Øgede omkostninger får YouSee til at hæve priserne for 2023
Priserne på indholdsrettigheder til tv fortsætter med at stige. Samtidig stiger omkostningerne til YouSees netværksleverandør. Det rammer også YouSee. Derfor hæver YouSee nu priserne for faste tv-pakker og Bland Selv til privatkunder med 20-40 kr. pr. 1. januar, hvor den mindste stigning sker for pakker med mindst indhold, og den største stigning sker for pakker med mest indhold. Samtidig stiger visse bredbånds- og mobilabonnementer med 10 kr.
”Jeg tror, alle danskere har kunnet mærke, at alting er blevet dyrere. Vi er derfor meget opmærksomme på, at det er udfordrende tider for vores kunder. Derfor arbejder vi som ansvarlig operatør på at finde den rette balance mellem at drive holdbar virksomhed og have et forsvarligt prisniveau over for vores kunder”, siger Christian Morgan, CEO for YouSee.
Omkostninger til tv-rettigheder stiger fortsat
YouSee oplever fortsat store prisstigninger på indholdsrettigheder. Ikke mindst sportsrettigheder til særligt Premier League, Champions League og slutrunder stiger markant.
”Øgede omkostninger gør desværre prisstigninger nødvendige. Vi hæver ikke priserne for at øge indtjeningen fra vores kunder. Vi hæver priserne på vores tv-pakker, fordi omkostningerne til tv-rettigheder og særligt sportsrettigheder stiger så voldsomt. Det er vi nødt til at reagere på. I en tid hvor vi desuden er ramt af inflation og stigende energipriser bliver vi nødt til at sende dele af den samlede regning videre”, forklarer Christian Morgan.
Visse mobil- og bredbåndsabonnementer stiger med 10 kr.
Nogle af YouSees mobil- og bredbåndsabonnementer (DSL) vil blive prisjusteret med 10 kr. pr. 1. januar for at dække øgede omkostninger til YouSees netværksleverandør.
”Vi justerer prisen som reaktion på de prisforhøjelser, vi har modtaget fra vores netværksleverandør. Også her har vi forsøgt at holde prisen i ro på så mange abonnementer som muligt i en tid med høj inflation og generelt stigende omkostninger”, udtaler Christian Morgan.
Alle berørte kunder vil få individuel besked om ændrede priser via brev eller e-mail i løbet af oktober og november.
Kontakter
Mikkel Riis-JørgensenPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44mikri@nuuday.dkInformation om YouSee
Om YouSee
YouSee er Danmarks førende udbyder af internet, mobiltelefoni og tv/streaming og leverer dagligt løsninger til mere end 3 millioner danskere. YouSee tilbyder pålidelige og sikre produkter, og med landets bedste 5G-mobilnetværk, de højeste internethastigheder og markedets bedste og bredeste tv-og streamingunivers er YouSee et naturligt valg for danske husstande på tværs af geografi og størrelse. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.
Læs mere om YouSee på yousee.dk.
Følg pressemeddelelser fra YouSee
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee
Al den bedste underholdning samlet ét sted: Prime Video bliver nu en del af YouSee’s streamingudbud19.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største underholdningsunivers byder nu velkommen til endnu mere underholdning, når YouSee fra i dag som den eneste tv- og streamingudbyder i Danmark lancerer Prime Video. Det betyder, at YouSee’s tv- og streamingkunder får glæde af endnu mere fantastisk indhold, og at de fodboldinteresserede nu kan få adgang til alle de store kampe fra Premier League.
YouSee lancerer dedikeret telefonlinje for kunder med særlige behov11.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 11. marts tager YouSee et nyt skridt mod større hjælp og støtte for kunder med usynlige handicap og særlige behov. Som Danmarks førende udbyder af internet, mobiltelefoni og tv/streaming, lancerer virksomheden nu en såkaldt Solsikkelinje – en ny telefonlinje, hvor særligt trænede kundeservicemedarbejdere står klar til at tilbyde målrettet støtte og forståelse til de kunder, der har behov for det.
Ny tradition etableret: Julekalenderhits er danskernes nye juleklassikere20.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De kendte sange fra danskernes favoritjulekalendere dominerer fuldstændig top-10 listen over julehits hos YouSee musik, og over halvdelen af sangene på listen er nye jule-evergreens, som alle er kommet til inden for det sidste årti med titelsangen til Tinka som klar nr. 1. En unik dansk tradition er etableret ifølge tjenestens musikredaktør.
Danskerne elsker deres egne kunstnere: 9 ud af årets 10 største hits er danske sange9.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi kan ikke få nok af dansk musik. Det er konklusionen på top-10 listen over mest lyttede sange hos YouSee Musik i 2024. Hele 9 ud af 10 sange er med danske kunstnere, og en kvindelig artists debutsingle stryger helt til tops på 1. pladsen: Mumles ”Det Modsatte” er det mest lyttede nummer på YouSee Musik i årets løb, og det viser ifølge tjenestens musikredaktør bare hvor meget talent og potentiale, der er i dansk musik lige nu.
YouSee kombinerer Danmarks største underholdningsunivers med lyddesign fra Bang & Olufsen12.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu styrker YouSee endnu engang brugeroplevelsen og lancerer en innovativ nyhed, der kombinerer Danmarks bedste og bredeste udvalg af underholdning med forbløffende detaljeret lyd: YouSee Audio samler streaming, tv og musik fra YouSee med lyddesign af Bang & Olufsen og leverer en lyd- og billedoplevelse designet til Danmarks største underholdningsunivers. Det nyskabende produkt er tilgængeligt fra 25. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum