Gjensidige

Øget klimafokus har sat energimærkning højt på boligkøbernes ønskeliste

Del
Når danskerne køber ny bolig, er der mange ting på tjeklisten, der skal krydses af, før købsaftalen kan underskrives. Ifølge en ny undersøgelse er boligens energimærke rykket ind på danskernes top tre over de vigtigste kriterier, når boligjagten går i gang.

Hellere et godt energimærke end en sikker placering af boligen uden fare for oversvømmelse eller jordskred.

Sådan lyder afgørelsen fra danskerne i en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige og NRGi. Ikke overraskende er boligens generelle tilstand samt  tilstandsrapport vigtigst for danskerne, men mere overraskende er det, at energimærket har sneget sig ind i top tre, når det kommer til de vigtigste kriterier for danskerne ved boligkøb.

Hele 27 pct. svarer, at energimærkningen var vigtigst, da de skulle købe ny bolig. For Jacob Vittrup, adm. direktør hos NRGi-koncernen, der arbejder for en grønnere fremtid og tilmed er landets største udbyder af tilstandsrapporter og energimærker gennem forretningsenheden EBAS, er tallene et udtryk for danskernes øgede klimabevidsthed.

”Det fylder mere og mere for danskerne at gøre en indsats for klimaet, så det overrasker os ikke, at energimærkning er blevet et af de vigtigste parametre ved boligkøb. I NRGi og EBAS mærker vi det øgede fokus fra kunderne, der søger rådgivning og hjælp til, hvad de selv kan gøre i den grønne omstilling bl.a. ved at gøre deres boliger mere energieffektive. Nu er det ikke længere kun de økonomiske incitamenter, der er afgørende, men derimod også de klimarigtige tiltag,” siger Jacob Vittrup.

Sammen med energimærket er tilstandsrapporten for 55 pct. af danskerne et vigtigt element i boligjagten, mens den generelle opfattelse af boligens tilstand topper danskernes prioriteringsliste med 71 pct.

Positivt for både helbred og planeten

Det stigende fokus på energimærkning hos danskerne glæder Gjensidige, fordi bedre energieffektivitet gavner både vores indeklima og CO2-aftrykket.

”Energimærkningen kaster lys over boligens energimæssige stand, og det er et rigtig godt værktøj til fx at forebygge fremtidige udgifter til energirenovering eller få et overblik over potentialet allerede, når man vil købe en bolig” siger Thomas Pirmo, der er partnerdirektør hos Gjensidige.

Om undersøgelsen 

Med undersøgelsen ønsker Gjensidige og NRGi at sætte fokus på danskernes tilgang til den grønne omstilling for at få indblik i, hvordan forbrugerne også kan være en del af nøglen til et mindre klimaaftryk.

Undersøgelsen er foretaget i marts 2021 af Kantar Gallup for NRGI og Gjensidige Forsikring. De adspurgte i undersøgelsen består af 1.057 repræsentativt udvalgte danskere, der har svaret på spørgsmål om forbrugsvaner, boligbehov samt sundhed under corona.

Hvilke af det følgende var vigtigst da du skulle købe ny bolig?

  • Energimærkning 27%
  • Min opfattelse af den generelle tilstand på huset 70,9%
  • Beliggenhed i forhold til potentielle skader 23,5%
  • Tilstandsrapport 54,5%
  • El-rapport 13,1%
  • Ingen af ovenstående 17,8%
  • Ved ikke 0,5%

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Gjensidige

Gjensidige
Gjensidige
A.C. Meyers Vænge 9
2450 København SV

70 10 90 09https://www.gjensidige.dk/

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye