Øget efterspørgsel efter sparring i takt med stigning i konkurser

Antallet af konkurser blandt virksomheder har i januar 2023 været stigende. Med 274 konkurser i januar blandt aktive virksomheder på landsplan, er antallet af konkurser steget med 19,2% siden december 2022. Tallene bekræfter den tendens Erhvervshus Nordjylland har oplevet siden årsskiftet.
Et rekordstort antal nødlidte virksomheder har henvendt sig for at få hjælp til at finde vej gennem de udfordringer, de står med, og som kan være fatale på længere sigt.
”Vi har aldrig haft så mange henvendelser fra nordjyske virksomheder efter rådgivning i forhold til at komme igennem modgang, som vi har oplevet den seneste måneds tid. I januar og februar har vi haft henholdsvis atten og syv nye henvendelser. Det er det største antal sager i Nordjylland, jeg har haft”, fortæller Claus Hein, der er forretningsudvikler i Erhvervshus Nordjylland.
Samme billede tegner sig hos de øvrige regioner, hvor efterspørgslen, efter hjælp gennem tilbuddet Early Warning, er stigende. Gennem tilbuddet kan virksomheder få hjælp til, hvilke indsatser og løsninger, der kan vende modgang til medgang. Og hjælp til at komme sikkert videre, uanset om virksomheden ender med at lukke eller fortsætte.
Nogle brancher viser sig mere sårbare
Erhvervshus Nordjylland oplever, at konkurserne særligt rammer bestemte brancher. Det gælder bygge- og anlægsbranchen, detailhandlen, samt frisører, kosmetologer og restauranter. Disse typer af virksomheder er i større eller mindre målestok udfordret af de seneste års kriser.
”I krisetider, med stor økonomisk usikkerhed, sparer forbrugerne typisk inden for netop disse områder. Heldigvis kan vi allerede se en positiv effekt i forhold til de virksomheder, der havde kontakt med os i 2. halvår 2022. De er allerede bedre rustet, og vinder markeder efter den omstilling, de har gennemgået. Så det betaler sig at kigge sin virksomhed efter i sømmene. Der vil ofte være parametre, der kan justeres på i forhold til at skabe større indtjening”, forklarer Claus Hein.
Særlige opmærksomhedspunkter
Hvad der konkret skal til for at ændre modgang til medgang, afhænger ofte af, hvilken branche en virksomhed hører til, og selvfølgelig af de konkrete udfordringer, en virksomhed står over for. Alligevel er der nogle krisetegn, der er værd at være opmærksomme på. De er:
- Falder omsætningen i virksomheden?
- Er indtjeningen faldende?
- Vokser kassekreditten?
- Bliver moms og skat afregnet til tiden?
- Er der likvider til at betale regninger til tiden?
- Forlanger banken øget sikkerhed?
”Der er nogle helt konkrete pejlemærker, som alle med fordel bør holde øje med. Men ellers afhænger indsatserne af den enkelte virksomhed. Har den f.eks. store varelagre eller en stor maskinpark? Helt overordnet gælder det om at have likviditet nok til at kunne køre sin forretning videre – også i svære tider. Derfor er det bedre at sælge sine varer til reduceret pris, end slet ikke at få dem solgt. Det skaber likviditet, så regningerne kan betales. Markedsføringsbudgettet er også vigtigt at kigge på. Bruger man én krone på markedsføring, skal den give mere end én krone tilbage i omsætning”, fortæller Claus Hein.
Nøgleord
Kontakter
Claus HeinForretningsudvikler
Tlf:70 21 08 08ch@ehnj.dkBilleder
Links
Information om Erhvervshus Nordjylland
Erhvervshus Nordjylland en en del af nordjyske erhvervsfremme og tilbyder gratis og uvildig vejledning til alle små- og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Virksomhederne kan få kortlagt deres udviklingsmuligheder af uvildige forretningsudviklere med specialiseret viden inden for områder som: Digitalisering, Grøn omstilling, Internationalisering og Arbejdskraft.
Erhvervshus Nordjylland er knudepunkt i nordjysk erhvervsfremme, og kan åbne dørene for virksomheder til et stort netværk af øvrige offentlige og private aktører. Derudover er Erhvervshus Nordjylland operatør på programmer, der gør det muligt at igangsætte målrettede udviklingsforløb i samarbejde med private rådgivere.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Nordjyske virksomheder skal med på den digitale bølge for at øge produktiviteten15.5.2023 09:37:28 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsminister Marie Bjerre deltager, når DI og Erhvervshus Nordjylland holder event om digitalisering i produktionsvirksomheder 22. maj på NOVI i Aalborg. Danske og særligt nordjyske små- og mellemstore produktionsvirksomheder sakker bagud, når det kommer til digitalisering, og det går ud over produktivitet, grøn omstilling og eksport.
Investering i grøn omstilling gavner virksomheders forretningen9.5.2023 11:14:42 CEST | Pressemeddelelse
Stigende krav fra kunder og myndigheder, et bedre omdømme og hensyn til klimaet. Der er mange grunde til at arbejde med grøn omstilling, og nu kan små og mellemstore virksomheder søge tilskud til nye grønne investeringer, rådgivning og kompetenceløft i virksomhedsprogrammerne SMV:Grøn 2.0 og SMV:Grønne Kompetencer.
Ny medarbejder i Erhvervshus Nordjylland skal styrke digitaliseringen i nordjyske virksomheder12.4.2023 13:18:02 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Nordjyllands nye medarbejder skal styrke de nordjyske virksomheder digitalt inden for bæredygtighed og internationalisering.
Produktionsklyngen MADE etablerer hub i Nordjylland28.3.2023 11:04:59 CEST | Pressemeddelelse
MADE's nye medarbejder skal være med til at styrke digitaliseringen i produktionsvirksomheder i Nordjylland.
Medarbejdere ansat med tilskud skaber udvikling i små og mellemstore virksomheder13.3.2023 08:12:00 CET | Pressemeddelelse
SMV’er i hele landet har mulighed for at få tilskud til lønomkostninger, hvis de ansætter en ny medarbejder. Det kan være til at løse konkrete udviklingsopgaver, og når tilskudsordningen slutter, vælger mange virksomheder at fastansætte medarbejderen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum