kræft. Den nye undersøgelse udspringer således af et forskningsprojekt, som undersøger, hvilken sammenhæng der er mellem brug af hormoner og udvikling af kræft. Og her afslørede oplysningerne i de omfattende registre altså en anden bivirkning, nemlig graviditet uden for livmoderen.
Hvilke bivirkninger giver kvinders hormon-prævention?
Og der er god brug for den nye viden for at blive klogere på, hvordan hormonprævention påvirker kroppen. I Danmark benytter over 380.000 kvinder prævention, der indeholder hormon. Nogle bivirkninger er velkendte så som migræne og depression men man har endnu ikke et fuldstændigt billede af, hvilke bivirkninger der kan være ved midlerne.
- Det er vores nye resultater et vigtigt bidrag til, og både dette og kommende resultater kan hjælpe læger og kvinder til at træffe valg om den bedste type prævention på et oplyst grundlag, siger Amani Meaidi.
Resultaterne er offentliggjort her: Meaidi A et al.: Ectopic pregnancy risk in users of levonorgestrel-releasing intrauterine systems with 13.5, 19.5, and 52 mg of hormone. JAMA. 2023 Mar 21;329(11):935-937. doi: 10.1001/jama.2023.0380.
Kontakter
Mette Weber, kommunikationsrådgiver Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, e-mail: mvw@cancer.dk, mobil 2895 2828
Amani Meaidi, postdoc Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, e-mail: amani-meaidi@live.dk, mobil 6142 8002
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse efter ny politisk aftale: Vi anbefaler nulmoms på frisk frugt og grønt28.1.2026 14:10:59 CET | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, opfordrer til at styrke befolkningens sundhed ved at gøre det sunde fødevarevalg billigere og fjerne moms på frugt og grønt.
Støt Brysterne samler flot beløb på næsten 25 millioner kroner28.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er det største resultat i mere end fem år. Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen er både stolt og taknemmelig.
Hver fjerde vil spise mindre ultraforarbejdet, men har opgivet at finde ud af, hvordan de gør19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det viser en ny undersøgelse om ultraforarbejdede fødevarer.
Lavere priser på frugt og grønt vil være et vigtigt skridt for folkesundheden1.1.2026 18:50:58 CET | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksens nye udmelding om mulig nulmoms på frugt og grønt får ros af Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.
Nye tal: 8 ud af 10 foretrækker røgfri værtshuse20.12.2025 07:30:02 CET | Pressemeddelelse
Hullet i loven om røgfri miljøer skal lukkes, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
